Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Jur ... - Ordbøgerne: P - Pfahlbürger ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
859
Pfannenflicker—PfefFer
kan være de forskjelligste, dog er kalk-, 1er- og mergellag
de almindeligste, sandstene og konglomerater sjeldne.
Faunaen er baade for de lavere og høiere dyrs
vedkommende overordentlig rig. Af lavere dyr kan især merkes
de i kolossal artsrigdom optrædende ammoniter (af
sleg-terne amaltheus, arietites, phylloceras, harpoceras,
peri-sphinctes o. a.) og belemniter. Ogsaa af muslinger
optræder en række typiske, ledende former. Blandt
hvirveldyrene indtager krybdyrene den alt overveiende
plads. De har i denne periode sin blomstring, de naar
en udvikling som hverken før eller senere. Juratiden
kaldes derfor ogsaa krybdyrenes tidsalder. Det er dels
store havdyr som ichtyosaurus (üskeoglen) og plesiosaurus
(slangeøglen) med en størrelse af optil 10—12 m., dels
smaa flyvende former som pterodactylus og
rhampo-rhynchiis. Dinosauriernes gruppe er repræsenteret ved
en række kjæmpemæssige former, brontosaurus,
atlanto-saurus, diplodocus o. s. v. Af særlig interesse er
forekomsten af den ældste krybdyrlignende fugl, archæopteryx.
Rester af smaa pattedyr, nærmest besiegtet med pungdyr
og insektædere er ogsaa fundet. Floraen bestaar ved
siden af bregner væsentlig af gymnosperme planter,
C3^kadeer og naaletrær. J. kjendes fra en række
om-raader i alle verdensdele. Neumayr har efter de
faunistiske forhold inddelt jorden i juratiden i store klimatiske
zoner; for det europæiske omraade har han en boreal
(Spitsbergen, Nord-Rusland), en mellemeuropæisk og en
Middelhavs-kUma-provins, hver karakteriseret ved sine
bestemte dyreformer. I Tyskland, hvor j. er overordentlig
indgaaende studeret, deles den i tre underafdelinger,
underst den sorte jura eller lias, derpaa den brune
jura eller dogger og øverst den hvide jura eller malm.
1 den øverste del af den sidste afdeling har vi den for
sin overordentlige rigdom paa udmerket opbevarede
fossiler (der er beskrevet over 600 arter, repræsenterende
de forskjelligste dyregrupper, fugle, krybdyr, fiske,
krebsdyr, insekter, ammoniter, belemniter, sjøliljer o. s. v.)
bekjendte litografiske kalk fra Solnhofen i Bayern. I
England har vi ogsaa underst lias, derpaa tre yngre
afdelinger, som benævnes lower, middle og upper oolite,
bestaaende af 1er, mergler og saakaldte oolitiske kalke
(ertesten). I Alperne er ogsaa j. rigt udviklet, og
udviklingen har her en egenartet karakter, forskjellig fra
den tyske og engelske. Særlig kjendt er den, som
tilhører nævnte øverste afdeling, bestaaende af en
uafbrudt række ammonitførende kalke. Ellers findes j. i
en række andre omraader i Europa, dens afleiringer
dækker bl. a. store strækninger i Frankrige og Rusland.
Ogsaa i Skandinavien er den repræsenteret. I Norge
har vi det bekjendte jurafelt paa Andøen i Vesteraalen,
det eneste sted, hvor vi i vort land kjender præglaciale
afleiringer, yngre end devon. Andøens jurafelt danner
et ca. 10 km.^ stort, mellem gamle granitiske bergarter
indsunket omraade. De lidet modstandsdygtige lag er
paa denne maade blevet beskyttet mod de eroderende
kræfter. Mægtigheden af den opbevarede fladtliggende
lagrække er over 500 m. Underst har man sandsten og
skifer med planterester og tynde kullag, dernæst en ren
sandsten med marine fossiler og øverst en afdeling,
væsentlig bestaaende af lerskifer med daarlig opbevarede
muslinger. Disse afleiringer skriver sig alle fra den sidste
Jurascheck—Juris utrïusque doctor
860
halvdel af juratiden, muligens gaar de helt ind i kridt.
(Se forøvrigt Norge, geologi). Ellers i Skandinavien har
vi bergarter tilhørende j. opbevaret fra Skåne og
Bornholm, her fra den ældste afdeling, lias. Af stor
økonomisk betydning er her de hyppig optrædende, drivværdige
lag af kul og ildfast 1er. Ogsaa paa bunden af Skagerak
findes der, efter hvad man kan slutte af løse blokke,
som under istiden blev ført til Danmark, jura-afleiringer,
hørende til den yngste del af formationen.
Jurascheck, Franz von (1849—1910), østerr.
nationaløkonom og statistiker. Professor 1881, indtraadte
1887 i den statistiske centralkommission i Wien og havde
som sekretær, medlem og tilslut præsident i denne
fremragende andel i den østerrigske statistiske udvikling.
Har forfattet en række verker og artikler. Mest bekjendte
er hans publikationer vedkommende den internationale
statistik (udgav Hübners «Geographisch-statistische
Tabellen», «Übersichten der Weltv^irtschaft» (1885—89),
«Die Staaten Europas» (1907))
^ urbetændelse, se Jursygdomme.
^ urburg (t. Georgenburg), by i det vestlige Rusland,
guv. Kovno, ved Njemen, tæt ved den preussiske
grænse; 6490 indb. (1901). J. er en vigtig toldstation.
Udførselens værdi var i 1900 13.6 mill, rubler og
indførselens 260 745 rubler.
Juridisk, hvad der henhører til retsvidenskaben.
Juridisk eksamen. Adgangen til denne eksamen,
hvorom de væsentligste regler findes i universitetsfundats
af 28 juli 1824 § 33, jfr. lov af 17 sep. 1845 § 10, staar alene
aaben for akademiske borgere. Hovedvegten ligger paa
besvarelsen af en række skriftlige opgaver inden
retsvidenskabens forskjellige grene, derunder en opgave af
praktisk art, en opgave i romerret og en opgave i
statsøkonomi, hvortil knytter sig en mundtlig prøve. Den
afholdes ved universitetet. Bestaaet j. e. (tildels med
karakteren laudabilis) er betingelse for opnaaelse af
forskjellige embeder og andre stillinger.
Juridisk person, et i teorien meget omstridt begreb,
kan nærmest forklares som en institution (f. eks. en
stiftelse), der selvstændig og for egen del kan erhverve
rettigheder og paadrage sig forpligtelser, uden at disse
er knyttet til særlige fysiske personer.
Jurien de la Gravière [zyriœ-dd-la-graviœr], Jean
Baptiste Edmond (1812—92), fr. sjøofficer og
marinehistoriker, deltog i Krimkrigen. Blev 1861 sendt til
Mexico som øverstbefalende over den franske land- og
sjømagt. Sluttede her den saakaldte Soledad-konvention,
der forkastedes af den franske regjering, og blev derfor
hjemkaldt. 1888 medlem af akademiet. Talrige
marinehistoriske skrifter, der har ord for at være meget paalidelige.
Jurisdiktion. Ved en domstols j. betegner man dels
arten af de sager, som ligger under domstolens afgjørelse,
dels det distrikt, som er domstolen underlagt.
Jurisprude’ns, retsvidenskab (s. d.).
Juri’st, j uristerÏ. Jurist bruges om den, der har
retsvidenskabelig uddannelse. Søger man at hævde sin
mening gjennem urimelig formalisme eller
bogstavfortolkning, kaldes dette ofte juristeri,
/uri’stmøder, se Retsvidenskab.
Juris utrïusque doctor betyder egentlig doktor i
begge retter, d. v. s. i den almindelige borgerlige (civile)
an der P. kleben bleiben
komme i knipe, in die P. hauen
hugge sønder og sammen.
Pfannenflicker ® m,
kjedel-nikker.
Pfänner, Pfannherr ® m,
saltverkseier.
Pfannkuchen (t) m,
pandekage.
Pfannwerk ® n, saltkogeri.
Pfarracker ® m,
prestegaards-jord.
Pfarramt (t) n, presteembede.
Pfarrbezirk ® m, sogn.
Pfarre, Pfarrei ® f, kirke
sogn, menighed; prestekald,
-værdighed, -bolig.
pfarreilich ® som hører til
kaldet.
Pfarrer, Pfarrherr (t) m,
sogneprest.
Pfarr(er)in, Pfarrfrau ® f,
prestekone, -frue.
Pfarrgehilfe ® m,
hjælpe-prest.
Pfarrgemein(d)e ® f,
menighed.
Pfarrgenoss ®m, sognebarn.
Pfarrgut ® n, prestegaardsjord.
Pfarrhaus (t) n, -hof m,
prestegaard.
Pfarrstelle ® f, prestekald.
Pfarrverweser (î) m, vikar,
kapellan
Pfarrzehnte ® m,
preste-tiende.
Pfau ® m, paafugl.
pfauchen (t) hvæse, fræse.
Pfeffer (t) m, pepper, da Hegt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
