Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Jurjev ... - Ordbøgerne: P - Pfefferfrass ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
pferchen—pflanzlich
863
Justedal—Justitiarius
864
, ustedal^ se Jostedal.
, uste milieu [zyst-miliø’] (fr., den rette middelvei,
lige langt fra reaktion og radikalisme), et slagord,
hvormed man karakteriserede julikongedømmets
moderatliberale politik.
Justering. Efter norsk lov om metrisk maal og vegt af
22 mai 1875 skal alle maal og vegtredskaber, som benyttes
ved kjøb og salg, her i riget være justeret (kontrolleret)
og forsynet med offentligt stempel. Dette arbeide (j.)
udføres af justervæsenet, som bestyres af justerdirektøren.
Han har at paase, at de til enhver tid gjældende
bestemmelser med hensyn til maal og vegt bliver overholdt.
J. udføres ved justerkamrene (et i hver stiftstad og i
et par andre byer), som bestyres af justermestere. Hvor
justerkamre ikke er nødvendige, kan j. af enkelte slags
maal og vegt besørges af offentlig ansatte justerere. J.
udføres paa grundlag af rigsprototyperne, en kopi af den
meter og af det kilogram, der som internationale
prototyper opbevares ved det internationale bureau for maal
og vegt i Paris.
Justesen, Jens, pseud. for Mülle r, Carl Arnoldus.
Justi, Johann Heinrich Gottlob von (1702
—71), t. statsvidenskabelig og økonomisk forfatter. 1750
professor i Wien, 1755 bergraad i Göttingen, 1762
generaldirektør for Preussens bergverker. J. er den første
tyske videnskabelige systematiker paa statsvidenskabernes
omraade. Disse kaldtes dengang kameralistik eller
kame-ralvidenskaber efter «kammer», oprindelig
statsoverhovedets privatformue, senere statskassen (sml.
Rentekammer), og omfattede nærmest, hvad vi kalder
finansvidenskab, men behandlede ogsaa socialøkonomi,
administrativ ret (politi). Heri bragte J. orden og metode
gjennem sine grundlæggende verker «Staatswirtschaft,
oder systematische Abhandlung aller ökonomischen und
Kameralwissenschaften» (Wien 1755) og «Grundsätze der
Polizeiwissenschaft» (Göttingen 1756).
Justifikatiön, bekræftelse ad retslig vei eller i
retslige former.
Justiniänus, byzantinske keisere. 1. J. I (482—565),
keiser 527—565 efter sin farbroder Justinus I (s. d.);
var af fødsel thraker, hed egentlig U pr au da. Gjennem
store erobringer (vandalerriget ved Belisar, Italien ved
Narses og sydøstkysten af Spanien) hævede J. det
byzantinske rige til en kortvarig magtperiode ; alligevel maatte
han betale store tributer baade til perserne og slaverne
for at sikre grænserne mod angreb. J. gjennemførte
fuldstændig enevældet og den bureaukratiske
centralisation, lod Tribonian (s. d.) udarbeide lovsamlingen «Corpus
juris civilis» og lod opføre pragtfulde bygninger, især
Sofiakirken, nu en moské. Den ortodokse lære
hævdedes strengt af J. Trods den ydre glans og en prægtig
hof holdning med stivt ceremoniel var J.s magt alligevel
svag, og kun med møie holdt han partistridighederne i
Konstantinopel nede, særlig Nika-oprøret 532 bragte hans
trone i fare. Personlig var J. ingen stor mand, men
overordentlig arbeidsom og udholdende, ledede selv hele
styrelsen fra sit palads; han var ofte mistænksom og
smaalig, især mod hærførerne. Hans hustru, den
intrigante og lunefulde skuespillerinde Theodora, havde stor
indflydelse paa ham. — 2. J. II, keiser 685—695 og
705—711, søn af Konstantin IV Pogonatos, styrede grusomt
pferchen ® føre i kve, grind;
stuve sammen.
Pferd (t) n, hest.
Pferdeapfel ® m, hestepære.
Pferdebahn ®f, (heste)sporvei;
sporvogn.
Pferdehaltung ® f, hestehold.
Pferdeknecht, ■ pfleger,
-Wärter (t) m, hestepasser,
staldkarl.
Pferdekunde ® f, hippologi.
Pferdelenker (t) m, vognstyrer.
Pferderennen (t) n, heste
veddeløb.
Pferdestand (t) m, spiltaug.
Pferdezüchter (t) m,
hesteopdrætter.
Pfiff® m, pib, piben; fif; kneb.
Pfifferling ®m, kantarel, riske,
en liden rødgul spiselig sop.
og ødselt, blev derfor styrtet af feltherren Leontios, fik
magten igjen, men dræbtes i et nyt oprør.
Justinus, byzantinske keisere. 1. J. I, keiser 518—527,
var opr. bondesøn og soldat, kunde hverken læse eller
skrive og lod andre styre i sit navn, især sin brodersøn
og efterfølger, Justinianus I. — 2. J. II, keiser 565—578,
sønnesøn og efterfølger af Justinianus I, formaaede ikke
at bevare det store rige, bedstefaderen havde samlet;
longobarderne erobrede størstedelen af Italien, perserne
tilføiede ham store tab, og avarerne trængte paa ved
Donaugrænsen.
Justïnus martyr (omkr. 100—165), oldkirkelig apologet,
f. i Flavia Neapolis (det gamle Sikem) af hedenske
forældre. I sin ungdom søgte han sandheden navnlig ved
at studere Platons lære, men fandt ikke, hvad han søgte,
før han kom til kristendommen. Som vandrende filosof
drog han nu fra sted til sted for at forsvare sin tro.
I Rom skrev han mellem 150—155 en apologi, rettet til
keiser og senat, med en tilføiet efterskrift, den saakaldte
anden apologi (begge overs, ved K. Krogh-Tonning, Kra.
1883), og senere «Samtalen med jøden Tryfon». Hans
øvrige skrifter er gaaet tabt. J. led martyrdøden i Rom.
^ ustïs (ogsaa skrevet justits), retspleie.
^ ustisdepartementet (officielt justis- og
politidepartementet), oprettet ved kgl. resol. af 17 nov. 1818
ved at slaa sammen de fra 30 nov. 1814 bestaaende andet
departement ( justisvæsenet) og tredje departement
(politivæsenet). Indredepartementet (s. d.) overtog ved sin
oprettelse en del af j.s sager. Fra 1 juli 1876 blev j.
udvidet ved oprettelsen af fængselsstyrelsen. Det civile
medicinalvæsen blev 1878 overført til j. fra
indredepartementet. I 1885 oprettedes et lovkontor, som fra 1 juli
1899 udvidedes til lovafdelingen. J. bestaar nu (1910)
af fire afdelinger, nemlig den almindelige afdeling med
kriminalkontoret og to civilkontorer, fængselsstyrelsen,
medicinalafdelingen og lovafdelingen. Den største del af
det civile embedsverk hører ind under j.
Justismord betegner det tilfælde, at en uskyldig paa
grund af en urigtig dom er blevet henrettet.
Muligheden af j. har været benyttet som en vegtig grund
mod anvendelse af dødsstraf.
Justispalads (palais de justice), bygning, bestemt
for de overordnede retter. I Kristiania kaldes den
bygning, hvori høiesteret, lagmandsretten m. v. holder til,
i almindelighed for justisbygningen.
Justissag. Tidligere kaldtes større straffesager
(omtrent svarende til sager angaaende forbrydelser, s. d.) j.
i modsætning til politisager (mindre sager, omtrent
svarende til sager angaaende forseelser, s. d.).
Justissekretær. Ved de kollegiale retter haves i
regelen en særlig j. (eller retsskriver), som har at føre
retsbøgerne, oppebære sportlerne og overhovedet at besørge
kontorforretningerne.
Justisprotokol, se Retsbøger.
Justisraad, tidligere benævnelse i Danmark (og Norge)
for visse embedsmænd, nu alene en ærestitel.
Justi’tia (lat.), retfærdighed, hos oldtidens romere
personliggjort som gudinde. Hendes billede findes paa
keiser Tiberius’ mynter.
Justitiarius, formanden i visse kollegiale retter
(hos os i høiesteret og overretterne).
pfiffig ® fiffig, polisk.
Pfiffigkeit ® f, fiffighed, po
liskhed.
Pfingsten (t) pi (f, n) pinse.
Pfingstmontag (t) m, ander
pinsedag.
Pfingst(sonn)tag (t) m, (første
pinsedag.
Pfirsich (Î) m, ferskentræ.
Pfirsich (e) ® f, fersken.
Pflanze ® f, plante,
pflanzen ® plante.
Pflanzenkunde, -lehre (t) f,
botanik.
Pflanzensammlung ® f,
herbarium.
Pflanzer ® m, planter,
plan-tageeier.
pflanzlich ® vegetabilsk, vege
tarisk.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
