Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Justitieombudsman ... - Ordbøgerne: P - Pflänzling ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
865
Justîtieombudsman—Juul
866
Pflänzling—pflichteifrig
Justitieombudsman er en af hver ordentlig svensk
rigsdag valgt «for lovkundskab og udmerket redelighed
bekjendt mand», som paa repræsentationens vegne
udøver visse kontrollerende funktioner, især over dommere
og andre embedsmænd. J. har i forening med seks for
tre aar af rigsdagen valgte «for lærdom og kundskab»
bekjendte mænd at vaage over myndighedernes misbrug
af retten til at paatale forbrydelser i trykt skrift, til
vern om trykkefriheden. J. kan reise tiltale for
rigsretten mod medlemmer af høiesteret og paa rigsdagens
vegne anlægge rigsretssag mod en statsraad, jfr. svensk
rigsdagsordning § 68; danner naturlig forfatningsmæssig
modvegt mod justitiekansleren (s. d.).
Justitium, retsferie med deraf følgende stansning af
retspleien.
Justo tempore (lat.), til (i) rette tid.
Justo titulo (lat.), paa lovlig, retmæssig maade; med
lovlig adkomst, hjemmel (Justus titulus).
Justøen, 8.22 km.^ stor, smaaknauset, delvis skogklædt
0, syd for Lillesand, Vestre Moland herred, Nedenes amt.
Paa øen er der et kapel af samme navn, og der bor 381
indb. i 50 huse.
Jusufzai, en folkestamme, hvoraf størsteparten (ca.
450 000) lever uafhængig i det nordøstlige Afghanistan,
medens en del er gaaet over Indus og befinder sig under
britisk herredømme. J., som er jordbrugere, lever i
landsbyer og styres af sine høvdinger, tildels ogsaa af
sine prester. J. er sunniter (se Islam) og staar derfor i
sterkt modsætningsforhold til de shi’itiske perser. Paa
grund af at visse forhold hos j. minder om de gamle
israelitiske, har man ment i denne folkestamme at have
fundet efterkommere af de 10 stammer, som 722 førtes
i landflygtighed fra Samaria.
Jute er bastfibrene af den til lindefamilien hørende
j.-plante, corchorus capsularis (se Core hor us).
J.-planten er vildtvoksende i Ostindien, hvorfra den
største mængde j. indføres, og dyrkes i Kina, Tonkin og
Algeriet. Den bliver i dyrket tilstand 3—4 m. høi.
Indvindingen af j.-trevlerne sker bedst ved afskrælling og
efterfølgende gjæring (røstning) i 8—10 dage. De 1—2.5
m. lange trevler (undertiden 4,5 m. lange) er gulhvide eller
sølvgraa, silkeglinsende, bløde. Bastfibrenes celler har
en længde af 0.8—4.1 mm. og en bredde af 0.01—0.03
mm. Kjendelige under mikroskopet derved, at bredden
af det indre hulrum varierer sterkt, idet cellevæggen er
ujevn i tykkelse. I spinderiet bliver basten først brukket
ved at passere riflevalser (20—40 par), medens den
blød-gjøres ved tilførsel af tran og vand. Senere kardes j. i
kardemaskiner med grovt belæg og spindes til traad i
maskiner, der ligner de for hamp. J.-traad væves i stor
udstrækning til sækkestrie, men anvendes ogsaa til
møbel-stoffe, portierer etc. Farvede j.-tøier falmer let og er
meget let antændelige.
Jutta (omkr. 1245—84), d. prinsesse, datter af Erik
Plogpenning, blev abbedisse i Roskilde^ hvorfra hun siden
drog til sin søster Sofie, gift med Valdemar Birgersson
af Sverige. Mellem denne og J. opstod et
kjærligheds-forhold (jfr. V. v. Heidenstams roman «Folkungaträdet
Bjälboarfvet»). Siden vendte J. tilbage til Danmark og
havde adskillig strid for at faa sit jordegods
udleveret.
Pflänzling ® m, aflægger,
stikling.
Pflanzstadt (t) f, koloni.
Pflanzung ® f, plantning;
plantage.
Pflaster ® n, plaster;
stenbro, brolægning, das P. treten
gaa og drive.
Pflaster(setz)er (î) m,
brolægger.
pflastern ® plastre, lægge
plaster paa; brolægge.
Pflasterstein ® m, gadesten.
Pflastertreter (t) m,
(dag)dri-ver.
Pflastertreterei ® f, driveri,
dagdriverliv.
Pflasterung (t) f, brolægning.
Pflasterweg (t) m, stensat gade.
Pflaume ® f, plomme.
Jutul el. jøtul (oldn. jçtunn, sv. og d. jætte; hører
vistnok til verbet eta, altsaa egentlig « storæder ») er i
nordisk folketro og mytologi et væsen med
menneskeskikkelse, men med overmenneskelig størrelse og kraft.
Den kvindelige j. kaldes gygre (s. d.), J. er oftest
flendtlig-sindet mod menneskene. Efter de naturkræfter, som de
repræsenterer, gives der forskjellige arter af j. Almindeligst
er ber g-j. (oldn. bergrisar), der i folkesagnet oftest
opfattes som boende inde i fjeldet i en hule. De taaler
ikke dagslyset, men bliver til sten, naar solen skinner paa
dem. De har en kolossal størrelse, kan stige tvers over
dale og vande og kaste kjæmpestore klippeblokke efter
kirker (store fritstaaende stene opfattes af folkesagnet
som kastet af j.). De fremstilles undertiden som
men-neskeædende og er næsten altid dumme og ondskabsfulde,
men trofaste. De er ældgamle og grimme af udseende
og bor helst hver for sig. Foruden berg-j. har man
hav-og frost-j. I gudesagnene fremstilles jøtnerne som et
talrigt folk, der bebor et eget land Jçtunheimar, langt
mod n.ø. og skilt fra menneskenes verden ved en bred
elv. De er ikke bare sterke, men ogsaa kloge, har
kongs-gaarde og fagre døtre, og de ligger stadig i strid med
guderne.
Jutulhugget. Ga. 1 km. øst for Barkald station mellem
Glommen og Tyldalen findes en imponerende smal
canon-lignende forsænkning, afsluttet
mod vest som en
botn, i øst
endende ved Tysla.
Denne dal kaldes
J. Den omgivende
bergart er
sparag-mit. De
tilsyneladende lodrette
vægge er i den
vestlige del over
100 m. høie,
længere øst 220—240
m. Med en bredde
ved den øvre rand
af fra 150—400
—500 m. tager
hugget sig yderst
forbløffende ud.
Det er 2.5 km.
langt, og
hovedretningen er mod
øst. J. antages af
Schetelig at være
udgravet af
afløbet for en
is-dæmmet sjø, som
under istidens
slutning fyldte
den øvre del af
Glommendalen.
Den vestlige botnformede ende antages frembragt senere
af en liden bræ.
Juul, d. adelsslegt, kjendt i Nørrejylland fra 1287.
1. Es ger J. (d. 1325) støttede som kannik Erik Menved
Pflaum(en)mus ® n,
plomme-kompot.
Pflege®f, pleie; pas, pasning.
Pflegebefohlener (t)m,
pleiebarn.
Pflegebruder ® m,
fosterbroder.
Pflegeeltern (t) pl,
pleiefor-ældre,
pflegelos (t) uden pleie.
Pflegemutter ® f, pleiemoder.
pflegen ® pleie; lægge vinn
paa.
Pflegestätte ® f, hjemsted,
fristed.
Pfleglinge® m, fosterbarn.
Pflicht ® f, pligt.
Pflichteifer ®m, nidkjærhed.
pflichteifrig ® nidkjær.
Jutulhugget.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
