- Project Runeberg -  Illustreret norsk konversationsleksikon / Bind IV : Hellige kjortel-Lassalle (Ordbøgerne: Modpart-Reproductibilité) /
867-868

(1907-1913)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Justitieombudsman ... - Ordbøgerne: P - Pflänzling ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Pflichtenlehre—pfui

867

Juv—Jylland

868

mod Jens Grand, blev 1306 biskop i Aarhus og 1310
erkebiskop i Lund, levede siden i stadig strid med kongen.
— 2. Ove J. til Villestrup (1615—86) gjorde som ung
store reiser i Mellem- og Syd-Europa og efterlod sig en
interessant dagbog herom. Siden brugtes han meget i
statsstyreisen, især som diplomat. Skjønt en fuldblods
aristokrat af den gamle skole, fandt han sig let tilrette
under enevældet og var mest knyttet til Gabel; 1661
amtmand i Aalborg, 1669—74 vicestatholder i Norge,
1676—79 vicekansler i danske kancelli, 1681 stiftamtmand
i Aarhus.

Juv^ se G juv.

Juvel (af lat. gaudium, glæde, d. e. det, som skaffer
glæde), klenodium, kostbarhed, smykke, især smykke
dannet af ædelstene. J u v e 1 ë r k u n s t, kunsten at
forarbeide ædelstene til smykker. Den er en gren af
guldsmedkunsten. De gamle ægyptere anvendte ædelstene
saavel til signetringe som til armbaand, halsbaand o. 1.
Grækerne og romerne benyttede dem mest graveret som
gemmer. I middelalderen besattes især kirkelige
gjen-stande (relikvieskrin, krucifikser, bogbind o.l.) med uslebne
ædelstene. Først under renaissancen begyndte man at
forhøie stenenes glans og farvespil ved facetslibning.
Benvenuto Cellini og hans samtidige indfattede stenene
i en metalkapsel og anbragte under dem en metalfolie
for at forsterke lysvirkningen. I 17 og 18 aarh.
benyttedes derimod mest à jour-indfatning. I 16—18 aarh.
udgav en række især t. og fr. kunstnere en mængde
kobberstik med mønstre for j. J.-vegt regnes i karat (s. d.).

Juvenälis, Decimus Junius (omkr. 60—140 e. Kr.),
berømt rom. satiriker, f. i Aquinum, studerede retorik,
begyndte i 50-aars alderen at skrive satirer over livet
i Rom (16 i 5 bøger); de er sterkt retorisk farvede,
ofte langtrukne, men undertiden kraftig virkende; han
skildrer mest Neros og Domitians tid og tager ikke hensyn
til de lykkeligere forhold, som paa affattelsestiden
herskede i Rom (overs, paa dansk af L. Ove Kjær, 1866).

Juve’ntas (lat., ungdom), hos oldtidens romere
personliggjort som gudinde, i senere tid identificeret med
grækernes Hebe. Hun havde et kapel i det kapitolinske
tempel; de unge mænd, der skulde anlægge mandstoga,
pleiede at bede en bøn i templet og at lægge en mynt
i gudindens kasse.

Jydepotter er uglasserede, sorte lerpotter af brændt
blaaler. De fabrikeredes udelukkende af kvinder i Jylland
og eksporteredes i store mængder til Tyskland.
Fabrikationen gaar maaske tilbage til oldtiden, men er nu
næsten ophørt.

Jyder (dialektisk ogsaa yder, hvoraf personnavn
Yde) heder i historisk tid den Kimbriske halvøs
indbyggere (oldn. jotar, ved siden af et digterisk folkenavn
ytar). Flere stammer nævnes, som eudoser, kimbrer,
teutoner (?’), haruder, vendler, angler. Grækeren Pytheas
traf ravsælgende stammer nær teutonerne ca. 325 f. Kr.,
romerriget hjemsøgtes af kimbrer og teutoner ca. 115 f. Kr.,
af haruder og eudoser ca. 60 f. Kr. En romersk flaade
omseilede Skagen aar 9 e. Kr. og modtog hyldningsed
af kimbrer og haruder. Eudoser optræder efter
folkevandringen ved Sortehavet; j. og angler deltager i
Britanniens erobring efter 450. «Geater», som omtales i «Beovulf»
er vistnok d. s. s. j., ligesaa eutier, der blev tvunget til

underkastelse af frankerne. J.s oldsprog var et
overgangs-led mellem ødansk og sachsisk; ingen skarpe grænser.

Jydske bevægelse kaldes en i slutningen af
1890-aarene opdukkende retning indenfor den danske
litteratur, hvis fremherskende æsteticisme og ensidige interesse
for hovedstadens liv den danner reaktionen imod.
Retningen, der gaar ud fra «bondens sans for realiteterne»
og bygger paa de primære instinkter, erhvervsdriften og
selvopholdelsestrangen, har med styrke forkyndt det
materielle arbeides betydning for personlighedens
udvikling og dens dygtiggjøreise for livskampen.
Kunstnerisk seet gaar dens bestræbelser ud paa «at bringe en
smule landluft ind i en litteratur, der mere og mere
synes at skulle dreie sig om de tre første rangklasser».
Dens forfattere skildrer væsentlig jydske emner, og deres
skildringer bæres af en sterk følelse for jydernes
eien-dommelighed og for det modsætningsforhold, hvori de
politisk, socialt og kulturelt paa mange maader staar til
det øvrige Danmark. Bevægelsen har ogsaa resulteret i
et slags maalstræv, idet der over sproget i de fleste af
dens digteres arbeider er et tydeligt jydsk lokalpræg,
ligesom ogsaa selve dialekten har fundet adskillig
anvendelse. Retningens betydeligste repræsentanter er Jeppe
Aakjær, Johs. V. Jensen og Jakob Knudsen (s. d.). [Litt. :
«Jydsk stævne, et aarsskrift» (1902); Johs. V. Jensen,
«Den gotiske renæssance» (1901); samme forf., «Den ny
verden» (1907).]

Jydske lov blev udstedt paa en rigsforsamling i
Vordingborg af kong Valdemar II Seier 1241. Den gjaldt
direkte kun for det jydske retsomraade (derunder Fyn
og Slesvig), men anvendtes ogsaa i andre dele af det
danske rige, hvor ingen af kongen stadfæstet og udgivet
borgerlig lovbog fandtes. J. 1. indeholder væsentlig ældre
dansk ret, men er dog noget paavirket af kanonisk ret.
Den afløstes af Kristian V’s danske lov af 1683, for
Slesvigs vedkommende først af den tyske borgerlige
rigslov i 1900. J. 1. er den vigtigste af Danmarks ældre
retskilder og har ogsaa betydning for forstaaelsen af
enkelte artikler i Kristian V’s norske lov.

, ydsk hest, se Hesteracer (bd. IV, sp. 82).

Jülich, by i Preussen, regjeringsdistrikt Aachen,
Rhin-provinsen, ved Ruhr, bielv til Rhin, 90 m. o. h.; 6009
indb. (1905). J. har evangelisk og to katolske kirker,
synagoge, gymnasium, museum, papir-, sukker- og
læder-fabriker. J. blev anlagt som fæstning af Vilhelm V, blev
erobret 1609 af erkehertug Leopold, 1610 af hollænderne
under Moritz af Oranien, 1622 af spanierne og 1794 af
franskmændene. 1814 blev J. erobret af de forbundne,
og 1860 blev fæstningsverkerne sløifet.

Jylland (Nørre-J., se ogsaa Sønder-J.), 25 650 km.^
omfatter det jydske fastland fra den 101 km. lange
landgrænse; dets nordlige del (Vendsyssel, Hanherrederne,Thy)
er ved Limfjorden (s. d.) nu skilt ud som en ø; af de til
J. regnede øer (i Limfjorden, Kattegat og Vesterhavet) er de
tre største Mors, Læsø, Fanø (Samsø regnes til Sjælland).
J.s østkyst faar sit præg af den store halvø Djursland
og af sine dybe, tragtformede fjorde, der er gode
naturhavne; vestkysten er næsten utilnærmelig; dels gaar der
revler langs med den, dels er mundingerne til de for
vestkysten særegne «indsjøfjorde» meget grunde,
undertiden lukket; en naturlig havneplads har vestkysten kun

Pflichtenlehre ® f, sedelære,
etik, moral.

pflichtgemäss ® pligtmæssig,
pflichtgetreu ® pligttro,
pflichtschuldig ® pligtskyldig.
Pflichtübung (t) f,
pligtopfyldelse.

pflichtvergessen ®
pligtfor-glemmende.

pflichtwidrig (t) pligtstridig.

Pflock ®m, plug, pind; knag;
blink, centrum i skiven,
pflöcken ® plugge,
pflücken ® pille; plukke.
Pflug ® m, plog.
Pflüger ® m, plogmand.
Pflugschar ® f, plogskjær(e).
Pforte ® f, port.
Pförtner (t) m, portner.
Pfoste(n) ®f(m), post, stolpe.

Pfötchen ® n, liden lab, pote.

Pfote ® f, lab, pote.

Pfriem(en) ® m, Pfrieme f,
syl.

Pfropf(en) (t) m, prop, kork.

pfropfen ® (ind)pode;
(til)-proppe; proppe, stoppe.

Pfropf(en)zieher ® m.
korketrækker.

Pfropfreis ® n, podekvist.

Pfropfung ® f, podning;
prop-ning.

Pfründe (t) f, præbende ; plads
i en stiftelse, et hospital.

Pfründner® m, præbendarius;
lem i en stiftelse, hospitalslem;
(sj.) føderaadsmand.
Pfuhl ® m, pøl, pyt.
Pfühl ® m (n), pude. hynde,
pfui! ® fy! tvi!

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 11:10:20 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ink/4/0486.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free