Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Jødekvarter ... - Ordbøgerne: P - philotechnique ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
879
phonetîc(al) - phosphorescence
Jødinden—Jølsen
880
allerede 1783, og af den franske nationalforsamling ligesaa
28 sep. 1791. I Nederlandene, hvor de portugisiske j.
siden 1603 havde fandet et fristed, fik de
borgerrettigheder 1796, hvilket grundlovfæstedes 1814. I England
opnaaede de 1723 ret til at erhverve grundeiendom,
men først 1833—45 adgang til skranken og en del
offentlige embeder og 1858 valgbarhed til parlamentet. I
Spanien og Portugal blev j. paan^^ taalt først efter 1837.
I Rusland havde de under Katarina II og atter 1805—09
opnaaet en del friheder og rettigheder; disse blev
imidlertid i løbet af det 19 aarh. snart indskrænket snart
paany udvidet, saaledes at j.s stilling var meget usikker.
Efter Alexander Il’s død 1881 udbrød flere steder i
Syd-Rusland planlagte jødeforfølgelser med massemord og
plyndring, saakaldte «pogromer». Disse tog 1903—06
atter overhaand med den følge, at tusender mistede liv
og eiendom, medens talrige andre blev tvunget til
udvandring (siden 1882—1910 omkr. 1.5 mill.). — I
Danmark gav grundloven af 1849 j. fuldstændig samme
politiske rettigheder som alle rigets øvrige indbyggere.
I Sverige var dette længe ikke tilfælde. Her blev j. i
ældre tider ofte forfulgt; en kgl. resol. af 1723 paabød
endog, at alle de j., som farer om i landet, skulde
fængsles og dømmes til kronarbeide. 1781 fik de ret
til at bosætte sig i tre byer (Stockholm, Göteborg og
Norrköping), 1854 ogsaa i andre byer og 1860 overalt i
riget. Først 1870 blev j. helt emanciperet i Sverige.
Allerede i slutten af det 17 aarh. blev j. i alm. forbudt
adgang til Danmark-Norge. Dog gjaldt ikke forbudet de
saakaldte portugiserjøder, som gjentagne gange erholdt
privilegier. Grl. afl814 gjentog det gamle forbud, hvilket
dog ikke begrundedes i religiøse hensyn. Denne mod
grundlovens aand forøvrigt høist stridende bestemmelse
blev sterkt bekjæmpet navnlig af Henrik Wergeland, men
ophævedes først 1851 (jfr. Dissentere). Saa gunstig j.s
stilling i et halvt aarhundrede havde været, fandtes dog
1900 blot 642 af dem i hele landet. Antallet af j. hele
verden over anslaaes nu (1910) til omkr. 12 mill., flere
end nogensinde tidligere; deres tal er navnlig i den
sidste menneskealder steget overordentlig sterkt. Omtr.
halvdelen af dem bor i Rusland (4,3 mill.) og Polen
(1.4 mill.). Ved folketællingen 1900 var der i Østerrige
1225 000 og i Ungarn 850 000 j.; i 1905 fandtes i hele
Tyskland 608 000 j., hvoraf 140 000 alene i Berlin; i
Storbritannien og Irland 230 000, hvoraf 150 000 i London.
Antallet af franske j. anslaaes til 80 000 à 100 000. I
Nederlandene er der 105 000, i Belgien 9 000, i Schweiz
12 500, i Italien 47 000, paa Balkanhalvøen noget over
’ 2 mill., i Danmark ca. 3500, i Sverige ca. 4000 og i
Norge (1900) 642. Alt ialt har Europa ca. 9\ 2 mill, j.,
Nordamerika mindst 1^ 2 mill., hvoraf New York, som
alene har jordens største jødesamfund, 800 000. I Kra.
anslaaes j.s antal til ca. 500 familier med en synagoge
(og rabbiner) og et bedehus. — J. har i de fleste lande
tilført befolkningen ny kraft. De er flittige, dygtige,
driftige, vinskibelige, ædruelige, aandslivlige og kritiske.
De har i udpræget grad næringsvet og selvbeherskelse.
Trods sin overordentlig seige vedhængen ved
race-merker og antropologiske eiendommeligheder har de
overalt sluttet sig nøie til det folk, i hvis midte de
lever, har antaget deres sprog som sit modersmaal
phonetic(al) ©, phonétique
(?) fonetisk, lyd-; lydfremstillende ;
® ogs. f, lydlære, fonetik =
phonetics © pl.
phonetician phonéticien,
phonétîste (f) m, fonetiker.
phonic phonique (?)
fo-nisk, 1yd-; ® ogs. f, akustik,
phonics @ pi, fonetik.
Phonograph ® m,
phonographe (g m, fonograf.
phonographie ® f>
lydbetegnelse.
phonography (e) lydlære;
lydskrift, pitmansk stenografi,
phonolite (f) m, klingsten.
phonological
phonologique C?) fonetisk, fonologisk.
Og gjort deres politiske og sociale bestræbelser og
interesser til sine egne. Overalt gjør de sig gjældende
og arbeider sig opover i samfundet. De har ydet
overordentlig betydningsfulde bidrag til de europæiske
nationers kulturliv. 1 alle lande findes j. blandt de
fremragende og ledende mænd i politik, litteratur, kunst
og videnskab. De behersker en meget betydelig del af
samtidens finans- og pengeverden og øver en
dybt-gaaende indflydelse ogsaa paa pressen i de lande, hvor
de er sterkt repræsenteret. De findes inden alle partier.
Ingen aandsværdi er dem fremmed. Ingen kulturopgave
er dem ligegyldig eller for vanskelig. I fysisk udvikling
staar de neppe paa høide med de sportdyrkende germaner,
men intellektuelt og etisk staar de ikke tilbage for noget
andet folk. Den magtstilling, de som følge heraf
mangesteds har naaet, har siden 1870-aarene vakt tillive en
reaktion ligeoverfor dem i antisemitismen (s. d.). Denne
har i nyere tid atter fremkaldt en bevægelse blandt j.
selv, den saakaldte zionisme (s. d.), hvis maal er at
hævde j.s nationale og religiøse enhed, arbeide for deres
tilbageflytning til Palæstina som jødefolkets rette
fædreland, støtte j. økonomisk og socialt i alle lande, hvor de
er blevet gjenstand for uvilje eller had, og i det hele at
modvirke antisemitismen. [Litt.: Se under I s r a e 1 i t e r.]
Jødinden, opera af Halévy.
Jødisk litteratur, se Hebraisk litteratur og
Rabbinsk litteratur.
Jøen, 55.24 km.^ stor, delvis skogklædt 0, nord for
Namsos, paa sydsiden af Foldenfjorden (Folla), Fosnes
herred, Nordre Trondhjems amt. J. er i den sydlige del
flad og myrlændt, i den nordlige kuperet med omkr.
250 m. høie fjelde (Moldvikfjeld er 272 m.). Paa øen
bor der 616 indb. i 92 huse.
Jöfraskinna, n. haandskrift fra omkr. 1325, indeholdt
«Heimskringla» (i forkortet form) og sagaerne om kong
Sverre og Haakon Haakonssøn. Af originalmembranen
er nu kun fem blade og et par bladstumper bevaret;
derimod haves et par defekte papirafskrifter («Kringla
og J.N fototypisk udg. Kbh. 1895).
Jøkeleggen, 1921 m. høit fjeld mellem
Hemsedals-fjeldene og Filefjeld paa grænsen mellem Kristians,
Buskerud og Nordre Bergenhus amter.
Jøkelen, se Hardangerj økelen.
, økul (n. jøkel), det islandske navn paa en bræ.
, Ökulsä (Jøkelelv) er navnet paa flere elve paa Island.
Som navnet antyder, udspringer de alle fra gletschere og
har som særkjende smudsiggul eller melkehvid farve
paa grund af gletscherler, de fører. De er vandrige og
berygtet for sin rivende strøm. Den største er Jökulsä
a Fjöllum (i AxarfirSi), ca. 190 km.
Jølsen, Ragnhild (1875 — 1908), n. forfatterinde;
debuterede i 1903 med «Ve’s mor», en yderst særpræget,
kraftig udformet og dristig kvindeskildring. Aaret efter
fulgte «Rikka Gan», hendes betydeligste bog, en række
sterkt farvede, fantasifulde billeder af underlig
skjæbne-bundne eksistenser, hvis liv folder sig ud i skyggen af
en gammel mystisk bondegaard. Tonen i denne og de
to følgende skildringer er helt lyrisk, stiliseret rytmisk,
minder forsaavidt om Selma Lagerlöf, saaledes den
uklare og temmelig utilgjængelige «Fernanda Mona» og
«Hollases krønike», en række billeder, lystige, dystre og
phonologie ® f, phonology
@ lydlære, fonetik.
phonomètre (f) m, lydmaaler.
phool (e) bedste sunnhamp.
phoque (f) m, sæl, kobbe,
phosphate © & (f) m, fosfat,
fosforsurt salt.
phosphaté (f) fosforsur.
Phosphor ® m, phosphore
® m, phosphorus @ fosfor
phosphorate (e) forbinde
(mælte) med fosfor.
phosphorated (ej, phosphoré
(f) fosforsur, -holdig.
phosphoreous (e) lysende,
phosphoresce @ fosforescere,
glinse som fosfor.
phosphorescence @ & (f) f,
morild; (f) ogs. (selvjlysen, lysende
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
