Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Jølster ... - Ordbøgerne: P - phosphorescent ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
881
Jølster—Jørgensen
882
phosphorescent—phrase
( Fot. af T. Kongsrud Lier, Kra.)
Ragnhild Jølsen.
groteske om hinanden,
fra den østlandsbygd, som
er det faste milieu for R.
J.s syner og skikkelser.
Kort før hendes død kom
en liden samling
«Brukshistorier», i hvilke hun
anslaar en ny, mere
realistisk og direkte
fortælleform. Straalende
fornøie-lig er et par humoristiske
livsbilleder i denne bog.
Et bind «Efterladte
arbeider» blev udgivet 1908
og « Samlede skrifter » 1909.
[Litt: Hans E. Kinck i
«Samtiden» 1908; Carl
Nærup, «Illustreret norsk
litteraturhist.»; A. Tiberg,
«R. J. i liv og digtning»
(1909).]
Jølster (det gamle Jalmstr), herred i Nordre
Bergen-hus amt, øst for Florø, 652.10 km.^ med 938 indb.; 1.79
pr. km.^ Herredet, der svarer til J. prestegjeld med
Aalhus og Helgheim sogne, er et indlandsdistrikt omkr.
det 40 km.^ store J.-vand (s. d.). Naturen er storslagen
og afvekslende, høie, mægtige fjelde, der i Snenipa i nord
naar 1850 m., grønne, skogklædte lier langs J.-vandets
bredder og mægtige snebræer (Jostedalsbræen) med
bræ-arme nedover i de trange smaadale. Den væsentligste
bebyggelse langs J.-vandets nordbred, langs hvilket
hovedveien, der forbinder Nordfjord (Gloppen og Utviken) med
Søndfjord (Førde) og Sogn (Vadeim), gaar. Den vigtigste
næringsvei er fædrift. Der drives adskillig fæ- og hesteavl ;
beilerne er udmerkede; 14 meierier. Der er betydelige
arealer dyrkbar, men udyrket jord, væsentlig myr. Af
arealet opgives 21.2 km.^ at være aker og eng, 44 km,^
skog (væsentlig løvskog), resten er ferskvand (43 5 km.^),
myr, snaufjeld og evig is og sne (89.64 km.^). J.
sparebank. Antagen formue 1908 1 814 200 kr., indtægt 324 800
kr. Inden herredet er gjort en del oldfund fra yngre
og ældre jernalder. [Litt.: J. D. Sandal, «Glimt fra J.s
fortid» (Bergen 1901).]
Jølstervand, 40 km.^ stort vand i Jølster herred.
Nordre Bergenhus amt. J., der ligger i en høide af 52
m. og har en største dybde af 210 m., har gjennem Jølstra
afløb til havet (Førdefjorden). J. er et af Vestlandets
vakreste vande med venlige, smilende bredder og
omkranset af imponerende, sneklædte fjelde. I sommertiden
befares J. af dampskib.
Jølstra udspringer af Jølstervand i Jølster herred,
Søndfjord, og falder i havet ved bunden af Førdefjorden.
Den danner flere vandfald, hvoriblandt Brulandsfossen
(15 m.). Fra øst modtager J. tilløb fra Holsvandet m. fl.
vande. J., der har et nedslagsdistrikt paa 702 km.^,
opgives for tiden (1910) at repræsentere 890 efl". hk., der
ved udbygning vil kunne bringes op i 7720. Ved J. er
foretaget betydelige forbygningsarbeider for at hindre
oversvømmelser og ras.
Jönköping, Sverige, by (stad) ved Vatterns sydhjørne
og jernbanen mellem Falköping og Nässjön; 24174 indb.
(1907). J. ligger sjelden vakkert langs stranden afVättern
og begrænset mod syd af Rocksjön og Munksjön, som
optager Tabergsån. Den urgamle by, som har sit navn
efter Junabækken i vest, udgjorde oprindelig kun den
sydlige del af den nuværende. J. er mest kjendt af sine
tændstikker. Fyrstikfabriken anlagdes 1845 af J. E.
Lundström og tog opsving, da Lundström 1853 opfandt
sikkerhedsstikkerne. J. har ogsaa megen anden
fabrikvirksomhed, deriblandt endnu en fyrstikfabrik og
Munksjö papirfabrik. 1 1906 73 fabriker med 3778
arbeidere og samlet produktionsværdi 13.25 mill. kr. Til de
vakre omgivelser fører i vest for byen Dunkehalla-ån fra
Dunkehalla-aaserne, som strækker sig fra Vättern sydover
til Taberg. J. er sæde for Göta hovrätt og for
landshøvdingen i Jönköpings län. — J.s län udgjør det
nordvestre af landskabet Småland, 11 522 km.’^ 209000 indb.,
19 pr. km.^ Byer, foruden J., Granna og Eksjö.
Jonsson, Bengt (1849—), sv. botaniker, blev 1880
docent i Lund og samme aar lærer ved Alnarps
land-brugsinstitut og fra 1899 professor i Lund. J. har særlig
studeret plantefysiologi, i hvilket fag han har indlagt sig
betydelig fortjeneste, bl. a. ogsaa ved sin energiske
medvirken til oprettelsen af det plantefysiologiske institut i
Lund. Flere af hans undersøgelser har ogsaa omfattet
landbrugsvidenskabelige emner.
Jörg, Joseph Edmund (1819—1901), t. historiker
og politiker; arkivar, 1852 redaktør af det ultramontane
tidsskrift «Historisch-politische Blätter», 1865 — 81 medlem
af Bayerns andet kammer, 1871 — 78 af den tyske rigsdag.
Skrev bl. a. «Geschichte der Protestantismus in seiner
neuesten Entwickelung» (1857).
/ørgen, d.-n. prins, se Georg.
/ørgen. Sankt, n. navn paa Sankt Georg (s. d.).
Jørgensen, Adolf Ditlev (1840—97), d. historiker,
f. i Graasten i SønderjJylland af gammel dansk siegt,
blev rigsarkivar 1889 og indlagde sig i disse stillinger
betydelige fortjenester af historieforskningen. 1874 —
78 udgav han det fremragende «Den nordiske kirkes
grundlæggelse og første udvikling» og 1883 «Synspunkter
for opfattelsen af Valdemar Atterdags og dronning
Margretes historie», men vendte sig iøvrigt efter 1880 mere
til nyere historie, skrev en række biografier, populære
historiske fortællinger m. m. og i 1893—94 det store
verk «Peder Schumacher Griff’enfeld». I «Danmarks
riges historie» behandlede han tiden 1814—52. Efter
hans død udkom paa tre sprog den vegtige afhandling
«Det dansk-tj^ske spørgsmaal» (1900). J.s samlede
afhandlinger udgaves 1898—1900 i 4 bd. 1 1901 udkom en
selvbiografi, «En redegjørelse for min udvikling og mit
forfatterskab».
Jørgensen, Alfred Peter Garlslund (1848—),
d. botaniker og gjæringstekniker ; var først en tid lærer
i Kbh., men dyrkede ved siden heraf sine botaniske
interesser og kom herunder specielt ind paa det
gjærings-tekniske omraade. De resultater, som E. Chr. Hansen
havde vundet for gjæringstekniken, sluttede han sig helt
til og indførte dennes metoder ved det af ham selv
oprettede laboratorium. J. har udgivet et større antal
afhandlinger foruden den meget anerkjendte lærebog
«Die Mikroorganismen der Gärungsindastrie». Er siden
1885 redaktor af «Zymoteknisk tidsskrift».
phosphorescent © & ®
selvlysende, fosforescerende.
phosphoric ©,
phospho-rique ® fosfor(agtig)-.
phosphure ® m,
phosphu-ret © fosforforbindeise.
photo © & ® m, fotografi; ©
ogs. (adj) lys-; ® ogs. fotograf.
photochromie ® f,
farvefotografi.
photo-engraving @
fotogra-vure.
Photograph ® m,
photographe (|) m, photographer,
photographist (ê) fotograf.
photograph (e) fotografi, p.
book fotografi-album.
photographical
photographique ® fotografisk.
Photographie (t) f, photo-
graphie ® f, photography @
fotografi; (f) ogs. fotografering.
photogravure ® f.
fotogra-vure.
photologie ® f, photology
© lyslære.
photomètre (?) m, lysmaaler.
photophobe © lyssky,
photophobia^, photophobie
(f) f, lyssky hed.
photophone ® m, fotofon.
photosphère (f) f, lyssfære,
phototechnie ® f,
belysnings-kunst.
phototélégraphe (f) m,
lys-telegraf.
phototypie ® f, fototypi.
phrase sætning; tale-
maade, frase; (ordiforbindelse, ud-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
