Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kaalaas ... - Ordbøgerne: P - physique ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
887 Kaalaas
physique-piau Ord, som ikke findes un,
(b. oîcracea) stamplante for tairige kulturformer, hvis
hovedsorter er bladkaal, hovedkaal, rosenkaal og
blom-kaal. Havekaalen, der er 1 m. høi med en kraftig pælerod,
er vildtvoksende ved strandbredder i Vest- og Syd-Eu ropa,
dens dyrkning er meget
gammel og skriver sig helt
fra de gamle grækeres og
romeres tid. B. napus, som
vokser vildt ved Englands
og Hollands havstrande,
Kaarbø
888
Høi grøn kruskaal.
Hoi rosenkaal.
djrkes som kaalrabi og raps. Af den ogsaa i Norge
almindelige ugræsplante a ker ka al (b. campestris ; s. d.)
haves som kulturformer næpe og turnips.
Kaalaas, Baard (1851—), n. botaniker. Var først
folkeskolelærer, men tog i 1882 reallærereksamen og har
senere været ansat ved private høiere skoler i Kristiania.
Allerede fra 1878 af har han lagt sig specielt efter studiet
af moserne. Af hans arbeider, som er kjendt langt
udover landets grænser, kan nævnes «Levermosernes
udbredelse i Norge» 1893), hvilket blev belønnet med
kronprinsens guldmedalje, «Beiträge zur Lebermoosflora
Norv^^egens» (1898) og «Zur Bryologie Norwegens» 1902 .
Kaalbrok bot.), se Galler.
Kaalflue (anthomijia brassicœ), en 5—6 mm. lang
askegraa flue, hvis ca. 1 cm. lange gulhvide larver lever
i kaalveksternes rødder, som de gnaver gange i og
øde-hïgger, og forvandles senere i jorden til brune
tøndepupper. Flere generationer aarlig, hvoraf den sidstes
pupper overvintrer i jorden og klækkes til fluer igjen
næste vaar. Skader ofte kaaldyrkningen betydelig.
Kaalmark, se Ka also mm er f ugl.
Kaalrabi. Under dette navn dyrkes to former, der
stammer fra to forskjellige arter, nemlig knudekaal
eller o V e r j o r d i s k k a a 1 (brassica oleracca gongglodes)
og kaalrod eller almindelig k. (b. napus rapifcro).
Kniidekaalen, som d^^kes lidet hos os, har en opsvulmet
overjordisk stængel med ar efter affaldne blade. Hos
kaalroden er den øvre del af hovedroden sterkt knold-
r K, maa søges under
formet opsvulmet. Den er almindelig dyrket baade i
haver og paa åkeren.
Kaalsommerfugl (pieris brassicœ), en hvidvinget
sommerfugl med sorte spidser paa forvingerne, hos hunnen
ogsaa med to runde og en stregformig sort flek længer
ind paa forvingerne. Lægger gule egklaser paa
undersiden af kaalveksternes og andre korsblomstrede planters
blade. Deraf udklækkes den bekjendte «kaalmark», som
spiser kaalbladene op. Der udvikles to generationer aarlig,
og pupperne af den sidste overvintrer fæstet til husvægge,
træstammer, stakitter o. 1. i nærheden af kaalfelterne,
for at udklækkes til sommerfugle igjen næste aar.
Kaalund, Hans Vilhelm (1818—85), d. digter;
forsøgte sig først som billedhugger, men kastede sig saa,
sterkt paavirket af Oehlenschläger, over digtekunsten.
Han vakte dog kun liden opmerksomhed, selv da han
med sine «Fabler for børn» (1845) aabenbarede sig
som en helt original lyriker. K. opgav da forfatterveien
og førte i de næste aar en yderst omskiftelig tilværelse,
som intendant i krigen, som teglverksbestyrer m. m., til
han sluttelig (1860) havnede som overlærer ved Vridsløse
fængsel. I 1858 samlede han et udvalg af de tidligere
trykte digte, forøget med nye tilkomne, og udgav dem
under titelen «Et foraar», og nu vandt han en
aner-kjendelse, der steg med aarene. Sin næste og ypperste
digtsamling, «En eftervaar», udgav han først 1877; hvert
enkelt af digtene i denne lille samling er et lødigt
mesterverk, fremgaaet af livets stille vekst og modnet af
en alvorlig, ofte bitter eftertanke. K.s skjønne og
tanke-d^^be drama «Fulvia» opførtes 1881 paa det Kgl. teater
i Kbh. og gjorde megen lykke. K. er ved sin naivetet
og sit humor en af de bedste digtere for børn. [Litt. :
G. Brandes, «Essays» L]
Kaalund, Peter Erasmus Kristian (1844—), d.
nordisk filolog. Hans fleste verker har sit emne fra
Island (hovedverk: «Historisk-geografisk beskrivelse af
Island 1—II», 1879—82), og hans afhandlinger udmerker
sig ved stor nøiagtighed og ved forfatterens omfattende
kjendskab til sagaerne. K. blev 1883 bibliotekar ved
den Arnamagnæanske haandskriftsamling; over denne
ud-arbeidede han med stor flid, grundighed og klarhed en
katalog (1889—94), og han arbeider (1910) paa en lign.
over de islandske haandskrifter i det Kgl. bibliotek. K.
har udgivet adskillige sagaer (Droplaugssønnernes 1838,
Laxdæla 1889—91, Guldtores 1898 m. fl.); desuden et
palæografisk atlas.
Kaap, brit. Syd-Afrika, sydlig bielv til Crocodile
River i det østlige af Transvaalkolonien. Berømt af de
der 1883 opdagede, efter K. opkaldte rige guldleier. I
nærheden minebyerne Kaapesche Hoop, Kaap Muiden.
Kaar el. vilkaar er d. s. s. føderaad (s. d.). Den
del af et k., som bestaar deri, at k.-folkene beholder
lidt af gaarden til eget brug, kaldes styre-k., arbe
ids-el. vinne-k., tildels s 1 æ p a v i 1 k a a r.
Kaarbø, Richard 01 ai (1850—1901), n.
forretningsmand. Driftig og fremsynt handelsmand i Harstad,
hvis opkomst for en stor del skyldes hans dygtighed.
Beg3’ndte med at forsyne Finmarken med poteter og
Lofotens fiskevær med agnsild, hvilket affødte
grundlæggelsen af Haalogalands dampskibsselskab i slutningen af
1880-aarene. K.s virksomhed gav stødet til, at fiske-
physique (f) m, det fysiske,
legemlige; udseende, ydre.
physique ® fysisk, legemlig,
sciences (f pl) p.s
naturvidenskaber.
phytolite phytolithe ® m,
planteforstening.
phytotomie (f) f,
planîeana-tomi.
piaflFe ® f. skryd.
piaffement (f) m. stampning,
piaffer^ skryde; stampe (liest),
piaillard (f) pippende Uugl);
pibende, skrigende; m, skrighals.
piailler ® pippe (fugl); pibe,
skrige.
piaiilerie (f) r. pip(ping;;
skrig-(ing>.
piailleur (f) m, skrighals.
piane-piane ® ganske sagte;
saa stille, saa stille.
pianet @ skjære, skjor.
Pianino ® n, opretstaaende
piano.
pianissimo ® (m), pianissimo,
pianist — ® Pianist m — (e)
pianist - ® pianiste m.
piano(forte) — ® Piano(forte)
n — (e) piano(forte), forte-piano —
® piano m.
piano @ & ® piano, sagte,
med ro.
pianotage ® m, klimpiing.
pianoter ® klimpre, klunke,
pianoteur ® klimprende: m,
kl mprer.
piat ® m, skjæreunge,
p au ® pip!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
