- Project Runeberg -  Illustreret norsk konversationsleksikon / Bind IV : Hellige kjortel-Lassalle (Ordbøgerne: Modpart-Reproductibilité) /
893-894

(1907-1913)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kabinetstykke ... - Ordbøgerne: P - picaroon ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

893

Kabine’tstykke—Kadet

894

om ikke findei

det hvori statsoverhovedet pleier at besørge sine
skrive-forretninger, altsaa hans arbeidsværelse.

Kabine’tStykke, et maleri af smaa dimensioner, oftest
minutiøst udført, passende for et lidet rum, et
kunstkabinet.

Kabïra, by i det gamle Pontos, omdøbt af Pompeius til
Diopolis, i keisertiden kaldt Neocæsarea, det nuv. Niksar.

Kabîrer («de mægtige»), græske guddomme, laant fra
fønikerne, oprindelig venligsindede havguder, der navnlig
blev dyrket paa Samothrake.

Kabliau [kabliå], se Torsk.

Kabriole’t, let tohjulet vogn med kalesche.

Kabru, top i Himalaja, 70 km. n. f. Darjiling, tilhører
Kanchanchangagruppen paa grænsen af Nepal og Sikkim,
omtr. 7325 m. høi. Blev i 1907 besteget af de to norske
studenter G. W. Rubenson og J. Monrad Aas. De to
nordmænd drog ud fra Darjiling med hundrede indfødte
bærere (ingen førere) og naaede efter omtrent en
maa-neds forløb (deraf to uger til selve bestigningen) op til
en høide af omtr. 7300 m., altsaa bare 25 m. fra toppen,
da de blev nødt til at vende om paa grund af storm og
kulde; tolv dage tilbragte de i en høide af over 6000 m.
uden synderlige ulemper af den tynde luft. Dette er
den høieste uomtvistede fjeldbestigning, som har fundet
sted indtil 1909; men i dette aar skal hertugen af
Abruzzerne være naaet høiere op et andet sted i Himalaja.
(Om ekspeditionen og dens betvdning se førøvr. «Alpine
Journab 1908, nr. 181 og 182.) (Se Darjiling.)

Kabul. 1. Elv i Afghanistan, bielv til Indus, begynder
paa en af Hindukusjs kjeder og rinder østover forbi
byen K. Efter et 500 km. langt løb forener den sig
med Indus, hvis største bielv fra øst den er. Har meget
sterkt fald og er derfor seilbar bare paa sin nederste
del (til Dsjelalabad). — 2. By i Afghanistan, landets
hovedstad, ligger ved elven K., 1760 m. o. h.; skal have



Kabul.

60 000 indb., deraf 12 000 tyrker og persere og endel
jøder og armeniere. Liden industriel virksomhed,
derimod stor handel, da byen ligger i skjæringspunktet for
flere vigtige handelsveie. — K. er en meget gammel by,
allerede kjendt fra Alexander den stores indiske tog.
Af Baber, som ligger begravet her, blev den gjort til
hovedstad i 1505, I Afghanistans kampe med England
har den spillet stor rolle; i 1842 blev den næsten helt
ødelagt af engelskmændene.

picaroon (e) vragplyndrer ;
sjørøver.

piccalilli (e) pickles (med
sennep).

piccolo (f) m, pikkolofløite.
Pichel (t) m, siklesmekke.
pichen (t) bege, smøre med beg.
pichenette ® f, knips,
pichet ® m, kande (vin),
pich Oline (D f, (slags) oliven.

pick @ hakke (pikke); stikke;
pirke; opdirke; plukke, pille;
sanke; rense (med spidst redskab);
(ud)vælge; samle; spise langsomt
og smaat ; rapse ; spidst redskab ;
pig; græv; pighammer; valg,
(ud)-valg. p. a quarrel yppe trætte,
p. her way gaa forsigtig, p. up
tage (sig) op; opfiske, faa fat i:

r K, maa søges under C. picaroon-picking

Kabyler (arab. qabail, stamme), en til berberne (s. d.)
hørende hamitisk folkestamme i Alger og Tunis, nu
sterkt opblandet med arabere. De er af middels størrelse,
kraftig bygget, mørkebrune eller gulbrune af hudfarve;
de ernærer sig i sine høitliggende landsbyer ved
aker-dyrkning, kvægavl, vævning samt jern-, sølv- og
potte-magerarbeider. De er muhammedaner, men lidet fanatiske.

Kabylerhesten, se Hesteracer (bd. IV, sp. 81).
Kaby^sse, se Bysse.

Kacheti, landskab paa sydsiden af KaukasusQeldene,
øst for Tiflis, omkring elvene Jora og Alasan. Store
ekeskoge, godt jordbrug, som leverer korn, tobak, silke
og berømt vin. Folket, kachetierne, hører til georgierne.
Blandt dem bor ogsaa en del indflyttede tyskere, ialt
over 4000.

Kacic-MiObic/7ca/6-z7s-777/oszïs^^ (1696—1760),

dalmatisk digter. Som teolog og lærer i filosofi skrev
han bl. a. en opbyggelsesbog «Korablijca» (det lille skib)
og udviklede i et skrift paa latin sit skolastiske livssyn.
Men det verk, som har gjort K. berømt og elsket af
hans landsmænd, er «Pjesmarica» (sangbogen), en stor
samling historiske digte, skrevet i folkevisens tone og
stil. Bogen er udkommet i flere oplag, og mange af dens
sange er forlængst blevet yndede sydslaviske folkesange.

Kadape, se Guddapah.

Kadaver (lat.), lig, aadsel.

Kaddisch (aramæisk, «hellig») kaldes en ældgammel,
den jødiske liturgi tilhørende lovsang. K. kommer til
anvendelse ved gudstjenesten eller efter endt
læreforedrag eller ved begravelser; sluttelig benyttes den ogsaa
af den søn, som har mistet sin fader eller moder, idet
han fremsiger den i synagogen hver dag i de 11 første
maaneder af sørgeaaret, og siden hvert aar paa
forældrenes dødsdage.

Kade, Otto (1819—1900), t. musikhistoriker,
musikdirektør og kordirigent i Schwerin, stifter af
Gæcilia-foreningen i Dresden, æresdoktor ved universitetet i
Leipzig; har skrevet verker om ældre kirkemusik, samlet
ældre passionsmusik, medvirket med Ambros’
musikhistorie, komp. musik til liturgisk brug, koralbog m. v.

Kadelburg, Gustav (1851—), t. farceforfatter og
skuespiller, født i Budapest; debuterede 17 aar gammel
paa Stadttheater i Leipzig; var 1871—94 i Berlin, først
ved Wallnertheater og fra 1884 ved Deutsches Theater;
gjorde især lykke som ræsonnør. Han har dels alene,
dels sammen med Schönthan, Blumenthal o. a. skrevet
en mængde aand- og brødløse farcer («Den berømte kone»,
«Storstadsluft» o. fl.), hvis løier har fyldt mange teatres
kasser i Tyskland og Norden.

Kadence [kadåns], se Gadenze.

Kadett (fr.), ung militærperson, som uddanner sig til
officer tillands eller tilsjøs. Betegnelsen k. bruges ogsaa
i flere andre lande; i Danmark siges officersaspiranter,
i Sverige benyttes titelen fanjunker, hvilken stilling
vedkommende har ved et af arméens regimenter. I disse to
lande bærer k. sit regiments uniform, hos os er der egen
k.-uniform. Land-k. uddannes paa den kgl. krigsskole
i Kra., sjø-k. paa sjøkrigsskolen paa Horten. For at
blive Ian d-k. kræves at have bestaaet eksamen artium
samt gjennemgaaet en sommers øvelser ved det vaaben,
hvori vedkommende ønsker ansættelse som vernepligtig

ophakke. ride p.-a-back ride
paa ens skuldre.

pickaninny © smaabarn.
pickaxe @ (dobbelt)hakke.
Picke (t) f, spidshakke.
picked @ udsøgt, p. out with
besat, ornamenteret med.

Pickel ® m. spidshakke;
filipens.

Pickelflöte ® f. pikkolofløite.

Pickelhaube ® f, pikkellue.
Pickelhering ® m, røget sild;
bajas, nar.

picken ® pikke; tikke (ur),
pickerel @ ung gjedde; (skotsk)
strandvibe.

pickery © rapseri,
picket © paale, pæl; (mil.)
piket; indpæle; tjore.

picking © (handelsudtr.) ud-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 11:10:20 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ink/4/0499.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free