Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kakadu ... - Ordbøgerne: P - pigeonneau ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
905
Kakadu—Kakonda
906
Ord, som ikke findes i
den og Paris, bl. a. under Johan Svendsen, gjennemførte
først national tone i finsk kunstmusik. Symfoniske
digtninge, rapsodier, kantater, orkestersuite, sang- og
piano-musik. Med det af ham grundede og ledede fortræffelige
filharmoniske orkester har han i høi grad bidraget til
fremme af musiklivet i Finland. K. har gjentagne gange
dirigeret udenlands (i Kra. 1900 med orkester og 1907
i Musikforeningen).
Kakadu, se Papegøier.
Kakaobønner er frøene af kakaotræet (s. d.). En
frugt indeholder i et hvidt, sødligt frugtkjød fem rækker
af frø, tilsammen i det hele 25—40 stkr. Disse «bønner»
udtages af frugtkjødet og tørres langsomt i solen. Ofte
lægges ogsaa frøene i hauge og bedækkes med blade
eller matter, eller de lægges i fade, som nedgraves i
jorden. Derved indtræder en gjæringsproces, der varer
nogle dage, hvorpaa frøene vaskes og tørres i solen. De
oprindelig hvide og bittert smagende bønner bliver
allerede ved tørringen brune saavel indvendig som udvendig.
Ved gjæringen antager bønnen i det indre en brunfiolet
farve. Den færdige vare forsendes gjerne i sække eller
fade af 60—80 kg.s vegt. — K. er oftest mandelförmig,
mere eller mindre fladtrykt, 16—28 mm. lang, 10—55 mm.
bred og 4—7 mm. tyk. Det brune, papirtynde, sprøde
frøskal viser paa undersiden straaleformede længderibber.
Hos de gjærede sorter hefter der ofte jordpartikler ved
bønnerne. Skaller man af en bønne, saa faar man den
fede, glinsende, røde til sortbrune kime, der er tæt
omgivet af den 3^derst fine frøhud. Kjernen bestaar af to
frøblade, og i midten sees den langstrakte smaarod. Et
let tryk er nok, til at bønnen falder sammen i flere
kantede smaastykker. Frøhuden ligger nemlig i mange
folder i frøbladene, hvorved disse bliver spaltet. K.s
hovedbestanddel er kakaosmør (43—53 pet.), som er en
ved almindelig temperatur fast fedtart. Desuden findes
der stivelse (10—18 pet.) eggehvidestofîe (ca. 13 pet.),
garvestoffe og et farvestof,
kakao r ødt, foruden det
for kakao karakteristiske
alkaloid teobromin (1—2.5
pet.). Efter denne kemiske
sammensætning fremgaar
det, at kakao ikke alene
som kaffe og te er et
nydelsesmiddel, men ogsaa et
meget nærende stof. Det
benyttes til fremstilling af
chokolade og
kakaopulver. Indførselen af k.
til Norge i 1909 741000 kg.
Kakaolikør er en egen
sort likør med
fremtrædende kakaosmag,
frembragt ved behandling af
kakaopulver med alkohol.
Kakaotræ (theobroma
cacao), træ tilhørende den
tropiske familie
stcrciilia-ceæ og vildtvoksende i
Sydamerika. Det indtil 15 m.
høie træ har store, blanke,
r K, maa søges under C. pigeonneau-pigtraad
helrandede blade og smaa blomster, som vokser direkte
ud fra selve stammen eller grenene, uden at der sidder
blade under dem. Frugten er et ca. 12—25 cm. langt
rødgult bær, der af form ligner en agurk og har ribber
i yderlaget efter frøene, som er ordnet i længderækker.
De bønnestore frø er omgivet af et saftigt frugtkjød,
som er spiseligt. Frøskallen gjøres sprød ved tørring
og røstning (130 ° C.), hvorpaa frøene knuses. Kjernerne
finmales paa maskiner til en deigagtig kakaomasse, af
hvilken der tilberedes chokolade, kakaosmør og
kakaopulver. K. dyrkes overalt i det tropiske Amerika. Da
det ikke taaler for sterk sol eller vind, maa det beskyttes
ved skyggetrær; som saadanne benyttes især banantrær
og crythrina corallodendron, «kakaotræets moder».
Kakeksï, eg. daarligt befindende, betegner i medicinen
en udpræget daarlig ernæringstilstand paa grund af
utilstrækkelig føde eller tærende sygdomme (adjektiv:
kakektisk).
Kakelakker (kaker-) (blattidæ), familie af de retvingede
insekter (s. d.) med fladtrykt krop, lange, børsteformige
følehorn og lange, kraftige og taggede ben, hvormed de
løber raskt. De er brun- eller gulfarvede, fører en
lyssky tilværelse og spiser omtrent alt muligt, hvorved de
bliver meget skadelige i husene, ombord i skibene o. s. v.
Navnlig i de varmere lande, hvor der findes mange store
og glubske arter, er de til stor plage. Flere af dem er
med skibsfarten udbredt over store dele af jorden. Den
almindeligste art i husene hos os er den tyske k. (blatta
germanica), der hører til de mindre arter, 13—14 mm.
lang og gulbrun af farve, med to sorte striber paa
halsskjoldet. — K.s eglægning er merkelig derved, at eggene
er indesluttet i en chitinkapsel, hvori de er ordnet i to
rader, og som hunnen bærer med sig flere dage, inden
den lægger den fra sig. Se pi. Insekter (anatomi).
Kakinäda, se Cocanoda.
Kakitræ (diospyros kaki), et i Japan hjemmehørende
træ af ibenholtfamilien, hvis orangefarvede, ca. 8 cm. store,
kugleformede bærfrugter, «kaki», spises saavel raa som
tilberedt paa forskjellig vis. For disse frugters skyld
dyrkes k. over store dele af Asien, og det er ogsaa
indført andre steder som i Syd-Europa og Kalifornien.
Kakkel kaldes en liden brændt, oftest glaseret
lerplade, som bruges til opbygning af k.-ovne. Disse kom
i brug i Schweiz og Tyskland ved reformationstiden og
var meget yndet i Norden; i 17—18 aarh. afløstes de
eg. k.-ovne af jernovne, men navnet blev urigtig overført
til denne sidstnævnte slags. K. blev gjerne smykket
med ornamenter, hyppig figurrelieffer, samt ogsaa
bemalet; k.-ovnene virkede meget dekorativt i
renaissance-interiøret og er i vor tid atter kommet i brug.
Kakkelovn, se Kakkel og Varmeapparater.
Kako . . første led i sammensatte ord af græsk
oprindelse; betyder: daarlig, ilde, van-.
Kakodyl kaldes et atomkompleks (radikal), As(GH3)2,
der forekommer i en række af den bekjendte kemiker
Bunsen først fremstillede giftige arsenforbindelser.
Kakofoni (græ.), mislyd.
Kakonda (Caconda), Vest-Afrika, distrikt i prov.
Ben-guella i den portugisiske koloni Angola. Hovedstaden
K., som har et sundt klima, er forbundet med kysten
ved jernbane. Anlagt 1682.
nge,
ts æble.
!hus, -slag.
pigeonneau ® m,
ung due.
pigeonnet ® m, sla
pigeonnier d) m, du
pigeonry (e) dueslag,
pigeontoed @ indtilbens.
piger (D maale (i klinkespil o. 1.);
gribe, knipe, nappe.
pigeskole — (t) Mädchen-,
Töchterschule f — © girls’ school.
(høiere) ladies school - (f) école
(f) de jeunes filles, de fillettes,
piggery © svineri; grisesti.
piggin © strippe,
pighai — ® Dornhai m - ©
(piked) dogfish — (f) aiguillat m.
pig-headed © traa, seig.
pig-iron @ rujern.
pig-lead © bly i blokke,
verkbly.
pigment © & (f)m, farve(stof),
pigttient.
pigmental, pigmentons (ê)
farve-.
pigmy © pygmæ,
pignocher ® stikke i maden;
knaske, snaske.
pignon ®m, gavl; driv ,
tandhjul; pinjekjerne.
pignouf (f) m, slamp, laban.
pig-nut © jordnød,
pigstav, -stok — ®
Stachelstecken, -stock m — © pike-stafl
— (f) bâton (m) ferré,
pigsty © grisesti.
pigtail © grisehale; haarpisk,
nakkepisk; slags ruitobak.
plgtraad - ® Stacheldraht m
- © barb-wire — ® fil (ra) de
fer à pointes.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
