Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kakadu ... - Ordbøgerne: P - pigeonneau ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
907
pigvar—pilchard Ord, so
Kakongo (Cacongo), Vest-Afrika. 1. Landskab nord
for Kongos munding. Var i 17 aarh. en del af
Kongo-riget i syd; senere en vasalstat til Loango i nord. Ved
Kongo-konferencens afgjørelse 1885 fik Portugal den større
halvpart (Kabinda), resten tilfaldt Kongostaten. — 2.
Liden kystby syd for Kongos munding i portugisisk
koloni Angola.
Kaktusfamilien (cactaceæ), en tofrøbladet, frikronet
plantefamilie, som viser lidet slegtskab med andre planter
og derfor har en usikker plads i systemet. Deres
merkelige former er mest præget af, at blade tilsyneladende
helt mangler, idet de er reduceret til smaa skjællignende
dannelser, som ogsaa hurtig falder af, medens stængelen
ved siden af sine egne funktioner ogsaa har overtaget
den opgave, som ellers tilkommer bladene,
kulsyreassimilationen. Stængelen, som altid er kjødfuld, kan optræde
med høist forskjellige og for de enkelte slegter
karakteristiske former. Saaledes er den hos echinopsis og
echino-cactus omtrent kugleformig, hos cereus, «søilekaktus», er
den slank og søileformig, hos opuntia har stængelen
bladform og er leddet, hvorved den kommer til at se ud som
bestaaende af flere til hinanden lænkede tykke blade.
Stængelen er dertil paa sin overflade besat med høie
vorter, «mammillæ», som hver i spidsen bærer et knippe
af torne; sidder vorterne tæt og i længderækker, faar
stængelen tornede ribber, som er adskilt ved furer. K.s
arter har ofte pragtfulde blomster, de skruestillede
bæger-og kronblade gaar jevnt over i hinanden, og de talrige
støvbærere er fæstet til kronens grund. Støvveien er
dannet af mange frugtblade. Frugten er bær. K. hører
hjemme i Amerika, hvor dens mange arter yder en
betydelig kontingent, især til de regnfattige ørken- og steppe-
egnes
vegetars ^ tion. Deres
bygning gjør
dem ogsaa
særlig skikket
for saadanne
trakter, idet
de har flere
midler til at
modstaa den
fare for
udtørring, som
her truer dem.
Saaledes er
paa grund af
bladløsheden [-plantensover-fladesterktre-duceret, hvorved fordampningen-]
{+plantensover-
fladesterktre-
duceret, hvor-
ved fordamp-
ningen+} bliver
mindre livlig; desuden kan epidermis være beskyttet ved
en sterk cuticula eller ved vokslag, eller der findes i
stængelens indre særegne vandvæv, som i de ugunstigste tider
forsyner planten med det nødvendige vand. En art, opuntia
vulgaris, er indført til Syd-Europa, hvor den er
almindelig baade dyrket og forvildet, K. er af liden betydning
i økonomisk henseende; de mange torne, som forekommer
ikke bare paa de grønne dele, men ogsaa paa de hos
Kakongo—Kalafät 908
e findes under K, maa søges under C.
enkelte som hos opuntia velsmagende bær, gjør nemlig, at
de ikke kan have stort værd som fødemiddel hverken for
mennesker eller dyr. Om den i den sidste tid ved kunst
fremdrevne tornfri kaktus se art. B u r b a n k. Se ogsaa
Cereus. Mange kaktusarter dyrkes som prydplanter
for blomsternes eller de bizarre formers skyld, saaledes
Kaktus (epiphylliim truncatum). Kaktus (opuntia nionacantha)
2. gjennemskaaret blomst. med blomst og frugt.
foruden de ovenfor nævnte ogsaa f. eks. mammillaria,
phyllocactus, pilocereus og melocactus, de to sidste er
indhyllet i en tæt beklædning af lange filthaar.
Kaktusfigener, se Indiske figener.
Kaktusgeorgine (bot.), se Georgine.
Kala el. Kalaa (arab., fæstning, borg), forekommer
ofte i sammensatte stedsnavne, f. eks. i det sp. Alcala.
Kalabäka, by i Grækenland, prov. Trikkala,
Thessalien, ved Peneios, 250 m. o. h.; 2326 indb. (1896). I
nærheden ligger de syv klostre «Meteora», der for en
del kun er tilgjængelige ved reb og stiger. K. kaldtes i
oldtiden Ai ginion.
Kalabali^k (tyrk.), tumult.
Kalabarbønner (bot.), frøene af en afrikansk klatrende
erteplante, physostigma venenosum, de er meget giftige
og benyttes tildels i medicinen, f. eks. mod øiensygdomme.
Kalaba^S, d. s. s. kaiebas (s. d.).
Kalabreser, høi, bredskygget og spidspullet (kalabrisk)
filthat; brugtes tidligere meget af kunstnere og af folk,
som ønskede at vise republikansk sindelag.
Kaläbrien (lat. Calabria), i oldtiden navnet paa den
sydøstlige, siden 7 aarh. navnet paa den sydvestlige halvø
i Italien, omfatter provinserne Gatanzaro, Gosenza og
Reggio, er 15 075 km.^ med 1391091 indb. (1904) og
bliver begrænset af Basilikata, bugten ved Tarent, det
Joniske hav. Messinastrædet og det Toskanske hav. Hele
landet er opfyldt af de Kalabriske Apenniner, der bestaar
af gneis og granit og adskilles fra Apenninerne ved
sletterne ved Sybaris. Kun ved kysterne er landet
frugtbart, det indre er vildt og uveisomt. — Det gamle K.
blev befolket af illyriske messapiere eller sallentinere og
ved kysten af grækere. 1 middelalderen stod K. lige til
11 aarh. under byzantinsk herredømme, siden falder K.s
historie sammen med det normanniske riges hist. i Italien.
Kalafät, by i Rumænien, kredsen Dolj, Valakiet, ved
Donau, ligeoverfor den bulgariske by Vidin; 7113 indb.
pigvar — ® Steinbutt m — (e)
turbot, burt — ® turbot m.
pigwidgeon (e) hulder;
(dagligtale og vulg.) bitte liden tingest.
Pik (tj m, fjeldtop; (fig.) nag.
Pik ® n, spader (i kort),
pikant - (t) pikant — ©
piquant, pungent, highflavoured, racy
- (f) piquant.
pikanteri - ® Pikanterie f -
© piquant (pungent, racy) remark
— ® mot (trait m) piquant;
histoire (f) piquante.
Pike ® f, pike © pike, lanse,
spyd ; © ogs. gjedde ; bom ; (amerik.)
chaussée.
Pikee ® m, nopret bomuldstøi,
piké.
Pikenier, Pikenträger © m,
lansedrager, pikenér.
piket — (t) Pikett n, Feldwache
f; Pikett(spiel) n - © picket,
outpost; (spil) picquet —® piquet m.
pikfein (t) udmerket fin.
piki(e)ren ® pirre, fornærme,
støde.
pikkellue — ® Pickelhaube f
— © spiked helmet, Prussian
helmet - (g casque (m) à pointe,
pil - (g Pfeil m - © arrow,
bolt, shaft — (f) flèche f, trait m.
pil (bot.) - (t) Weide f - ©
willow — (f) saule m.
pilaire ® haar .
pilar - ® Pilarm — © pillar
— (f) pilier m.
Pilaster ® m, pilaster
pilastre ® m, (arkit.) pilaster,
(firkantet) pille.
pilchard © en sildeart.
Kaktus (echinocactus conciiinusj.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
