Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kalendertegn ... - Ordbøgerne: P - Pille ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
913 Kale^ndertegn—Kaliber
Ord, som ikke findes under K, maa søges v
914
Pille-pilotage
evnede det ikke, men lod k. skjøtte sig selv, og de
forlængede eller afknappede konsulernes regjeringsaar, efter
som vedkommende konsul var mere eller mindre afholdt.
Da forvirringen var blevet utaalelig under Julius Cæsar,
lod denne astronomen Sosigenes i Alexandria bringe orden
tilveie ved at give aar 708 efter Roms grundlæggelse (d. e.
46 f. Kr.) 445 dage, og efter dette «forvirringsaar» (annus
confusionis) indførtes saa den julianske k. (gammel stil),
hvorefter aaret regnes til 365 dage 6 timer, idet tre alm.
aar paa 365 dage følges af et «skudaar» paa 366 dage.
Da det første aar i den julianske k. var et skudaar, blev
de aar e. Kr., hvis tal er delelige med fire, skudaar.
Det julianske aar er 11 min. 14 sek. for langt, et
overskud som løber op til én dag i 128 aar. Feilen gjorde
sig straks gjædende, men man tog først hensyn til
den paa kirkemødet i Nicæa 325, da solen gik
nord-paa gjennem ækvator 21 mars, og det ønskede man, at
den fremdeles skulde gjøre, men da man iiitet foretog
for at imødegaa feilen, gled jevndøgnsdagen efterhaanden
tilbage, saa at den i 16 aarh. faldt paa 11 mars. Med
bistand af Lilius, Glavius o. fl. lærde mænd indførte
pave Gregor XIII den gregorianske k. (ny stil), idet
man i rom.-kat. lande udelod 10 dage af aaret 1582 ved
istedetfor fredag 5 okt. at skrive fredag 15 okt. Desuden
skulde man fremtidig udelade tre dage af 400 aar, idet
kun de hundredaarstal, der var delelige med 400 (altsaa
1600, 2000, 2400 ––) skulde betegne skudaar. Da
forandringen skyldtes paven, var man i andre stater længe
utilbøielig til at indføre den gregorianske k. I Danmark
og Norge gik man fra 18 feb. 1700 over til, 1 mars. I
England skede forandringen 1752, i Sverige 1753. De
græ.-kat. lande bruger endnu gammel stil og er i datum
13 dage tilbage for det øvrige Europa. Da det
gregorianske aar udgjør 365.2425 dage, det tropiske aar 365.2422
dage, er førstnævnte altsaa 0.0003 dage for langt, hvilken
feil kan rettes ved at udelade tre dage af 10 000 aar.
Den republikanske k. i Frankrige (1793—1805) delte
aaret i tolv maaneder à tre dekader à ti dage, og
slutningen af almindelige aar tilføiedes fem, i skudaar seks dage.
Jfr. Aar, Almanak, Gyklus, Epakter, Gyldental.
Kale^ndertegn, figiirer til kort betegnelse af de i
kalendere anvendte astronomiske udtryk, saasom k. for
sol 0» maane ([, Merkur Q, Venus Ç, jorden 5, Mars
cf, Jupiter 21, Saturn ’h, Uranus J eller Neptun
En planetoide betegnes ved et i en cirkel skrevet tal,
som er dens nummer i opdagelsernes rækkefølge. Man
har ogsaa særlige k. for konjunktion c^, kvadratur
opposition (p, opstigende ß og nedstigende knude Ij
samt for de tolv dyrekredstegn.
Kale^rgis, Demetrios (1803—67), græ. general, deltog
i frihedskrigen med stor tapperhed og senere i
sammen-svergelserne 1832 og 1834; medvirkede ivrig i
statsomveltningen sep. 1843 og blev generaladjutant hos kong
Otto, indtil han 1845 forjaget af folkehadet bosatte sig
i London. Blev ved fransk indflydelse krigsminister
1854, men faldt allerede aaret efter i unaade. 1861—62
gesandt i Paris. 1864 overstaldmester hos kong Georg.
Kalesche, eg. en læderkappe, som kan slaaes op over
en aaben vogn til beskyttelse mod nedbør og barskt
veir. Bruges ogsaa som benævnelse for et lettere firhjulet
kjøretøi med to sæder (oftest ogsaa bagsæde), som er
forsynet med k.
Kalevala, finsk epos, udgivet 1835 (udvidet og
omarbeidet 1849) af Elias Lönnrot. Grundlaget for K. er
finske folkedigte. Da Lönnrot som læge i Karelen hørte
folkesangerne foredrage lange sammenhængende
kvadrækker, mente han (feilagtig) her at staa overfor
levninger af et stort folkeepos; at rekonstruere dette blev
nu hans maal. Han gjorde sig nøie fortrolig med alle
ham tilgjængelige afskrifter af finske folkesange og satte
sig selv i en folkesangers sted: digtede sammenhæng,
hvor afskrifterne glippede; undertiden er hans
fremstilling et mosaikverk af sammenstykninger fra vidt
forskjeUige kvad. K.s indhold er meget broget: Heltenes
frierfærd, solens udfrielse fra troldenes magt, rovet af
den frugtbarhedbringende Sampo, reiser til dødsriget,
skildring af finske bryllupsskikke og -stemninger, lange
tryllesange o. s. v. — K. betyder Kaleva’s land, d. e.
Karelen; Kaieva opfattes som gigantisk væsen, fader til
digtets hovedhelt Väinämöinen. [Litt.: Ohrt, «K.», I—II
(1907); Moltesen, «Fra K.s lunde» (1908); norsk overs, af
M. Sundt i manuskript (paa Universitetsbiblioteket).]
Kalevîpoëg (d. e. Kalevs søn), estnisk digt (1857—61),
forfattet af lægen Friedrich Kreutzwald, der hermed
vilde give Estland et nationalepos i lighed med det finske
«Kalevala». Digtet er en meget fri behandling af estniske
prosaeventyr; ogsaa enkelte folkeviser er benyttet. K.
handler om Kalevsønnens reiser til Finland for at ramme
det trold, der har ranet hans moder; heltens
elskovs-synd med egen søster; kamp mod trolde og udenlandske
fiender; reise til jordens ende og til underverdenen;
heltens vaadedød ved eget sverd; han stilles som helvedes
dørvogter. [Litt.: Ohrt, «Kalevala» II, side 265.]
Kalfaret, den nordøstlige villamæssig bebyggede del af
Bergen, n. for store Lunggaardsvand (jfr. Bergen). Siden
indførelsen af direkte stortingsvalg er K. særsk. valgkreds.
Kalfatre (sjøudtr.), drive et træskib, d. v. s. presse
drev ind i naterne (fugerne mellem plankerne) og
derefter bege og stoffe det.
KalfF, Gerrit (1856—), nederl. htteraturhistoriker.
Han var den første, som tog doktorgraden i nederlandsk
litteratur ved universitetet i Leyden 1883. Han har
udgivet mange gamle nederlandske verker, især Brederos
«Liedtboeck». Hans vigtigste selvstændige arbeider
behandler Nederlandenes historie i det 16 og 17 aarh.
Kalgan (rus , kin. Tsjangkiakau), by i Kina, prov.
Tsjili, 170 km. n.v. for Peking. Byen, som er omgivet
af mure, der har forbindelse med den store kinesiske
mur (ydre gren), ligger ved handelsveien Peking—Kiachta
og har 70 000 indb. Udenfor murene bor der flere russiske
kjøbmænd og protestantiske missionærer.
Kalgoorlie [kælgusW], bergverksby i det sydlige
Vest-Australien, 37 km. n.ø. for Coolgardie; 7000 indb. (1907).
Bige guldleier, opdaget 1893. Jernbanen Perth—K. er
planlagt fortsat til Port Augusta i Syd-Australien; derved
vil der fremkomme en transkontinental bane fra vest til øst.
Kalgujev, se Kolgujev.
Kali, se Kaliumhydroksyd.
Kaliber er ved skydevaaben afstanden mellem to
ligeoverfor hinanden staaende bommer. (Se Kanon.)
K. betegnedes tidligere ved vegten af den massive kugle,
take one’s self off — (f) (grønsager)
éplucher; (skrælle) peler; (p. ved)
toucher à; palper; manier; (p. af)
décamper, détaler.
Pille (t) f, pille; stikpille,
pillion © sadelpude ; ridehynde,
piller (f) (ud)plyndre; røve,
stjæle; (fig.) plagiere.
pillerie (g) f, plyndring; rapseri,
tyveri.
pilleur ® m, plyndrer, røver,
pillorize ©, pilorier (f) sætte
i gabestokken.
pillory ©, pilori (f) m, gabe
stok.
pillow @ (hoved)pude;
baug-sprydstol; bærelager; lægge (paa
pude).
pillow-bier, -case, -slip @
pudevar.
pillow-block (e) bærelager,
pill-roller © pilletriller,
pilon (f) m, støder; stempel;
stampe; finger; penge. mettre
au p. lade gaa i papirmøllen,
tilintetgjøre.
pilonnage (f) m, stødning;
stampning, valking.
pilonner (f) støde: stampe,
valke.
piloris (f) m, moskusrotte,
pilose © haaret, lodden,
piloselle ®f, (bot.) (art) svæve.
Pilot (t) m, pilot © lods; ©
ogs lodse (vb).
pilot (Î) m, igrund)pæl.
pilotage © & (f)m, lodspenge;
lodsing; © (flg.) ledelse; (Î) ogs.
lodsvæsen.
pilotage (g m, (grund)pæling,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
