- Project Runeberg -  Illustreret norsk konversationsleksikon / Bind IV : Hellige kjortel-Lassalle (Ordbøgerne: Modpart-Reproductibilité) /
915-916

(1907-1913)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kalendertegn ... - Ordbøgerne: P - Pille ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

pilot-balloon—pimpe

915

Kalibrering-

Ord, som ikke findes

Kaliforniske bugt

inder K, maa søges under C.

916

der brugtes i vedkommende kanon eller ogsaa ved løbets
diameter i tommer, nu angives k. altid i cm. eller mm.
Kalibrering er maaling af k. gjennem hele løbet.

Kalibrering er bestemmelsen af formen (kaliber) af
de gjennemgangsaabninger mellem valserne, bvorigjennem
et emne skal passere ved valsning af et profiljern eller
lignende af en blok. K. er af stor betydning for
op-naaelse af godt resultat i valseverkerne.

Kalidäsa, berømt indisk digter, hvis patron
sandsynligvis har været kong Gandragupta II af Mälava
(begyndelsen af 5 aarh. e. Kr.). K. skal ifølge traditionen
opr. have været en uvidende hyrde; men Kâlï, en
gemalinde til guden Civa (s. d.) tog sig af ham, og til hendes
ære antog han navnet K., «Kâlï’s tjener». Han skal
have ført et udsvævende liv og fundet døden for en
skjøges haand. K. har forfattet to kunstdigtninger:
«Raghuvamça» (som i 19 sange fremstiller de gamle
herskere af Ayodhyä’s historie) og «Kumärasambhava» (som
vil omhandle krigsguden Kumära’s fødsel). Endvidere
har han skrevet tre dramaer: «Gakuntalä» (fremstiller
kong Duhsanta’s og pigen Çakuntalâ’s kjærlighedshistorie),
«Mälavikägnimitra» (hvis "hovedpersoner er kong
Agni-mitra og hans elskede Mälavikä) og «Vikramorvaçî» (hvis
tema er den allerede i « Rigveda» behandlede legende om
kong Purûravas og nymfen Urvaçï, over hvis tab kongen
bliver vanvittig). Endelig har K. skrevet det lyriske digt
«Meghadüta», «skybudet» (en halvgud, som af sin herre
er straffet med et aars adskillelse fra sin hustru, giver
en sky, som seiler i retning af hans hjem, i opdrag at
hilse og trøste den ensomme kvinde). [Litt.: Flere af
K.s arbeider er oversat til dansk (ved Edv. Brandes,
M. Hammerich og Paul Marcussen).]

Kali’f (af arab. chalafa, følge efter), stedfortræder,
kaldte Abu-bekr (s. d.) sig, da han efter Muhammeds
død 632 valgtes til leder af de troendes menighed, og
k. blev fra da af betegnelsen for islams aandelige og
verdslige overhoved. Ifølge islams lighedsprinciper
tilkom valget af k. menigheden, men snart blev kalifatet
arveligt i Omaijadernes og Abbassidernes slegter (s. d.).
Da mongolerne 1258 erobrede Bagdad, mistede
Abbas-siderne sin verdslige magt, men beholdt den geistlige
værdighed i ly af de ægyptiske mammeluksultaner, indtil
tyrkerne under Selim I tvang dem til at afstaa kalifatet
1517. Dette har siden været arveligt hos de tyrkiske
sultaner, hvad der endnu spiller en rolle for den indiske
og afrikanske panislamisme (s. d.). Shiiterne,
marokkanerne og mahdisterne i Sudan anerkjender ikke den
tyrkiske sultan som k., men følger en anden k.-række.
Selvstændige kalifater grundedes af Omaijaderne i Spanien
(til 1031) og Fatimiderne (s. d.) i Ægypten (til 1171),
Emir-al-muminïn, de troendes fyrste, er k.s særlige
hædersnavn som geistligt overhoved. [Litt.: Weil,
«Geschichte der K.», 1—5 (1846—62); Muir, «The Galiphate,
its rise, decline and falb (1899).]

Kalifatet, se Kalif.

Kalifen af Bagdad, opera af Boieldieu.

Kalifornien (eng. Galifornia, af det spanske Galiente
Fornalla, d. e. hed ovn), en af de Forenede stater, den
største efter Texas, ligger langs Stillehavet og grænser
paa landsiden til Mexico, Arizona, Nevada og Oregon;
409 973 km.^ 1 650 000 indb. (anslag 1907; i 1900 ifølge

tælling 1485 053). Ved kysten ligger de forholdsvis lave
kystfjelde og indenfor disse den store kaliforniske
længdedal, gjennemstrømmet af elvene Sacramento og S. Joaquin.
I øst begrænses denne dal af Sierra Nevada med de
Forenede staters høieste fjeld, Mt. Whitney. Den sydlige
del af K. optages af ørkenen Mohave, og her findes ogsaa
flere depressioner lavere end havfladen. Ude ved kysten
er der liden forskjel paa sommer og vinter, og i den
nordlige del er sommeren noksaa kjølig (S. Francisco,
juli 14.6°, jan. 10.1°, aaret 13.2°); inde i den store dal
er sommeren derimod meget hed, vinteren ofte kold.
Det regner lidet i syden og i det indre, mere derimod
i nord; sommeren er næsten regnløs. Fjeldene er
mangesteder dækket af store skoge af delvis kjæmpemæssige
naaletrær (sequoia sempervirens og sequoia giganiea, det
største naaletræ paa jorden, optil 100 m. høit); i Syd-K.
findes palmer. Af befolkningen i 1900 var 367 000 født
i udlandet, deraf over 5000 i Norge; videre var der over
15 000 indianere, næsten 46 000 kinesere og 10000 japanere;
begge disse folk omfattes med stor uvilje. Jordbruget
er i sterk opkomst, skjønt landet er tørt, men kunstig
vanding bruges i stor udstrækning, og derved er f. eks.
Syd-K. blevet omdannet til en ren have.
Korndyrkningen ^aar tilbage, da den fortrænges af frugt- og
vindyrkning. Der findes knapt den vekst, som ikke med
fordel kan dyrkes et eller andet sted i K. I uhyre
mængder høstes æbler, pærer, plommer, ferskener,
aprikoser, figener, appelsiner og citroner; ogsaa meget vin
dyrkes i K., som er den eneste stat, hvor den europæiske
vindrue virkelig trives. Husdyrholdet og dets udbytte
vokser ogsaa sterkt; i 1908 var der 400 000 heste, IV2
mill, hornkvæg, 2 mill, sauer, \ 2 mill, svin, mulæsler
etc. K. er en af de største bergverksstater. Guld blev
opdaget der i 1848, og siden har staten produceret af
dette metal for næsten 6000 mill. kr. I 1907
produceredes guld for over 60 mill, kr., kobber for 25 mill, kr.,
videre sølv, salt, bly etc., men lidet kul. Produktionen
af petroleum er større end i nogen anden stat, i 1907
var den over 60 mill. hl. Værdien af den samlede
berg-verksproduktion var i 1907 over 210 mill. kr. Industrien
er endnu ikke stor. I 1907 var der 13 500 km. jernbane
(deraf 3000 km. elektriske jernbaner og sporveie). Der er
en mængde gode skoler og flere universiteter;
statsuniversitetet i Berkeley er et af de største og mest
anseede i Unionen. Hovedstaden er Sacramento. Til
kongressen i Washington sendes to senatorer og otte
repræsentanter. — Den nuværende stat K. kom under
Spanien i 1768, og senere gik den over til Mexico. I
1848 solgte Mexico, som havde forsømt K. fuldstændig,
landet til de Forenede stater for 15 mill. doll. Samme
aar blev guldet opdaget her, og der kom en sterk
indvandring af alle slags mennesker fra alle verdens lande.
Alt i 1850 blev K. optaget som stat, med bare 92 597 indb.,
og siden den tid har udviklingen været jevn og sterk.

Kaliforniske halvø, se Nedre Kalifornien.

Kaliforniske bugt, bugt af Stillehavet mellem Mexico
og halvøen Nedre Kalifornien (helt omsluttet af
mexikansk landomraade), omtr. 1000 km. lang og optil 220
km. bred, i syd optil 2800 m. dyb. Kysterne er tørre
og meget indskaaret af bugter, og mange øer ligger spredt
udover. Vandet er meget varmt, og perlefiskeri er en

pæle(ned)ramning; afpæling;
pæle-verk.

pilot-balloon (g) prøveballon,
pilot-cloth @ slags tykt tøi.
pilote (f) m, lods; kystkart;
fører, leder, locomotive (f) p.
prøvelokomotiv, p. (de requin)
lodsfisk.

pilot-engine ©
visitationsloko-motiv (i lighed med vor dræsine).

piloter ® (af)pæle, pilotere;
lodse, styre; føre omkring, vise vei.
pilotieren ® lodse; nedramme

pæle.

pilotin (î) m, lodslærling,
pilotis ® m, (grund)pæler,
pælegrund; (grund)pæl.

pilot-jack (e) lodsgjøs.
pilot-master @ lodsoldermand.

pilte (afsted) — ® trippeln
— @ jot — ® trottiner,
pilulaire (?) pille-,
pilule ® f, pille,
piluler ® lave (trille) piller,
pilulier ® m, pillebret;
pille-æske.

Pilz ® m, paddehat, sop.
pimbêche (|) f, nebbenose, stolt,
uforskammet kvindemenneske.

Piment (t) n (m), piment ®
m, pimento @ spansk pepper,
allehaande, piment,
pimenter ® krydre,
pimp @ koble(r), ruffe(r).
pimpant ® fin, flot, straalende,
elegant.

pimpe — ® saufen — (e) toppie
— ® buvoter, siroter.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 11:10:20 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ink/4/0510.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free