Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kalikut ... - Ordbøgerne: P - pimpelig ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
917 Kaliku^t—
Ord, som ikke findes
vigtig næringsvei for kystbefolkningen. I nordenden
munder Colorado, paa østsiden Sonora, Yaqui o. fl.
Kaliku^t, by paa sydvestkysten af Indien i
præsidentskabet Madras; 75 510 indb. (1901). Stor handel med
kopra, kokos, pepper, teak- og sandeltræ etc. Byen har
flere skoler, anglikansk, katolsk og luthersk mission o. m.
— K. er den første indiske by, som europæerne kom
til, efterat sjøveien til Indien var opdaget, idet Vasco
da Gama landede her 20 mai 1498; den var da
hovedstad i et stort dravidisk rige. Flere gange blev den
ødelagt af portugiserne, blev senere taget af
franskmændene og kom 1792 i engelskmændenes besiddelse.
Kâlilud, se Kaliumhydroksyd.
KalipS, Olaf (d. 1592), n. kansler, tilhørte en
borgerlig æt fra Viken og Borgesyssel, adledes 1550, beskikkedes
ved Peder Huitfeldts død til Norges riges kansler (1565)
og gjorde under syvaarskrigen tjeneste tilsjøs. Fik flere
mindre forleninger og eiede meget jordegods, hvoriblandt
Torshov i Borgesyssel.
Kalisalpeter, salpe ter, salpetersurt
kali,kalium-nitrat, KNO3, danner farveløse, hule, rombiske prismer
(prismatisk salpeter), der smelter ved 340° og afgiver
surstof ved sterkere ophedning. K. forekommer i de
varme egne ofte færdigdannet i jorden, saaledes i
Ostindien og paa Ceylon. Den største mængde k. faaes dog
ved at omsætte chilisalpeter med klorkalium
(konversions-salpeter). K. anvendes til fabrikation af sortkrudt og
andre sprængstoffe, ved nedlægning af kjød o. s. v.
Kalisch, David (1820—72), t. farceforfatter; var i
sin ungdom i Paris, hvor han havde omgang med Heine
og Herwegh og fra 1846 bosat i Berlin. Han skrev
viser, bearbeidede franske vaudeviller og gik over til
originale farcer, som gjorde stor lykke rundt paa
Tysklands scener ved sine berlinervittigheder («Ein Billet
von Jenny Lind», «Berlin bei Nacht», «Der Berliner in
Wien», «Der Goldonkel»). K. grundlagde 1848 det
be-kjendte berliner-vittighedsblad «Kladderadatsch».
Kalisch (Kalisz), guv. i Polen, grænser til Preussen
og guv. Warschau og Petrokov; 11 336 km.^ med
964 400 indb. (1905). Klimaet er sundt. Indbyggerne
driver akerbrug, klæde- og bomuldfabrikation.
Hovedstaden K., 23 882 indb. (1897), har fem katolske kirker,
synagoge, to gymnasier, teater og smukke promenader.
29 okt. 1706 seirede her August af Polen over svenskerne.
1835 var der her en lystleir af rus. og preus. tropper.
Kaliüb, britisk Nordøst-Afrika, by i Nedre-Ægypten,
paa den østlige Nilbred, straks nedenfor Kairo. Bekjendt
for den i nærheden opførte store Nildæmning (Barrage
du Nil), 1006 m. lang, til regulering af Nilens vandstand,
paabegyndt af Mehemed Ali, fuldført af englænderne 1890.
Kalium, K = 39.1, er et metal, der hører til
alkalimetallernes gruppe; det findes ikke frit i naturen,
derimod ofte som salte, f. eks. som k.-klorid, KCl, som
silikat i mange bergarter og endvidere som k.-nitrat,
KNO3, og flere andre. K. kan fremstilles dels ved
ophedning af k.-karbonat eller k.-hydroksyd med kul eller
bedre ved elektrohse af smeltet k.-hydroksyd. Det er
et blødt, sølvglinsende metal, som smelter ved 62.5^ og
har egenvegten 0.87; det opbevares under petroleum, da
det oksyderes i luften og angribes af dennes fugtighed.
Det spalter nemlig vand under vandstofudvikling, 2K +
pimpelig—pin-case
Kâliumsalte 918
ider K, maa søges under C.
2H2O = 2KOH + og varmeudviklingen ved denne
proces er saa stor, at vandstoffet tændes, selv om man
anvender is istedetfor vand.
Kâliumbromïd, se Bromkalium.
Kâliumcyanïd, se Cyankalium.
Kaliumjodid, se Jodkalium.
Kaliumhydroksyd, etskali, KOH, er en forbindelse
mellem metallet kalium, surstof og vandstof. Teknisk
fremstilles det ved at elektrolysere en vandig opløsning
af klorkalium, hvorved det først dannede kalium metal
øieblikkelig omsætter sig med det tilstedeværende vand :
2K -f 2H.,0 = 2K0H -f H^. Den erholdte vandige
opløsning af k., kali lud, inddampes, til alt vand er uddrevet
og massen smeltet; den tilbageværende del, der er k.,
støbes i stænger eller fyldes i jerntromler. K. er en
krystallinsk, hvid, letsmeltelig masse, der let opløses i
vand og er sterkt etsende. K. og kalilud anvendes meget
i de kemiske laboratorier som reagens og i den kemiske
industri, særlig til fremstUling af grønsæbe.
Käliumhypermanganat, se Kaliumpermanganat.
Käliumkarbonät, kul surt kali, potaske, K2GO3,
danner et kornet, hvidt, amorft pulver, der kan faaes ved at
udlude landplanters aske og inddampe opløsningen. Nu
fremstilles k. mest ved at lede kulsyre ind i kalilud. K.
anvendes til mange øiemed ; mest til fremstilling af kaliglas.
Käliumklorät, klorsurt kali, KCIO3, danner
farveløse monokline tavler, der er tungt opløselige i koldt, meget
lettere opløselige i varmt vand. K. faaes ved at
elektrolysere klorkalium eller ved at lede klor ind i kalkmelk
og tilsætte klorkalium. Ophedet over sit smeltepunkt
afgiver det surstof. Det anvendes i medicinen, til
forskjellige eksplosive blandinger, fyrverkerisatser og navnlig
til sikkerhedsfyrstikker.
Kâliumklorïd, klorkalium, KCl, danner terninger,
der er langt lettere opløselige i varmt end i koldt vand.
K. forekommer navnlig i Stassfurterleierne i
Mellem-Tyskland dels rent, dels i forbindelse med andre salte
og danner udgangspunktet for fremstillingen af andre
kaliumforbindelser.
Käliumkromät, kromsurt kali, K.^CrO^, er et
gult 5alt, der faaes ved at tilsætte kulsurt kali til en
opløsning af kaliumbikromat.
Käliummanganät, mangansurt kali, K^MnO^,
faaes ved at smelte brunsten, potaske og salpeter sammen
og udtrække opløsningen med vand. Opløsningens grønne
farve gaar ved henstand skridtvis over i blaat, fiolet,
purpur og karmoisinrødt, idet der dannes
kaliumper-manganat, kaliumh3^droksyd og mangansuperoksyd. K.
kaldes derfor chamæleon minérale.
Kaliumnitrat, se Kai i sal pete r.
Kaliumpermanganat, k a 1 i u m h y p e r m a n g a n n t,
hyper- eller overmangans urt kali, KMnO^^,
danner metalglinsende, dybt purpurrøde krystaller, der
opløses i vand til en pragtfuld fiolet vædske. Det faaes
ved at lede klor eller kulsyre ind i en opløsning af
kali-ummanganat (s. d.) og anvendes paa grund af sin
okys-derende evne saavel i den analytiske som organiske kemi.
Kâliumsalte er forbindelser, som kan tænkes opstaaet
ved, at vandstof i syrerne erstattes af kalium. De giver
med platinaklorid et i alkohol uopløseligt gult bundfald
og farver en ikke lysende gasflamme fiolet.
pimpelig, pimperlich ®
klynkende, ynkelig, svagelig.
Pimpellise (t) f, skrantning,
pimpeln, pimpern ® pibe,
klynke, klage; skrante, være skral,
pimpernel © (bot.) arve.
Pimpernuss ® f, pistacienød,
pimpinella (e), Plmpinelle
® f, pimprenelle ® f, (bot.)
gjeldkarve, plmpinelle.
pimping (e) rufferi,
pimple @ finne, filipens,
pimpled, pimply (§ finnet,
pimpsten —■ ® Bimsstein m
- @ pumice (stone) — (f) (pierre)
ponce f.
pin @ pind(e); stift, nagle, tap ;
(knappe)naal; pen (paapenhammer);
øientaage, fiek i øiet; faslbolte,
-nagle, indfælde; hefte med knappe-
naale; sætte i kve. p. his faith
to sætte sin lid til.
pin m, furu.
pinace ® f. Pinasse ® f,
baad, fartøi, kragejolle.
pinacle ® m, tinde, mettre
sur le p. hæve til skyerne.
pinacothèque (f) m,
malerisamling, galleri.
pinafore @ ærmeforklæde,
pinagtig se pinlig,
pinagtighed — ® Pein-,
Schmerz-, Beschwerlichkeit f - @
pain — (f) caractère (état m)
pénible; douleur(s) f (pl).
pi naie (f) f, furuskog,
pinaster (e), pinastre (?) m,
kyst , strandfuru.
pin-case @ naalehus.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
