- Project Runeberg -  Illustreret norsk konversationsleksikon / Bind IV : Hellige kjortel-Lassalle (Ordbøgerne: Modpart-Reproductibilité) /
925-926

(1907-1913)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kalmarkrigen ... - Ordbøgerne: P - pink(skib) ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

925

Kalmarkrigen—Kâlnoky

926

Ord, som ikke findes

under Kalmarkrigen (s. d.), men atter opbygget 1653.
Det fornemste mindesmerke om K.s storhedstid er det
gamle K. slot, der er bygget i slutn. af 12 aarh. Det
er bygget med sterke mure omkring og ansaaes for at
være Nordens sterkeste fæstning. Her afsluttedes
K.-unionen (s. d.). Da det ophørte at være fyrstebolig
forfaldt det. I midten af 19 aarh. paabegyndtes slottets
restaurering.

Kalmarkrigen kaldes krigen mellem Danmark og
Sverige 1611—13, der nærmest fremkaldtes ved
grænsestridigheder i det nordlige Norge og ved
handelstvistig-heder i anledning af Göteborgs anlæggelse. De danske
indtog Kalmar (1611) samt Elfsborg og Gullberg ved
Göteborg. I Norge nedsablede gudbrandsdølerne ved Kringen
en afdeling skotske leietropper i svensk tjeneste (se
Sinclair). Freden sluttedes endelig i Knærød 20 jan.
1613, rigernes grænser blev uforandret, og de svenske
maatte betale 1 mill. rdl. i krigsomkostninger.

Kalmar län i det sydøstlige Sverige, omfatter den
østlige del af Småland og øen Öland, grænser mod nord
til Östergötlands län, mod vest til Östergötlands,
Jön-köpings og Kronobergs län og mod syd til Blekinge.
11543 km.^ med 226681 indb. (1906).
Hovednæringsveiene er akerbrug, skogdrift og fiskeri, især aalefangst.
Industrien er meget livlig, og der findes mange sag- og
møllebrug, jern og staalvarefabriker. I judiciel henseende
deles länet i 6 jurisdiktioner, administrativt i 7 fogderier;
det hører dels til Kalmar og dels til Linköping stift.

Kalmar-rece’s kaldtes den haandfæstning, som kong
Hans maatte indgaa med det svenske rigsraad i Kalmar
9 sep. 1483. K., der væsentlig var en fornyelse og
skjærpelse af Halmstad recessen af s. a., gjorde i
virkeligheden rigsraadet eneraadende; men Sten Sture og hans
parti hindrede i mange aar dens ikrafttræden og beholdt
magten, indtil Hans 1497 erobrede Sverige.

Kalmar sund, der skiller Öland fra fastlandet, er
130 km. langt, 22—23 km. bredt i syd og nord, men
kun 3.3 km. paa det smaleste ved Refsudden; dybden
er 6—20 m.

Kalmarunionen kaldes efter Kalmarmødet 1397 den
forening af de tre nordiske riger, som med korte
afbrydelser varede fra 1389—1448, og som siden flere gange
søgtes gjenoprettet, indtil den endelig brast 1521.
Da Erik af Pommern 1396 var valgt til konge i alle tre
riger, har dronning Margrete samtidig med hans kroning
i Kalmar sommeren 1397 villet tilveiebringe en art
unionsforfatning. Der eksisterer ogsaa fra 20 juli et
dokument, der giver bestemmelser for rigernes forhold,
men ifølge alt foreliggende er dette kun et udkast, en
«uratificeret præliminærtraktat», der ikke har faaet
gyldighed; af 17 i brevet nævnte udstedere har kun 10
beseglet det, deraf ingen nordmænd. Sammenhængen
synes at være den, at forhandlingerne paa mødet har
taget en for Margretes planer ugunstig retning, hvorfor
hun har hindret brevets besegling og ratifikation. Den
saakaldte unionsakt, der sterkt hævder hvert riges
selvstændighed, blev liggende i dronningens arkiv og fik
ingen betydning for hendes unionsstyre; dette hvilede
ganske paa hendes egen person og gik ud paa at sikre
Danmark hegemoniet. Da Erik af Pommern senere havde
tilsat kongemagtens autoritet, byggede de nye unions-

n^jej. c pink(skib)—pinnen

bestræbelser mellem dansk og svensk adel paa traditionen
om akten i Kalmar, og denne blev nu alm. bekjendt.
Noget positivt kom der dog ikke ud af disse forsøg, og
de senere danske kongers unionspolitik søgte ikke støtte
i Kalmarakten. [Litt.: Se G. Paludan-Müller, Kr. Erslev
og O. S. Rydberg.]

Kalmer (stillebelter, doldrums), belter tvers over
Atlanterhavet og det østlige Stillehav med meget
vindstille, overskyet himmel, daglige tordenveir, stundom
heftige vindbyger, varm luft og meget regn, især om
dagen. Er ofte hindrende for seilskibe. Stillebelterne
flytter sig med aarstiden. De ligger altid nordenfor
ækvator, i juli—aug. 10—12°, i jan.—feb. kun 2°.

Kalmerod, kalmusrod (acorus calamus) (bot.), art
af arumfamilien, en vandplante med vandret voksende,
svampet rodstok, fra hvis overside de sverdformede,
oprette blade og den meterhøie stængel udgaar; i dennes
øverste del sidder den gulgrønne blomsterkolbe,
tilsyneladende sidestillet. Rodstokken, « kalmusrod», er noget
fladtrykt og optil 2 cm. tyk; den indeholder æterisk olje
og bitterstof og har af denne grund faaet plads specielt
i folkemedicinen som appetitvækkende middel. K. lugter
og smager eiendommelig, krydret aromatisk og anvendes
som afvænningsmiddel mod skraatobak. K. forekommer
i Norge kun i de østlige og sydligste dele og er ikke alm.

Kalmukker, folkerace i Kina og Sibirien. De danner
den vestlige gren af mongolerne og har udbredt sig fra
Dsungariet til Nedre Volga. K. deles i fire stammer:

Kalmuk. Kara-kalmuk.

dsungarer, torgoter, choschoter og dørbøter. K. omkring
Altaï kaldes berg-k. eller sorte k. i modsætning til de
hvide k. i guv. Tomsk. K. ernærer sig som nomader af
kvægavl; de stemmer overens med mongoler og er mest
lamaister. Sproget tilhører den mongolske familie af
den uraltaïske sprogstamme; skriften er af semitisk
oprindelse og skrives lodret fra venstre til høire.

Kalmusrod, se Kalmerod.

Kâlnoky, GustavSiegmund, greve (1832—98), østerr.
statsmand, opr. officer, 1860—70 legationssekretær i
London, 1874-79 gesandt i Kbh., 1879—81 i St. Petersburg,
nov. 1881 østerr.-ung. udenrigsminister under Taffe. I
sin lange ministertid søgte han at skabe et godt forhold
til Rusland, men holdt fast ved forbundet med Tyskland,
der 1883 udvidedes til treforbundet. En strid med den
ung. ministerpræsident Banffy voldte mai 1895 hans afgang.

lænke; drev; binde (stække)
vingerne paa; (bag)binde; lænke.

pink(skib) — (t) Pinke f — (g)
pink — (f) pinque m.

pink © nellik; (farve) bleg-,
lyserød(t); udhugge (med huller,
tunger); gjennembore, stikke, the
p. of idealet af. p. salt
tin-kloridsalmiak.

Pinke ® f, smie; æske til ind-

sats (ved spil); penge(pung);
gaase-blomst; ørekyte.

pinkeln ® lade vandet,
pinken (t) slaa ild, hamre,
smie; synge som finken; lade
vandet.

Pinkert ® m, lokkefinke.
pink-eyes © pl, smaa øine.
pink-eyed © : be p. have
muse-øine.

pinking-iron ©
udhugnings-jern.

pinkish @ blegrød,
pink-sterned © indknebet
agter.

pinlig — ® peinlich - ©
painful - ® pénible.

pin-money © naalepenge.
pinnace © travalje; lidet
tomastet skonnertskib, pinasse.

pinnacle (e) lidet taarn; top, tind.
pinnate pinné (f) finnet,
pinnatiped © med
svømmefødder.

Pinne (t) f, svingfjær; finne;
rorpind ; pinde.

pinne-marine (f) f, pigmusling,
drap (m) de p. skjærsilketøi.

pinnen (t) gjøre fast med pin
der; plugge.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 11:10:20 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ink/4/0515.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free