Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kamelhaar ... - Ordbøgerne: P - pippin ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
piquet—piratical
935 Kamferdraaber—Kamîsa^rder
Ord, som ikke findes under K, maa søges undei
936
røgsvagt krudt o. s. v. K.s anvendelse som middel mod
møl er velkjendt. I medicinen anvendes k. hyppig, og
der findes en hel del medicinske præparater, som
indeholder k , og hvoraf de vigtigere omtales nedenfor. K.
anvendes i medicinen specielt som stimulans for hjertet
og aandedrætsorganerne og ved bronkiter. Udvendig
anvendes k. i en mangfoldighed af blandinger og
opløsninger særlig ved reumatiske smerter. Borneo-k.
(borneol, G^^oH^gO) forekommer i ældre stammer af
dryobalanops camphora, dipterocarpeæ, og er i sit
hjemland et meget anseet lægemiddel, men kommer sjelden
til Europa. Kunstig eller syntetisk k. er det i
1903 lykkes at fremstille af terpentinolje som
udgangsmateriale, og i de sidste aar har man fremstillet kunstig
k., som er saa at sige jevnb3rdig med den naturlige.
Løsningen af k.-syntesen er et nyt bevis for den
teoretiske og syntetiske kemis høie videnskabelige standpunkt.
Den kamp, som nu vil opstaa mellem den naturlige og
kunstige k. baade i teknisk, kemisk og merkantil
henseende, vil det være yderst interessant at følge.
Kamferdraaber kaldes en officinel 15 pct. opløsning
af kamfer i hoffmannsdraaber. K. anvendes indvendig
10—30 draaber ad gangen som et stimulerende og
sveddrivende middel.
Kamferolje. 1. Klar k. kaldes en officinel 20 pct.
opløsning af kamfer i olivenolje, der anvendes til
ind-gnidning og til indsprøitning under huden ved
hjertesvækkelse, hvor midlet kan gives med stor effekt. —
2. Hvid k. kaldes en officinel blanding af klar k.,
rapsolje og salmiakspiritus, som anvendes til indgnidning
mod gigt (folkemedicin).
Kamfertræ, se Kamfer.
Kamgarn er garn af uld, hvis haar er længere og
mindre kruset end alm. uld (kardeuld), og som er
befriet for de korte haar (kjæmlingerne) ved behandling
i kjæmmemaskiner. I disse kjæmmes den til et baand
formede uld ved kamme, som enten er fæstet
til roterende valser, til stillestaaende plader
eller til svingende arme, hvorved
kjæmlingerne enten kontinuerlig eller trinvis, stykke
for stykke, kjæmmes ud fra de lange haar,
som tilsammen danner kamtrækket, der
ved videre bearbeidelse i stræk- og
spindemaskiner omdannes til garn.
Kjæmmemaskiner anvendes ogsaa til langhaaret
bomuld og affaldssilke. K., som udmerker sig ved
sin jevnhed, glathed og holdbarhed, er ofte
dyrere end kardeuld.
Kam græs (cynosurus cristatus), et indtil
^ 2 m. høit, glat, optil bladløst græs, hvis
flade, smale blade er samlet tueformig ved
grunden. Den stivt oprette, oftest friskt
grønne, aksformede klase har 3—4-blomstrede
smaaaks, hvis yderagner er omdannet til et
kamformig fliget svøb, der rager op over
smaa-aksene. Forekommer paa græsmark, i Norge
dog kun i sydligere egne; den er skattet som
bestanddel af græsplæner og er i
Mellem-Europas fjeldegne et ikke uvigtigt fodergræs.
Kamil pasha, Mustafa (1873—1908),
ægypt. journalist og folkefører; tilhørte en
Kamgræs
(cijnosurus
christatus).
fellah siegt, studerede først i arabiske skoler, siden jus
i Paris. K. skabte det ægyptiske nationalistparti, hans
maal var selvstyre for ægypterne; for denne tanke talte
og agiterede han energisk baade i europæiske blade og
sit eget arabiske «Lewa»,
der ogsaa udkom i fransk
og engelsk udgave. Han
var en stor idealist,
glødende begeistret for sin sag
og vandt overordentlig stor
tilslutning.
Kamille, k.-blomst,
k.-balderbraa (matricaria
chamomilla), urt af de
kurvblomstredes familie
med fint delte blade og
kurve med hult
blomster-leie, der har gule
skiveblomster og hvide
randblomster. Af de tørrede
blomsterkurve, k.-te, laves
enten et udtræk, der
benyttes som sveddrivende
middel, eller de anvendes
udvendig i urteposer eller i
form af k.-olje, som
bruges ved spædbarnskolik.
Kamimura, H i kon oj o (1850—), japansk admiral;
bekjæmpede shogunatet 1868, traadte 1872 ind i marinen,
deltog i Jaluslaget 1894 og ledede landgangen i
Talien-bugten, var chef for anden eskadre i angrebet paa Port
Arthur 8 feb. 1904. Forsøgene paa at afskjære
Vladi-vostok-eskadren mislykkedes, indtil han 14 aug. 1904
skjød panserkrydseren «Rurik» i sænk n.ø. for Tsushima.
Opbragte 20 aug. krydseren «Novik».
Kamin, et fremtil aabent ildsted, anbragt mod en væg,
hvori aftrækspiben er anordnet. Den afløste det helt
aabne ildsted og var længe den mest benyttede form,
indtil den i de nordlige lande for det meste afløstes af
ovne. Dens sidevanger udføres af huggen sten, teglsten
eller metalplader, medens der til overdelen ogsaa kan
anvendes træ. Udstyret er ofte meget rigt og danner
gjerne et fremtrædende motiv i værelsets udstyr.
Overstykket er ofte udformet som en hylde, og herpaa
opstilles gjerne ur, armstager eller andre dekorative gjenstande.
K. udnytter kun daarlig brændselet og giver en ujevn
varme, men skaffer en rigelig luftveksel og virker med
den frit synlige ild baade smukt og hyggelig. I den
senere tid har man ved forskjellige konstruktioner
forsøgt at bøde paa dens mangler, uden at dette dog helt
er opnaaet under forholdene i et koldere klima. K.
benyttes nu hos os meget lidet, hvorimod en lignende
konstruktion under navn af «peis» anvendes paa landet samt
i forhaller og i lignende rum.
Kamisa’rder (fr. camisards, af camise, chemise, eg.
skjorte) «de bluseklædte», navn paa den
valdensisk-kalvinistiske almue i Gevennerne, der 1702—10, ophidset
af mishandlinger fra Ludvig XIV’s side, førte en vild
fanatisk folkekrig mod regjeringen og dens soldater.
Regjeringstropperne brændte 466 landsbyer, myrdede og
skjændede; k., der i det skog- og buskklædte bjerglands
Kamilleblomst (matricaria
chamomilla).
p. l’assiette, les tables snylte,
se p. bedærves (fødemidler); blive
stødt, fornærmet; (de) rose sig af.
se p. le nez drikke sig fuld. se
p. (au jeu) blive ved at spille
(skjønt man har tabt); blive ivrig,
hidsig.
piquet (e) & (g m, piket (slags
kortspil).
piquet (D m, pæl, stok; (telt)-
stang; tjorepæl; piket, feltvagt.
planter le p. opslaa sit telt,
paulun, lever le p. bryde op.
mettre au p. sætte i
skammekrogen.
piqueter ® afstikke, ud-,
op-stikke.
piquette ® f, eftervin, let vin.
piqueur (f) m, (ridende)
jagtbetjent, jæger; pikør; berider;
forrider, rideknegt; banemester;
(arbeids)formand; maskinsyer;
naatler. p. de bœufs kvægdriver,
driftekar.
piquoir ® m, prikkenaal.
piqûre ®f, stik; bid (af insekt);
stikning, stiksøm; flek.
piracy (e\ piraterie (f) f,
sjørøveri; @ spec, (ulovligt) eftertryk
(af artikel); (îj ogs. pengeudpres-
m, pirate © & ® m,
sjørøver(skib), korsar; (e) spec,
eftertrykker; eftertrykke. p. de
lettres (f) plagiator.
pirater ® drive sjørøveri ; røve.
piratical (§ sjørøver-,
sjø-røversk. a p. printer
eftertrykker.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
