Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kammer ... - Ordbøgerne: P - pire ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
937
Ord, som ikke finde!
natur havde et ypperligt vern^ gjengjældte efter evne.
I okt. 1710 dræbtes de sidste oprørsførere. [Litt:
Rouquette, «Études sur la révocation en Languedoc»
I—II (1907).]
Kammer (lat. camera^ hvælvet rum)^ et rum,
beboelses-værelse, oftest brugt om soveværelset: seng-k., som i
ældre tider var det daglige opholdssted.
Kammer (chambre) bruges i overført betydning dels
1. statsretslig om den ene eller begge afdelinger,
hvoraf folkerepræsentationen bestaar (smig.
Etkammersystemet), dels 2. inden forvaltningen om visse
centrale embedsverk, som har med statens finanser at
gjøre, rente-k , told-k., zahl-k., i Sverige k.-kollegiet.
Kammer (artill.) kaldes ofte ladningsrummet i et
skydevaaben (se Kano n).
Kammerdug, se Batist.
Kammerfoss, vandfald i Toke(el. K.-)elven (6 m.),
straks n.v. for Kragerø, Sannikedal herred. Opgives for
tiden (1910) at repræsentere 1200 eff. hk. Ved
vandfaldet ligger det store K. brug (træsliberi) med 46 huse
og 335 indb.
Kammerherrer kaldes ved de fleste hoffer de herrer,
som gaar de fyrstelige personer tilhaande. Til tegn paa
sin værdighed bærer de en forgyldt prydnøkkel, som
anbringes paa høire frakkeskjød bagtil. Lavere i rang
og tjeneste er kammerjunker, hvor denne titel
forekommer, høiere kabin ets-k. (s. d.). Disse bestillinger
er i Norge ophævet siden 1905 og den tjeneste, der
tidligere var dem tillagt, i det væsentlige overført paa
kongens adjutanter.
Kammerjunker, se Kammerherre.
Kammerladningsgevær er en mellemting mellem
mundladnings- og bagladningsgevær. Geværpibens
bagerste del, kammerstykket, udgjør et særskilt, om en
krumtap dreibart stykke, som ved hjælp af en udvendig
hæv-arm kan svinges op fra piben for at lades med krudt
og kugle, hvorefter det igjen føres ned og forenes med
piben. Til antænding haves tændhætte og slaglaas. K.
er oprindelig dansk opfindelse (Löbnitz 1827) og var i
noget forskjellige modeller omkr. midten af forrige aarh.
tildels indført i de skandinaviske lande (jfr.
Haand-skydevaaben).
Kammermusik betegnede fra instrumentalmusikens
udvikling i begyndelsen af det 17 aarh. overveiende sang,
men brugtes senere som modsætning til teater- og
koncertmusik ogsaa for større former som suite, symfoni,
ouverture, kantate. I vor tid omfatter k. fortrinsvis
kompositioner, som egner sig for mindre lokaler og for
den mere intime, fint udarbeidede kammerstil, sange
eller instrumentalkompositioner for en enkelt eller et
begrænset antal stemmer, særlig strygekvartetten og de
med den forbundne former. Ofte hører man dog ogsaa
saadanne kompositioner i større koncertsale.
Kammermusiker (sanger, virtuos) er fyrstelige titler for
udøvende kunstnere, i regelen uden særlige pligter eller
rettigheder.
Kammeret kaldtes en i 1660 oprettet særdomstol til
behandling af sager angaaende statens «indkomster» (told,
afgifter etc.), kammersager; hensigten var at
paaskynde den sendrægtige rettergang, men da kammersager
laa direkte under rentekammeret (s. d.), fik derved re-
Kammer—Kampen 938
K, maa søges under C. pire-pirschen
gjeringen stor indflydelse paa sagernes paadømmelse.
Frd. af 17 feb. 1774 lagde atter disse sager ind under de
alm. domstole.
Kammertone var i begyndelsen den normale
tonehøide for instrumental kammermusik og forskjellig fra
den for orgelet gjældende kortone. Med
instrumentalmusikens udbredelse blev k. efterhaanden skruet betydelig
op, saa der opstod adskillig forvirring. Der blev derfor
i 1858 i Frankrige nedsat en kommission af
videnskabsmænd og musikere (Auber, Berlioz, Halévy, Meyerbeer,
Rossini, Thomas), og efter dens forslag blev den normale
k. ved lov fastsat til 435 dobbeltsvingninger i sekundet
for enstrøgne a ved en temperatur af 19° G. Denne
pariser-k. er nu normalen i de fleste lande.
Kammïn, by i Preussen, regjeringsdistrikt Stettin,
Pommern, ved Kamminscher Bodden, 4 km. fra Østersjøen.
5923 indb. (1905). K. har fire evangeliske kirker,
synagoge, realskole, lærerseminar, dampmøller, jernstøberi,
ølbryggerier, driver handel og staar i dampskibsforbindelse
med Stettin.
Kammuslinger (pecten) hører ligesom østers til de
muslinger (s. d.), som har én lukkemuskel. Skallene
vifteformede, ofte af vakker farve, med mer eller mindre
fremtrædende radiære furer og striber. Høire skal mere
hvælvet end venstre, som kan være ganske fladt og som
et laag dække høire skals hvælving. K. tilhører havet
og er meget udbredt; flere arter ved vore kyster. Bevæger
sig hoppende langs bunden ved afvekslende at aabne og
lukke skallene. De største arter spises, anvendes ogsaa
som agn. Skallene benyttes som service (smaaretter
«i skjæl»).
Kamp, hyppig forekommende n. navn især i
sammensætninger, betyder sten, graasten (kampesten), bruges
ogsaa som speciel betegnelse for brede, rundagtige
fjeldtoppe. Eksempler: Kamphaug (høitliggende gaard i
Nordmarken), Kampesæter (øverste gaard i Kvikne,
Gudbrandsdalen), Skeikampen (fjeldtop ved Gausdal
sanatorium), Feforkampen (fjeldtop ved Fefor sanatorium)
o. s. V. Merk ogsaa bydelen Kampen i Kristiania østkant.
Kampagnen, d. s. s. Campagna di Roma (s. d.).
Kampänien (lat. Campania), landskab paa vestsiden
af Italien, omfatter provinserne Avellino, Benevento,
Caserta, Napoli og Salerno; 16 294 km.^ med 3 213 526
indb. (1908). K. er meget frugtbar, og der avles rigelig
af hvede, oliven, frugt, vin, silke og hamp. — I oldtiden
omfattede K. (Campania) de nuværende provinser Napoli
og Caserta og beboedes af grækere, etruskere og samniter.
Af byer var Bajæ, den finere verdens badested, Cumæ,
Neapolis, Puteoli, Herculanum, Pompeji, Salernum, Capua.
Kampeche eller bla a træ (hæmatoxijlon
campechi-anum), træ af belgplanternes orden, hjemmehørende i
Mellemamerika og dyrket der og i nærliggende egne paa
grund af et farvestof, hæmatoxylin, som findes i træets
rødsorte kjerneved. K. anvendes meget til tøifarvning,
især uld og silke; med forskjellige beiser giver det
forskjellige farver, saaledes sort, graat, blaat, fiolet og rødt.
Kampen, Nicolaas Godfried van (1776—1839),
holl. historiker, 1829 professor i Amsterdam. Han har
udgivet en mængde verker af historisk og
litteraturhistorisk indhold, saaledes «Geschiedenis der Fransche
Heerschappij in Europa» (8 bd., 1815—23) og «Geschichte
pire ® værre, daarligere. le
p. værst, det værste.
pirke — (t) stocliern — © poke,
prod (at); (arbeide med smaalig
nøiagtighed) friggle, niggle - (f)
fouiller (dans); (i) manier et
remanier.
pirl © sno, tvinde,
pirn (e) sneide; spole,
pirogue © & (f) f, eke, kano.
pirol (zool.) — ® Pirol m
-© oriole - ® loriot m.
pirole ® f, (bot.) vintergrøn,
pirouette (?) f, snurrebas,
payer en p.S opholde en med
godt snak. répondre par des
p.S slaa det bort i spøg.
piroutter ® dreie sig, snurre
rundt.
pirre - ® reizen; (kildre)
kitzeln — © (irritere, vække)
irritate, provoke, stimulate; (kildre)
tickle - ® irriter, exciter; agacer
(les nerfs); piquer (la curiosité de
q); (kildre) chatouiller; (vække)
réveiller.
pirrelig — (î) reizbar — ©
irritable, touchy - ® irritable,
excitable; irascible; sensible,
susceptible.
pirrelighed — (t) Reizbarkeit,
Gereiztheit f - © irritability —
(D irritabilité, excitabilité;
irascibilité; sensibilité; susceptibilité f,
pirremiddel — ® Reizmittel
n — © & (D stimulant m.
Pirsch (t) f, jagt (hvor en
enkelt jæger lister sig paa vidtet),
pirschen (t) jage.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
