Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kanaster ... - Ordbøgerne: P - pitch-pine ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
945
Kana’ster—Kandebærerfamilien
946
Ord, som ikke findes under K, ma
nder C.
Gomera, Palma og Ferro) er af yngre vulkansk oprindelse
og naar i Pico de Teyde paa Tenerife 3730 m. og i
Pico de la Cruz paa Palma 2358 m.s høide; de er godt
vandet, opfyldt af tæt skog, og i erosionsdalene er
vegetationen tropisk yppig og frugtbarheden stor. De
østlige øer (Fuerteventura og Lanzarote) er derimod tørre,
træløse og dækket af flyvesand; dog er øerne vel skikket
for kvægavl. Disse er langt lavere, Fuerteventura naar
kun 844 m. og Lanzarote 684 m. Lavaen er for det
meste af basaltisk, andesitisk og fonolitisk natur; de
veksler med tuflag, der let forvitrer og danner
interessante huler. Vulkanske udbrud og jordskjælv er nu
blevet sjeldnere. Klimaet er sundt og mildt,
aars-temperaturen 22—24°, og er meget velgjørende for
bryst- og nervelidende. Sommer og høst er tør og skyfri,
om vinteren falder 500 mm. regn (Tenerife). Før
vinterregnen raser ofte de fra Sahara kommende vinde, der
bringer tæt taage. Planteverdenen har en vesteuropæisk
og afrikansk karakter; der findes daddelpalmer, kaktuser,
laurbærtrær og det karakteristiske dragetræ (dracoena
draco). D y r e v e r d e n e n er sterkt europæisk.
Befolkningen bestaar af blandinger af spaniere og de oprindelige
beboere, guancher, opblandet med normanniske, flanderske
og arabiske elementer. Indbyggerne er ærlige, dygtige
og meget gjestfrie; de er katoliker; folkeoplysningen er
ringe. Der dyrkes vin, poteter, tobak, korn, sydfrugter og
bananer. Cochenilleavlen er i tilbagegang, industrien liden.
Handelen er nu betydelig, efterat øerne er blevet frihavne,
og engelske, tyske, norske, spanske og italienske
dampskibe anløber regelmæssig hovedhavnene Las Palmas og
Santa Cruz de Tenerife. Her er der norsk konsul og
vicekonsul. Mellem øerne er der livlig kystfart.
Telegrafkabel fører fra Cadiz og St. Louis. Jernbane forbinder
Santa Cruz med Orotava. Foruden garnison findes en
milits. Santa Cruz og Las Palmas er fæstninger. — K.
var sandsynligvis allerede kjendt af fønikerne. De
omtales af græske digtere som «de lykkelige øer». 1402
indtoges øerne af normanneren Johann v. Bethencourt,
men først 1497 kom de under det spanske herredømme.
Kana’ster, se Tobak.
Kanauj, stor ruinby i Indien, ved Ganges, 100 km.
n.v. for Lucknow; de vældige ruiner dækker en flade af
Londons størrelse. Nu bare en elendig landsby.
Kanawha [kdnå’wd], to bielve til Ohio i de Forenede
stater. Store K. begynder paa Iron Mountains i
Syd-Carolina og falder efter et 650 km. langt løb i Ohio,
medens Lille K. begynder i Virginia, nord for Store K.,
og er 300 km. lang.
Kanazäva, by i Japan paa vestkysten af hovedøen
Hondo, ved en elv 8 km. fra havet; 99 657 indb. (1903).
Berømt tilvirkning af bronce og porcellæn.
Kancelli er i de nordiske rigers ældre historie det
centrale regjeringskontor, under ledelse af kansleren
(s. d.). K.s opkomst i Norge i 13 aarh. stod i
forbindelse med skriftlighedens stigende betydning for alle
statshandlinger. Kansleren og hans klerker var
skrivekyndige geistlige. Han forvarede rigsseglet; de kongelige
breve udfærdigedes under hans medvirkning og ansvar.
En frd. af 1314 bestemte, at provsten ved Maria-kirken
i Oslo altid skulde være kgl. kansler. Under foreningen
med Danmark førtes rigsseglet ud af landet, det egne
pitch-pine—pittoresque
norske k. opløstes, derimod bestod kanslerembedet som
eget og indtil 1572 eneste norske rigsembede, som
omfattede det hele land. Den norske kanslers befatning
med det egentlige statsstyre ophørte, hans vigtigste
arbeide var den øverste ledelse af retspleien.
Forbindelsen med uen geistlige stilling ophørte ogsaa.
Unionstidens kanslere var adelsmænd og jurister (Jens Bjelke
i 17 aarh.). Kanslerstillingen ophævedes ved
enevoldsmagtens indførelse 1660. I dansk forvaltning var det
danske og det tyske k. (det sidste for de tyske landsdele)
regjeringens vigtigste centralorganer indtil oprettelsen af
de nuværende ministerier i 1848.
Kancellïraad var i dansk enevoldstid de raader, som
havde sæde i kancelliet, men er nu i Danmark kun en
titel. I Sverige er k. bureauchef i kongens kancelli.
Kancellistil (departementsstil) kaldes de i det officielle
rets- og administrationssprog anvendte brevformularer,
som i modsætning til talesproget udmerker sig ved en
indviklet periodebygning og en konservativ vedhængen
ved fæstnede udtryk. K. er derved i videre forstand
blevet betegnelsen for snirklet udtryksmaade.
Kanchanchanga, se Himalaja (ovenfor sp. 114).
Ka^ndahar, provins og by i Afghanistan. Provinsen
K. ligger i den sydlige del af landet og har i den
nordlige del mange frugtbare dale, som gjennemstrømmes af
Hilmends bielve; den sydlige del derimod er ørken.
Den fast bosatte befolkning, som lever af jordbrug
(hvedeavl), anslaaes til 900 000, men der er ogsaa mange
nomader (med kameler og sauer som husdyr).
Hovedstaden K. ligger 1055 m. o. h. og har 25—50 000 indb.
Det er en gammel by, muligens grundet af Alexander
den store. (Se ogsaa Arachosien.)
Kandavu, en af Fidjiøerne.
Kande, ældre norsk maal for flydende varer — 2 potter
= 1.930 liter.
Kande kaldes et cylindrisk eller konisk drikke- eller
skjænkekar af vekslende former, oftest forsynet med laag
og hank; var
tidligere overmaade
vanlig; materialet
var mest lertøi, tin,
træ (saaledes
nor-diskeøl-k.). K.hørte
til de mest
dekorative husgeraad,
kunde ofte være
pragtkar, og var
stuens pynt;
opbevaredes i skabe og
hylder af
forskjellig art, de saak.
k.-bord, -skab, -stol.
[-Kandebærerfa-milien (nepentha-ceæ),-]
{+Kandebærerfa-
milien (nepentha-
ceæ),+} tofrøbladet,
frikronet
plantefamilie med kun
én siegt,
kandebærer (nepenthes).
De herhenhørende
arterer buske eller Kandebærer (nepenthes villoa).
pitch’pine @ pitchpine,
pitchy @ begagtig; beget;
begsort, belgmørk.
pit-coal (e) stenkul.
pite (?) f, (enkens) skjerv; (bot.)
piteous (ê), piteux ® ynkelig,
ussel, jammerlig; (e) ogs. sørgelig,
bedrøvelig.
pitfall @ faldgrube ; (flg.) fælde.
pith (ê) marv; rygmarv; (flg.)
kjerne; stikke (i marven, og
saaledes dræbe).
pithless (ê) marvløs; uden saft
og kraft.
pithy (^ marvfuld; (flg.)
kjerne-fuld, kraftig.
pitiable (e) ynkværdig, ynkelig,
elendig.
pitié (f) f, medlidenhed, med-
ynk; barmhjertighed, naade;
jammer, ynk.
pitiful © medlidende; jam-
pitiiess © ubarmhjertig, haard.
pitman © grubearbeider ;
underste langsagskjærer;
forbindelses-stang.
piton (f) m, øieskrue; (fjeld)top.
pitoyable (f) ynkelig, ussel,
jammerlig, elendig.
pitprops @ pl, grubetømmer,
pitre (?) m, bajas,
pitsaw (^ langvedsag.
pittance (e) (mad)portion
(almisse); smule, bagatel.
pittoresque ® malende;
malerisk; illustreret.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
