Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kanelblomster ... - Ordbøgerne: P - pjok ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
951
Kaninskind—Kanon
952
placet-plaffe Ord, som ikke findes und.
Norge, et antal som nu mindst er fordoblet. Arbeidet
for denne folkesag ledes af Foreningen til kaninavlens
fremme i Norge. Foreningen er statsunderstøttet og
underafdeling under det Kgl. selskab for Norges vel.
Den har siden 1900 sit eget organ, «Tidsskrift for
kaninavl» (siden 1904 redigeret af R. Henrichsen). Foreningens
formaal er at fremme den landøkonomiske k. Dette sker
dels gjennem foredrag og dels gjennem udspredelse af
skrifter. Videre søger foreningen gjennem sit tidsskrift
at lede avlen i rigtig og maalbevidst retning. Kaniner i
vild tilstand findes paa flere steder i Norge. Saaledes
skal der være en mængde paa Edø. Det er selvfølgelig
oprindelig tamme kaniner, som engang er sluppet løs.
I andre europæiske lande vrimler det af vilde kaniner,
saaledes i Frankrige. Hvilken stor skade de kan gjøre,
er vel kjendt fra kaninplagen i Australien. [Se planche
Kaniner.) [Litt.: E. B. Thams, «Rationel k.y> ; Marie
Helander, «En opdrætters erfaringer»; Sigmund,
«Kanin-boken»; Fr. Printz-Bagge, «K. som binæring».]
Kaninskind, se Kaninavl.
Kanitz, Philip Felix (1829—1904), østerr.
videnskabsmand; har offentliggjort en række betydelige
arbeider over de sydslaviske folks etnografi, kultur og kunst.
Kanizsa. 1. Nagy-K. (Store K.), by i Ungarn, komitat
Zala, ved K., bielv til Mur; 23 978 indb. (1901). K. har
klostre, gymnasium, handelsskole og driver stor handel
med korn, træ og læder. — 2. 0-K. (Gammel-K.), by i
Ungarn, komitat Bâcs-Bodrog, ved Teiss, lige overfor
Török-K. (Tyrkisk-K. el. Ny-K.); 16 532 indb. (1901). K.
driver stor kvæg-, tobak- og vinavl; har fiskeri og
skibsbygning.
Kankakee [kænkdki], by i de Forenede stater, Illinois,
80 km. syd for Chicago; 16 337 indb. (1907).
Jernbaneknudepunkt, mange fabriker.
Kannelure [kandlyrd] (fr.), vertikale fordybninger i
søiler og pilastre. Disse kan være adskilt ved en smal
flade eller kun ved en skarp eg, som i den doriske stil.
K. er som oftest halvrund, men kan ogsaa danne en
halv flade. Den kan ogsaa være forsiret med en indlagt
vertikal rundstav.
Kannibaler (af sp. canibal, for caribé), eg. beboere af
de Karibiske øer, nu brugt enstydig med menneskeædere
(se Antropofager).
Kannik (lat. canonicus) kaldes i den katolske kirke
de til domkapitlet og kollegiatkapitlerne hørende prester.
Institutionen er udviklet i middelalderen (kirkemødet i
Aachen 817) efter Augustins mønster. Canonici
reguläres (regelbundne k.) opgiver, c. sæculares beholder
privateiendom.
Kannstadt (G a n n s t a d t), tidligere by i Württemberg,
4 km. fra Stuttgart, med hvilken den siden 1904 er
forenet, ligger ved Neckar, 220 m. o. h.; 32 777 indb. (1905).
K. har to evangeliske, katolsk og metodistkirke,
gymnasium, oberrealskole, tre musikskoler, teater, sygehus,
jernbanevognverksteder, motorvogn- og motorbaadfabrik,
jernstøberier, fabriker for blik- og broncevarer,
elektrotekniske apparater, uldspinderi. 1 nærheden ligger de
kongelige slotte Rosenstein og Wilhelma, og paa
Neckar-øen er der jernkilder med 17.5—20.6° C. varmt vand.
Kano, Nord-Afrika (Sudan), provins i britisk
Nord-Nigeria, 27 530 km.^ med ca. ^ s mill. indb. K. er et
r K, maa søges under C.
meget frugtbart land, hvis befolkning (sudannegre og
fulbe) dyrker bomuld, tobak, indigo og driver adskillig
handel og industri. K. var en af de syv gamle
Haussa-stater, men kom i det 19 aarh. i afhængighed af
fulbe-riget Sokoto, hvis sultan residerede i K.s hovedstad af
samme navn (12° n. br., 480 m. o. h.). Denne by, hvis
indbyggerantal varierer sterkt og derfor angives
forskjellig, fra 40—60 000, er en af Nord-Afrikas betydeligste
byer og den vigtigste handelsstad i det vestlige Sudan
(før slaver og elfenben, nu bomuldstøier og lædervarer).
K. kom under britisk overhøihed 1900, og hovedstaden
erobredes 1903.
Kano, baad af en udhulet træstamme eller af bark,
undertiden af rammeverk klædt med skind. (Jfr. Kajak.)
Ofte bliver to slige baade bundet sammen ved tverstænger
og udstyret med seil. Bruges af de fleste naturfolk.
Kanobos, se Kan o pos.
Kanon er den i artilleriet mest benyttede skytssort
og udgjør hovedmassen af bestykningen i hær, flaade og
paa fæstninger (jfr. Feltkanon, Haubits og Skyts).
En kanons væsentligste formaal er at virke mod
udækkede, fritstaaende maals forflade og mod maal, til hvis
ødelæggelse der fordres stor anslagskraft. I modsætning
til kasteskytset (s. d.) skyder k. med forholdsvis flad
bane, hvilket opnaaes ved, at projektilet under forholdsvis
liden udgangsvinkel (op til 25 °) gives stor
udgangs-hastighed (fra 400 m. op til 1000 m. i sek.), hvilket
igjen betinger stor ladning og stor løblængde til
udnyttelse af det mere eller mindre langsomt brændende
krudts drivende kraft. Kaliberet kan for de største
kanoner gaa op til 40 cm., og k.-rørets længde varierer
fra 25 til 60 kalibre. En k. betegnes som regel ved
disse to maal, f. eks. 12 cm. h. k. L/40, d. e. 12 cm.
hurtigskydende kanon, længde 40 kalibre. Eftersom en
k. lades fra mundingen eller bagfra, kaldes den en
for-lade-k. eller en baglade-k. Forlade-k. er endnu i brug,
men anskaffes ikke mere, de havde glat løb, indtil de
omkr. midten af forr. aarh. blev forsynet med rifler.
Allerede fra midten af det 17 aarh. var der anstillet
forsøg med rifler, men først i 1832 lykkedes det den
italienske officer Cavalli at konstruere dem brugbare, og
først efterat riflede k. var anvendt af englænderne i
Krimkrigen og af franskmændene i den italienske krig,
blev saadanne k. almindelig indført. I samme tidsrum
arbeidedes der ogsaa paa at indrette k., saa at de kunde
lades bagfra, og efterhaanden er der fremstillet en mængde
forskjellige konstruktioner af baglademekanismer. Alle
moderne k. er forsynet med saadanne, som kan henføres
til to hovedtyper: kilemekanismer og
skruemekanismer. Ved de første udgjøres mekanismens hoveddel
af en tvertigjennem k.-rørets gods gaaende kile og ved
de sidste af en bagfra indført skrue (se Tættemidler).
Bronce var næsten overalt det almindelige k.-materiale
for glatløbede mindre k., undtagen i de skandinaviske
lande, hvor der anvendtes støbejern, hvilket ogsaa overalt
var materiale for de sværere k. For de riflede k. gik
man efterhaanden (specielt Krupp i Essen) over til
støbestaal, men særlig i England holdt man længe paa
støbejernet, indvendig eller udvendig forsterket med smedejern.
Nu for tiden anvendes udelukkende staal (martinstaal
og digelstaal, ofte tilsat med nogle procent nikkel), dog
placet (f) m, ansøgning,
bønskrift.
placeur ® m, pladsanviser;
fæstemand.
placid placide (f) stille,
blid, rolig, fornøiet.
placidité ® f, placidity ©
blidhed, mildhed, (rolig) tilfredshed,
placier (f) m, pladsagent,
placken (g plage.
Plackerei ® f, plageri,
placket (e) (skjørte)split ;
(kjole)-lomme.
pladask — ©platsch, bums —
@ bump : squab — (î) patatras.
pladdern ® plaske ned,
øsregne.
plade - (t) Platte f; (slaa p.r)
schwindeln — © plate; (bord-)
top, slab; (sten ) ogs. flag; (fig.)
swindle ~ ©plaque; (tynd) lame,
feuille f; (fotografisk) cliché; (bord )
dessus (m) de table ; (løs) rallonge ;
(fig.) (tirer une) carotte f (à q).
plädieren, plaidieren (g
plædere.
plads — ® Platz m, Stelle;
(husmands ) kleines Grundstück (n)
eines Kätners, Kate f, Kot n - ©
place, position ; (ansættelse) ogs.
Situation ; (skibs) berth ; (i et blad
o. 1.) space; (husmands-) small
(cottager’s, labourer’s) farm; (sidde-)
seat ; (make) room (for) — (?) place
f; (bygge) chantier; (rum) espace
m; (aaben p., lysning) clairière f;
(stilling) ogs. emploi; service m;
(husmands-) petite ferme f.
plaffe - ® knallen, ballern
-© pop - (?) tirailler.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
