- Project Runeberg -  Illustreret norsk konversationsleksikon / Bind IV : Hellige kjortel-Lassalle (Ordbøgerne: Modpart-Reproductibilité) /
957-958

(1907-1913)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kansu ... - Ordbøgerne: P - plaindre ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

957

Ord, som ikke findes und

trykker enhver erfaring sit præg. Hvorledes verden er
i sig selv (das Ding an sich), er det umuligt at erkjende;
vi kan kun erfare, hvorledes den tager sig ud, seet
gjennem vore briller; men da alt, hvad vi erfarer, sees
gjennem disse briller, er det udelukket, at erfaringen
nogensinde kan komme i strid med disse
erkjendelses-former; de er derfor almengyldige for os. Til
erkjen-delsens «former», der ikke skyldes erfaringen, men er
forudsætningen for al erfaring, regner K.
anskuelsesformerne tid og rum samt tankeformerne (kategorierne),
af hvilke han opstiller 12 (i fire grupper), der dog lader
sig reducere tilde to: størrelse og aarsagsforbindelse. Alt
hvad vi erfarer, vore fornemmelser, ordner vi selv i kraft
af vor bevidstheds natur i tid og rum (størrelse) og
forbinder de enkelte led som grund og følge, aarsag og
virkning. Vor erkjendelse gjælder derfor ogsaa kun
«fænomenerne», ikke «noumenerne» (das Ding an sich),
men vor trang til afslutning fører os til at danne idéer
om det, der ligger bagved fænomenerne. Disse fornuftens
idéer er tre, nemlig sjælen, verden og Gud, der altsaa
er udtryk for vor trang til at sammenfatte vore indre
og ydre erfaringers mangfoldighed i et afsluttet system,
men disse idéers gyldighed kan ikke bevises, og med
stor skarpsindighed sønderlemmer K. alle de gjængse
beviser for Guds tilværelse. I «Kritik der praktischen
Vernunft» (1788) fremsætter K. sin sedelære, sin etik,
hvor han ved ligesom i sin erkjendelsesteori at se bort
fra stoffet, indholdet, der skyldes erfaringen, finder det
sedeliges almengyldige form, den af vor fornuft stillede
ubetingede fordring (kategorisk imperativ), at vi skal
handle saaledes, at vore handlingsprinciper kan gjøres
til alm. lov. Af trangen til at tro paa de etiske idéers
virkeliggjørelse udspringer den naturlige religions
paastande om Gud og udødelighed. I «Religion innerhalb
der Grenzen der biossen Vernunft» (1793) giver han en
etisk udlæggelse af den kristelige troslære. Det skjønne,
d. e. det der vækker lyst uden begjær, det ophøiede samt
naturens, særlig den organiske naturs (tilsyneladende?)
formaalsbestemthed er emnet for hans tredje hovedverk,
«Kritik der Urteilskraft» (1790). Af K.s verker er oversat
paa dansk «Antropologi» (1802) og «Logik» (1803) ved
Pflug; «Pædagogik» ved Heger (1808); «Om sindets kraft
til ved forsættet alene at blive herre over sine sygelige
følelser» (2 opl. Kbh. 1856); «Den evige fred» ved
Fr. Bajer. [Litt.: N. Treschow, «Forelæsninger over den
Kant’ske filosofi» (1798); O. Hansen, «K.s
erkjendelsesteori» (1892); H. Høffding, «Kontinuiteten i K.s
filosofiske udviklingsgang» (1893); Mourly Vold, «K.s
teologi» (1882).]

Kansu, prov. i Kina, i den nordvestlige del af landet,
grænser til Tibet og Mongoliet og skilles fra dette land
ved den store mur, omtr. 350 000 km.^ med kanske 10
mill. indb. K. er et fjeldland, opfyldt af Kvenlun i vest,
medens den østlige del er et plateauland, delvis dækket
af løss; Hoangho er den største elv. Landet er i det
hele meget frugtbart, og foruden korn dyrkes tobak, opium,
frugt, meloner, dadler etc. I fjeldene er der mange metaller
og rige leier af stenkul, som dog ikke drives. Mange
handelsveie fra Tibet, Øst-Turkestan, Mongoliet etc. krydser
hverandre i K. Den store kunstvei fra hovedstaden
Lantsjou til Singan i Sjensi er en af de bedste i Kina.

Kansu—Kanton 958

K, maa søges under C. plaindre-plakat

Kantäbrien (Cantabria), i oldtiden en del af den rom.
provins Hispania Tarraconensis i Spanien langs s3^dsiden
af den Biscayske bugt, bestod af de nuværende provinser
Oviedo, Santander, Biscaya og Guipuzcoa. Efter romernes
erobring af Spanien var det kun den østlige del (Santander
og Oviedo), der kaldtes saaledes. Beboerne var kantabrier.
Landet er opfj^ldt af de Kantabriske fjelde, der er
fortsættelse af Pyrenæerne; de naar i Torre de Cerredo 2678 m.

Kantar, vegt i Tyrkiet og andre steder, svarende til
centner (s. d.) og cantaro (s. d.), oftest delt i 100 rottel^
i Tyrkiet =56.1, i Grækenland — 56.25 kg., i Ægypten =
36 à 100 oke à 1.235 kg., o. s. v. K.-â’chary i Tyrkiet
100 kg.

Kantarell, se C ant h ar ellus.

Kantate var opr. en arie eller komposition med smaa
arier og recitativer. Garissimi brugte betegnelsen
kamme r-k. i modsætning til kirke-k. Den første var længe
den væsentligste del af den vokale kammer- og husmusik
(Astorga, Scarlatti, Stradella, Händel, Porpora). Den
sidste blev hos protestanterne en erstatning for den
katolske messe (Bach, Haydn, Mozart). Efterhaanden
har k. udviklet sig til et større vokalverk for
solostemmer, kor og orkester, med arier og recitativer. Indholdet
er i regelen mere lyrisk end i oratoriet og operaen.
Benyttes særlig til fester, jubilæer, indvielser.

Ka^ntele er et ældgammelt finsk folkeinstrument af
citerslegten. Det nævnes allerede i forbindelse med
heltekvadet «Kalevala» og bruges fremdeles.

Ka^nteletar, se Finland, litteratur (bd. HI, sp. 200).
Kantemir, gammel moldauisk fyrsteslegt. 1. D mi trie
K. (1673—1723). Da tyrkerne negtede ham
fyrsteværdigheden i Valakiet, sluttede han sig til Peter den store og
fulgte 1711 med ham til St. Petersburg. Udnævntes her til
fyrste og fik rige grundbesiddelser i Ukraine. K. var en
lærd mand, der beherskede flere sprog, og har skrevet
bøger baade paa latin, russisk og rumænsk. Bekjendt
er saaledes hans verker over orientalsk musik og den
klassiske «Descriptio Moldaviæ». — 2. Antioch
Dmitrie-jevitsj K. (1708—44), rus. satiredigter, foreg.s søn; gesandt
i Paris og London. Ved sine træffende og vittige, men
ofte knudrede satirer har han faaet betydning som den
første moderne, verdslige, russiske forfatter.

Kantflis er tynde, lange træstykker med vankant, som
danner affaldsved, naar planker saget ved rundskur
kantsages, saa de faar rette sidekanter.

Kantharos (græ.), drikkebæger med vide hanker.
Kantiljer, frynser af snoet guld- eller sølvtraad paa
officersepauletter, tynde for stabsofficerer, tykke for
generaler. At faa k., d. e. at avancere til stabsofficer (major).

Kantine, ved vore militærafdelinger en kasse med
nødvendigt kjøkkenudstyr for felt for kompaniets
(eskadrons, batteris) officerer eller underofficerer. I Danmark
er k. det samme som en medicinkasse. Ellers betegner
k. oftest marketenteri i en kaserne.

Kanton, by i det sydlige Kina, ligger ved den brede
munding af Perle- eller K.-elven, Bocca Tigris (s. d.),
i det lange K.-stræde. K. er omgivet af en stor mur
med grav og bestaar af en ny by langs elven, den egentlige
forretningsby, og en gammel by, som optager den største
flade, men for en stor del ikke er bebygget. I den gamle
by ligger guvernørens slot, det keiserlige tempel, en

piaindre ® beklage; angre
(paa); være kjed, lei af; nødig ville
ud med, knipe, spare paa.

plain-pied (?): de p. i samme
høide, plan; i flugt (med), ça va
de p. det gaar af sig selv.

plaint (e) (poet.) klage;
klagesang; (jur.) skriftlig klage.

plainte ® f, (ve)klf»ge, jamren ;
klage(maal), besværing; klageskrift.

plaintif plaintive ©
klagende, jamrende; sørgelig,
plaintiff © klager, citant,
plain-work © linsøm.
plaire (f): p. àbetiage; tækkes,
s’il vous plait hvis De vil, har
lyst ; med Deres tilladelse ; vær saa
god; ja tak! te p. à finde
behag, fornøjelse i; synes om. £e
p. ogs. befinde sig vel, trives.

plaisance ® f; de p. lyst .
plaisant (|; morsom, spøgefuld,
lystig; latterlig, pudsig, rar; m,
skøier(fant). spøgefugl.

plaisanter (?) spase, spøge;
holde leven med; have til bedste.

plaisanterie (?) f, spas, spøg;
leven.

plaisir (f) m, fornøielse;
nydelse; behag, ønske; tjeneste;

krumkage. à p. omhyggelig; uden
grund, for (ovtr) ingenting, (fait)
à p. opdigtet, fingeret.

plait (e) fold; flette, fletning;
folde; flette; (sjøudtr.) platte.

plakat - ® Anschlag(zettel),
Zettel m. Plakat n - @ placard,
bill, poster, (løs) handbill,
broadside — (f) affiche f; placard;
(seddel) écriteau m, étiquette f.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 21 12:08:35 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/ink/4/0533.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free