- Project Runeberg -  Illustreret norsk konversationsleksikon / Bind IV : Hellige kjortel-Lassalle (Ordbøgerne: Modpart-Reproductibilité) /
965-966

(1907-1913)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kapitalkonto ... - Ordbøgerne: P - planner ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

965 Kapitalkonto—Kapkolonien

Ord, som ikke findes under K, maa søges unt

966

kollektivisme, vilde formaa at øge de produktive kræfter,
saaledes som k. med sin ansporende egeninteresse har
formaaet det. [Litt.: W. Sombart, «Der moderne
Kapitalismus», I—II (Leipzig 1902).]

Kapitalkonto (boghold.), den konto i hovedbogen,
som ved bøgernes aabning og afslutning viser forholdet
mellem aktiva og passiva samt den rene formue. I et
ansvarlig selskabs bogholderi faar hver chef sin egen k.

Kapitälrenteskat er en skat paa den del af den
bevægelige formue, der bestaar i rentegivende papirer som
aktier, obligationer o. 1. Den benyttes som en
udfyld-ningsskat i lande med et system af indtægtsskatter, f. eks.
i Frankrige, hvor den indførtes 1872, i Østerrige, Rusland
og flere tyske stater. I flere lande er statens egne
obligationer fritaget for denne skat, saaledes i Frankrige.
Ogsaa hypotekobligationer er som regel fritaget for denne
skat, idet man gaar ud fra, at grunden tilstrækkelig
rammes ved de skatter, dens eier ellers har at erlægge.
K. kan opkræves ved indtægtskilden i det øieblik, renten
eller dividenden udbetales (den saak. kuponskat), eller
hos den udbytteberettigede. Hvis denne befinder sig
udenfor landet, kan det være vanskeligt at naa ham; det
vil derfor som regel være fordelagtigst for staten og mest
formaalstjenligt at benytte den første fremgangsmaade
og afholde skatten ved kuponens eller rentens indløsning.
En k. vil let trykke vedkommende papirs kurs.

Kapitälreserve, se Reservefond.

Kapi’tel (lat, se C ap i tul um). 1. Oprindelig kort
indholdsangivelse, anbragt foran et hovedafsnit af et
skrift; dernæst afsnittet selv; k.-inddeling vist først
foretaget i bibelen (13 aarh.). — 2. Se Domkapitel.

Kapi’telstakst. Paa en række af eiendomme hviler
der grundbyrder (s. d.) o. 1. afgifter, som er fastsat i
korn eller andre naturalydelser, men betales i penge,
og hvis størrelse derfor kan veksle med priserne. Til
bestemmelse af disse sættes aarlig af stiftsdirektionen,
efter indhentelse af oplysninger om middelpriserne, den
saak, kapitels- og landskyldstakst. Se lov af 17 aug. 1848.

Kapitölium, Roms og det rom. riges ideelle centrum.
Den kapitolinske høi bestaar af to toppe og mellem dem
en betydelig lavere indsænkning. Siderne var steile
undtagen mod Forum, hvor der var en kjørevei, mod s ø.
laa den bratte Tarpejiske klippe. Paa den nordlige top
laa borgen med forskjellige mindre templer og en fri,
aaben plads, hvorfra augurerne tog varsler. Paa den
søndre top laa det berømte tredobbelte tempel for
Jupiter, Juno og Minerva. Det indre var for en del
indrettet som tre tempelceller. I den del, der var viet
Jupiter, holdtes hvert aars første senatsmøde. Templet
blev paabegyndt i kongetiden, fuldført 510 f. Kr.,
republikens første aar; det var af tuf; aar 83 brændte det,
men gjenopførtes af Sulla i marmor, indviet efter hans
død aar 69, I aaret 69 e. Kr. brændte det atter og igjen
aar 80, hvorefter Domitian paany lod det reise.
Fundamenterne er endnu tilstede, men dækket af jord. Ogsaa
paa siderne fandtes bygninger. — Nutildags bærer den
kapitolinske høi navnlig Palazzo del Gampidoglio, et
storslaaet monumentalt anlæg, hvortil fører et mægtigt
trappeparti fra byen, begge dele efter Michelangelos planer.

Kapitölium, i Washington, hovedstaden i de Forenede
stater, sædet for kongressen, er en vældig bygning af

planner—planteføde

sandsten og marmor, 230 m. lang og optil 100 m. bred.
Den er bygget i græsk stil og bestaar af en
hovedbygning med en stor kuppel og to fløie, den ene sæde for
senatorerne, den anden for repræsentanterne. I tidens
løb er bygningen stadig blevet udvidet og forskjønnet,
saa at den nu er et af de vakreste og mest storartede
bygverk paa jorden. Den har hidtil (1910) kostet omtr.
60 mill, kr^

Kapitularier er navn paa de af Karl den store og
hans efterfølgere udstedte lovbud, som havde lovskraft
uden folkeforsamlingens vedtagelse. De spiller
retshisto-risk vigtig rolle som første udslag af frankerkongens
selvstændige lovgivervirksomhed, dog ogsaa fordi de som
regel indeholdt rigslov. [Litt. : Thérening, «Lex et capitula»
(Paris 1878), G. Seeliger, «Die K. der Karolinger»
(München 1893).]

Kapitulation, en overenskomst mellem to krigførende
parter om indstilling af kampen og overgivelse af en
fæstning, en befæstet plads eller en troppeafdeling. Vil
en kommandant underhandle om k., giver han dette
tilkjende ved at heise et hvidt flag og sende en
parla-mentær til chefen for den fiendtlige styrke. De nærmere
betingelser for k. fastsættes mellem de øverstbefalende.
Den paa Haagerkonferencen i 1899 vedtagne konvention
om landkrigens love og sedvaner bestemmer, at de
overenskomster om overgivelse, som afsluttes mellem de
kontraherende parter, skal tage hensyn til de militære
æresregler. Naar de en gang er afsluttet, skal de
samvittighedsfuldt overholdes af begge parter. Den militære
straffelov af 1902 sætter i § 87 straf af fængsel fra 5 aar
indtil fængsel paa livstid eller dødsstraf for den
høist-befalende paa fæstning eller befæstet plads, som uden
at have udtømt alle midler til forsvar overgiver
fæstningen eller pladsen til fienden, og for den befalingsmand,
som i aaben mark overgiver sig og sit mandskab til
fienden, uagtet det endnu var udsigt til at slaa sig
gjen-nem eller faa undsætning.

Kapitæl. 1. (Arkit.). Søilehoved, der danner det
formidlende led mellem søilen som det bærende og bjelken
som det baarne led. Udviklede sig fra meget enkle former,
f. eks. i det ægyptiske og det doriske k., til meget rige
former, der varierer sterkt efter materiale og stilformer.
— 2. I bogtrykkerkunsten betegner k. antikvastilens
store bogstaver, naar de bruges istedetfor de tilsvarende
smaa, f. eks. paa titelblade, plakater o. 1.

Kapivär, se Flodsvin.

Kapkolonien (Gape Golony), den ældste og største
koloni i brit. Syd-Afrika, mellem 28 og 35° s. br., 17 og
30° 0. 1., omfatter nu 1. Kaplandet (den opr. koloni) af
størrelse som Frankrige, 2. Kaffraria (Transkei,
Tembu-land, Pondoland, Øst-Griqualand) som Finmarken, 3.
Betschuanaland som Rumænien, 4. Hvalfiskbugten (paa
kysten af tysk Sydvest-Afrika), 1114 km.^, et samlet areal
af 717 388 km.^ (som Østerrig-Ungarn og Schweiz) med
2 507 504 indb. (1910) (som Norge), 3 pr. km.^ Den ca.
2000 km. lange kyst er, som Afrikas kyst i det hele,
lidet indskaaret af havet og har faa gode havne; kun i
s.v. og syd kan nævnes: St. Helena Bay, Saldanha Bay,
Table Bay, False Bay, St. Francis Bay, Algoa Bay. Fra
sydkysten stiger K. i tre terrasser eller trin op til den
indre sydafrikanske høislette. Det sidste trin er Store

massigkeit f - (g) regularity of
plan - ® méthode f, système,
ordre m.

planner @ udarbeider af plan,
planoconcave (è) plankonkav,
planquer ® skjule; putte i
hullet; sætte i pant, stampe.

plant © plante; materiel,
inventar; kneb; skjulte skatte; (vb)

plante; beplante; (slang) skjule,
nedgrave.

plant ® m, plantning,
planteskole; bed; skud, aflægger.

plantage — ® Pflanzung,
Anpflanzung f - © plantation - ®
plantation f, plantage m.

plantageeier - (t)
Plantagenbesitzer m — (e) planter — (f)
planteur m.

Plantagenbau ®m,
plantagedyrkning.

plantain © & (f) m, (bot.)
kjæmpe, groblad; © ogs. pisang
= p.-tree.

plantation © & (f) f,
(be)plant-ning, anlæg (af have); plantage.

plant-càne © sukkerrør fra
frøet.

plante - ® Pflanze f — ©

plant, herb - ® plante f;
végétal m.

plante vb — (t) pflanzen — @
plant — (f) planter; (fane o. i.)
arborer.

plante (gf, plante, vekst; blomst,
urt. p. du pied fodsaale.

planteføde - ® Pflanzenkost,
vegetabilische Nahrung f - (e)

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 11:10:20 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ink/4/0537.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free