Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kaplak ... - Ordbøgerne: P - plaque ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
969
Kaplak—Kapsel
970
Ord, som ikke findes under K, m
nder K, ma
(2 bd., London 1898); G. M. Theal, «History of South
Africa» (3 bd., London 1903—04).]
Kaplak (af det holl. kap, kappe, laken, klæde) var
opr. en foræring i penge, som skibsføreren fik af
befragteren til kjøb af klæde til en kappe mod til gjengjæld
at verne bedst mulig om lasten. Nuomstunder bestaar
k. vanlig i et procentvis tillæg til fragten, som tilfalder
rederen, hvis den ikke kontraktmæssig af denne er
til-staaet skibsføreren (gratuity).
Kaplandet, se Kap kolon i en.
Kapleik el. konkurranc e-k o n c e r t skriver sig fra
1880-aarene, først sat igang af Vestmannalaget for
Vestlandet, G. O. Nordbø for Telemarken, H. Bergh for
Hallingdal og Valdres. Senere er k. blevet alm. og har gjort
gavn ved at fremme det nationale spil, særlig felen, men
ogsaa for andre instrumenter, f. eks. langeleik, lur og horn.
Kapni^st, Vasilij Vas ilje vi tsj (1757—1824), rus.
digter og satiriker. Har skrevet oder, lyriske digte
og satirer. Hans hovedverk er «Jabedâ», en dramatisk
satire over korruptionen i den russiske embedsverden,
det betydeligste i sit slags før Gogols «Revisoren».
Kapok- el. bomuldstræ (ceiba pentandra), et i
troperne meget udbredt træ, hvis frugter indeholder rigelige
mængder af k a p o k, en slags uld, som har faaet
anvendelse som stoppemateriale, f. eks. til madrasser eller til
svømmebelter, hvortil den skal egne sig udmerket paa
grund af sin store lethed. Af frøene presses kapokolje,
som anvendes ved sæbefabrikationen.
Kaposvâr, by i Ungarn, komitatet Somogy, ved Kapos,
141 m. o. h.; 18 218 indb. (1900). K. har slotsruiner,
katedral, nonnekloster, gymnasium, stor infanterikaserne,
dampmøller, sukkerfabrik, dyrker vin og tobak og driver
handel med heste og landbrugssager.
Kapp,- Friedrich (1824—84), t. politiker, jurist,
deltog 1848 i opstanden i Frankfurt a. M,, gik 1849 til
New York, hvor han vandt ry som advokat og
republikansk politiker. 1870 vendte han hjem, var 1872—77
og 1881—84 medlem af rigsdagen, fra 1874 ogsaa af den
preussiske landdag (frisindet). Skrev talrige verker, især
om Amerikas historie og forbindelser med Tyskland.
Kapp, Gi s bert (1852—), t. elektroingeniør, født ved
Wien. Professor i elektroteknik ved den tekniske
høi-skole i Charlottenburg. Har udgivet flere verker om
elektriske maskiner og transformatorer.
Kappadökien var i oldtiden navnet paa et større
landskab i det nordlige Lilleasien, vest for Armenien,
oprindelig op til det Sorte hav; siden kaldtes det
nordligste Pontos. Landet er bjergfuldt og klimaet barskt;
det egnede sig tildels til landbrug, men avlede gode heste.
De oprindelige beboere var muligens i siegt med chetiterne
(s. d.). Paa Krøsos’ tid kom landet under Lydien og
siden under perserne og makedonerne. 301 kom K.
under Syrien, men løsrev sig snart under indfødte fyrster.
Endelig blev landet under Tiberius gjort til romersk
provins. Udgravninger er foretaget ved Boghazkøi og
har bragt forskjellige ældgamle monumenter m. m. af
chetitisk art for dagen.
Kappe. 1. Klædningsstykke, det samme som romernes
pæimla, et overplag skaaret cirkelrundt med et halshul,
hvortil var fæstet en hætte til at drage over hovedet.
Denne form skaffede i middelalderen pænula’en navnet
aa søges under C. Postamt—poste restante
capa, cappa (af lat. caput, hoved). 1 flere sprog ogsaa
brugt om den fraskilte hovedbedækning, kvindekappe
(jfr. fr. cape, eng. cap). — 2. (Zool.). Se Bløddyr. —
3. (Arkit.). De i forskjellige former krummede flader,
hvoraf de forskjellige hvælv sammensættes. Dens tykkelse
er forholdsvis liden, da den somoftest indspændes mellem
kraftigere ribber. — 4. (Sjøudtr.). Opbygning over dækket
med tag, som beskytter nedgangstrappen til kahytten.
Kappel, landsby i Schweiz, kanton Zürich; 576 m.
o. h.; 697 indb. (1900). I slaget ved K. 11 okt. 1531 faldt
Zwingli._ 1838 er der her reist et mindesmerke over ham.
Kaprice (fr.), egensindighed, lune, nykke.
Kaprifikatiön (bot.) kaldes den eiendommelige
frem-gangsmaade, som benyttes for at tilveiebringe bestøvning
af figentræets blomster; den bestaar deri, at
blomsterstandene («figen») af det vilde figentræ (caprificus), hvilke
indeholder hanblomster og golde blomster med
snyltehveps, hænges paa grenene af det egte figentræ, hvis
blomsterstande er hunlige; de smaa hvepse vil da, idet
de kryber ud af figenen, føre med sig blomsterstøv fra
hanblomsterne, hvilket de, naar de kommer ind i de egte
figener, afsætter paa hunblomsternes ar. (Jfr. Figen træ.)
Kaprîfôlîumfamîlîen (caprifoliaceæ), helkronet
tofrø-bladet plantefamilie bestaaende mest af buske og trær.
Bladene er modsatte og mangler næsten altid akselblade,
blomsterne er oftest femtallige, hos nogle regelmæssige,
hos andre uregelmæssige, frugten er bær eller stenfrugt.
Familien kan deles i to grupper: 1.
kaprifolium-gruppen, hvortil regnes lonicera, snebærbusken o. a.,
foruden den lille krybende halvbusk linnæa borealis, og 2.
hyldegruppen, som indbefatter hyld og krossved (s. d.).
Kaprînsyre, C^oHgoOg, hører til de saak. fede syrer
og forek. i fedtarter, saaledes i smør samt i fuselolje.
Kapriol tilhører den høiere spanske rideskoles
vanskeligste øvelser. Hesten skal herunder lydig hæve sig
paa bagbenene, idet haserne sterkt bøies og spænder fra,
saaledes at hesten løftes fra marken. Herunder strækkes
bagbenene omtrent vandret bagover («slaar ud»).
Kaprönsyre, CgHi^O^, hører til de saakaldte fede
syrer og forekommer bl. a. i smør.
Kaprylsyre, normal oktylsyre, CgH^gOg, hører
til de saakaldte fede syrer og findes forbundet med
glycerin i forskjellige fedtarter, f. eks. i smør.
Kapseise (sjøudtr.), kantre (eng. capsize).
Kapsel. 1. (Anat.l. K. betegner som regel en
bindevævs-hinde, som omgiver en kjertel (f. eks. nyre-k.,
skjoldbruskkjertlens k.). — 2. (FarmakoL). Ildesmagende mediciner
i fast og flydende form gives ofte i smaa hylstre, k., af
stivelse eller gelatin. — 3. (Tekn.). Hylster af jernblik
el. 1. til dækning af maskindele, som trænger beskyttelse
eller er farlige for arbeidere.
Kapsel (bot.), en oftest mangefrøet frugt, som springer
op af sig selv; dens frøhus er i de fleste tilfælde tørt
og har lidet iøinefaldende farver. Aabningen foregaar
paa forskjellige maader; hos valmue f. eks. dannes der
smaa huller i spidsen af kapselen, gjennem hvilke frøene
under plantens rystning ved vind bliver slynget ud. Hos
andre som anagallis og bulmeurt opstaar der i k.s øvre
del en ringformet tverspalte, hvorved et laag løsner. Naar
k. er énbladet og kun aabner sig i bugsømmen, kaldes den
belg-k., aabner den sig ogsaa i rygsømmen, er den en helg.
plaque (f) f, plade; skilt;
(or-dens)stjerne.
plaqué O m, plet, pletteret
arbeide.
plaquetninier (Î) m,
daddel-plommetræ.
plaquer ® belægge (med tynde
plader), finere; plettere; lade i
stikken, p. qc au nez de q
næsekaste.
plaquette (î) f, tynd plade,
skive; broctiure.
plaqueur (f) m, finerer; pletterer,
plärren (ï) skrige, skraale,
vræle, tude.
plash (e) pyt; skvæt; tætte-,
flettegren; slufse, plaske; tlette,
tætte (gjærde).
plashing (§ kapning;
gjærde-fletning; spritTurf (ved muring).
plashoot (e) flettegjærde.
plashy ® vaad, slufset; fuld af
pytter.
Pläsier ® n, morskab.
Pläsierchen ® n : jedes
Tierchen hat sein P. hver sin smag.
plask(en) — (t) Platsch m,
Ge-plätschern - (e) splash - (?)
bar-botage ; clapotage, clapotis ; (af
aarer, regn) battement m.
plaske - (t) platschen,plätschern
- (g) splash, dabble — ® barboter
(dans l’eau) ; (i) battre (l’eau) ; (vand)
clapoter; (paa) fouetter (les vitres).
plaskregn — ® Platzregen m
- (e) heavy shower - (f) pluie
baUante; averse f.
plaskregne: det p.r — (t) es
fällt ein Platzregen — (g) it rains
heavily - ® il pleut à verse.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
