Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kaplak ... - Ordbøgerne: P - plaque ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
plasma—plat
971 Kapskyer—Kapurthala
Ord, som ikke findes under K, ma a søges i
972
Kapskyer, to lyse pletter paa sydhimmelen langt under
vor horisont. Den store k., ogsaa kaldt Magelians sky,
ved stjernebilledet Tafelbjerget, er 8° lang og 5 ° bred ;
den vrimler af stjerner, grupper og taager og kan endog
sees i fuldmaaneskin, hvilket sidste ikke gjælder om
den lille k. nær Hydrus.
Kapstaden (Cape Town), brit. Syd-Afrika, befæstet by
ved sydvestsiden af Table Bay, som gaar ind fra nord,
omgivet af tre fjelde i vest, syd og øst, hvoraf i syd det
bekjendte, paa lang afstand synlige Tafelbjerg, en af
Syd-Afrikas vakreste byer med (1910) 91980 indb. (med
forstæder det dobbelte), en broget samling af europæere,
kaffer, hottentotter, malaier, arabere og blandinger. K.
er hovedstad i Kapkolonien og Kapdivisionen, fra 1909
sæde for den nyoprettede sydafrikanske unions parlament.
K. er en helt igjennem europæisk by med brede gader,
flere anselige offentlige bygninger (guvernementspalads,
raadhus, museer, et nyopført universitet, stort
folkebibliotek, observatorium), mange kirker, en moské o. s. v.
og er i det hele Syd-Afrikas aandelige centrum. En pryd
er den botaniske have og de vakre villakvarterer og
vinhaver i forstæderne (Wynberg, Gonstantia o. fl.). Da
K. er Syd-Afrikas vigtigste havn og Afrikas eneste
verdenshavn, har den en overordentlig livlig skibstrafik; den
rummelige, men
aabne Table Bay er
derfor beskyttet ved
store moloanlæg.
Fra K. gaar der
vigtige
jerr.bane-linjer i alle
retninger, ogsaa mod syd
til flaadestationen
Simonstown ved
False Bay. Norsk
konsulat. Anlagt
1652 af hollænderen
van Riebeck, brit.
1806.
Kapsun er en sterk grime med foret næsebaand, hvori
er indlagt en skinne, som gjennem sin stivhed kan øve
en kraftig virkning paa hestens næseben. Foran og paa
siderne af næsebaandet er anbragt ringe til befæstigelse
af tøiler og longe. K. bruges mest til longering, men
ogsaa i andre tilfælde, hvor anvendelse af bid i hestens
mund ikke er ønskelig.
Kaptatörisk (lat.), anlagt paa at narre eller fange;
k. spørsmaal vil sige et spørsmaal, der er stillet saaledes,
at det fremlokker det ønskede svar.
Kaptein (fr. capitaine)^ nutildags den militære grad
for chefer for kompanier og batterier; tilvarende grad i
kavaleriet er ritmester, eskadronchef. K.s grad har
derhos forskjellige officerer i generalstab, sanitet,
intendantur, veterinærkorps. K.s gradmerke, se Distinktion.
Stabs-k. kaldtes før organisationen af 1887 k. af yngste
lønningsklasse i artilleri- og ingeniør-brigaderne, men
har intet med stab at gjøre. For hærordningen af 1909
foreslog militækomitéen, at k. i generalstaben skulde
kaldes stabs’-k.; men dette er ikke vedtaget. Til stabs-k.
i Rusland forfremmes løitnanter efter 8 aars tjeneste;
de har fremdeles løitnants funktioner. General-k., s.d.
— I marinens sjøofficers-, sanitets- og intendanturkorps er
k. betegnelse paa en officersgrad næst efter kommandør-k.
Derhos har marineingeniører af I kl.,
hovedarsenalfor-valteren og krigsadvokater rang som k. — K. er
ligeledes den alm. benævnelse for førere af handelsskibe.
Kapteyn, Jacobus Cornelius (1851—), holl.
astronom, blev 1875 astronom i Leyden, 1878 prof. i astronomi
ved observatoriet i Groningen; har sammen med Gill
bearbeidet den store fotografiske optagelse af sydhimmelens
stjerner (Kapstaden 1896, 3 bd.) og bestemt fiksstjerners
parallakse (Haag 1897).
KaptiiØS (lat.), underfundig, flertydig, beregnet paa at
vildlede.
Ka’ptsjak (Kiptsjak), tyrkisk stamme i
Mellem-Asien, der fulgte Dsjengis-kan til Europa og siden
stiftede riget K., der omfattede en stor del af Rusland
og Vest-Asien, men blev opløst i det 14—15 aarh. (jfr.
Gyldne horde).
Kapu (Kapi) (tyrk., «dør, port>) er i Tyrkiet betegnelse
for regjeringsb3^gninger. I gammel tid forhandlede man
nemlig med herskeren ved indgangen til hans bolig.
Pasha-kapusi («pashaens port») er i folkesproget
benævnelsen paa «den høie port» (arab. bäb-i-älT),
storvesirens embedsbj^gning i Konstantinopel.
Kapucinere (fr.
capuze, hætte),
asketisk tiggermunkeorden, udgaaet fra
fransiskanerne. I
«breve» af 1526 og
bulle af 1528 fik
observanterne
Matthæus af Bassi,
Ludvig og Raphael af
Fossombrone af
paven filladelse til at
bære capuze og
langt skjeg, leve som
eneboere og præke
overalt. Regelen af 1529 paabyder simpel gudstjeneste og
klædedragt, barfodethed, stille bøn, taushed, selvpinsler.
Ingen messe maa læses for betaling. Efter flere kriser
restaureredes ordenen af Pave Paul III, udbredtes over
hele den katolske kirke og gjorde ved sin agitatoriske
præken kontrareformationen store tjenester (jfr. J e s
u-i ter ne). I modsætning til disse afholder k. sig
principielt fra videnskabelighed. En kvindelig k.-orden stiftedes
1538. K. havde 1904 706 klostre og 9773 medlemmer.
Kapudan, tyrk. fordreielse af det ital. fra venetianerne
laante capitano. K. pasha var tidligere betegnelse for
flaadens chef, storadmiralen, nu for marineministeren
(bahrije naziri).
Kapun kaldes en unghane, der ved kastrering er
berøvet sin forplantningsevne. Kapuneringens hensigt er
at gjøre dyret mere modtagelig for fedning, ligesom
kjødet derved_ansees at blive finere og lækrere.
Kapurthalä, indisk tributærstat i prøv. Punjab, øst
for Lahore, 1630 km.^ med 314 350 indb. (1901), mest
muhammedanere, dernæst hinduer og sikher. Producerer
sukker, bomuld, tobak, hvede, mais etc. Hovedstad K.,
110 km. øst for Lahore, har 18 520 indb. (1901).
(Fot. af s. B. Barnard, Kapstaden.)
Kapstaden : Panorama over byen og Table Bay fra signalstationen paa Lions Hill.
plasma (g) slags leggrøn kvarts
(kalcedon); celleslim ; serum,
blodvand.
plasmatic (e) dannende,
formende; plasmatisk,
plaster — ® Pflaster n — (e)
plaster - (f) emplâtre; taffetas m
(d’Angleterre).
plaster (e) (pudse)kalk; brændt
gips; puds; lægge plaster (paa);
(ud)rappe, pudse, kalke.
plaster-cast (e) gipsafstøbning,
plasterer (g) gips(arbeid)er.
plastering @ (kalk)puds,
rapning, gipsning.
plasticité (f) f, plasticity ©
evne til at formes, plasticitet; (e)
ogs. dannende kraft.
plastik - ® Plastik f - ©
plastic art — ® plastique f; art
(m) plastique.
plastisk — ® plastisch — ©
plastic — ® plastique.
plastography © modelérkunst;
skriftforfalskning.
plastre — ® pflastern - ©
apply a plaster - ® appliquer un
(des) emplâtre(s) (sur).
plastron © & (î) m, brysthar-
nisk; (skildpaddes) bugskjo’d; ®
ogs. brystdug, smek; (skjGrte)bryst,
krave; skjødskind; skive (for spot
o. 1.).
plastronner (f) give
brystharnisk paa,
plat - (t) gemein, unedel - ©
vulgar, low — plat, trivial, bas.
plat: p. eller krone - (t)
Kopf oder Schrift, Kopf oder Wap-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
