Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kardinaltal ... - Ordbøgerne: P - play-actor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
983 Karfu’nkel—Kariske hav
please-pleie Ord, som ikke findes under K, maa søges u
Karfu’nkel, en gammel betegnelse for flere røde
ædelstene, især granat.
Kargadør, se Cargo.
Kariber, et i mange stammer delt indianerfolk, som
bebor de Karibiske øer (s. d.) og det nordlige Sydamerika
indtil Gentralbrasilien, hvor deres opr. hjem formodentlig
maa søges. Paa Roatan og i Mellemamerika lever en del
med negre opblandede k., de sorte k. (morenos). I
Sydamerika bor k. fornemmelig i Venezuela, Guayana og i
Gentralbrasilien ved Tonkantins’ nedre løb indtil Araguaya
(apiakâ og arâra); omkring Xingùs og Tapajoz’ kilder
bor bakaïri, yarumâ, nahuquâ og palmella. K. driver
akerbrug, jagt, fiskeri og haandverk. Enkelte stammer
har været kannibaler, økariberne dristige sjøfolk.
Karibiske hav, en bugt af Atlanterhavet, ligger mellem
Antillerne og Syd- og Mellemamerikas fastland; ved det
200 km. brede Yucatanstræde staar det i vest i forbindelse
med den Mexikanske golf. Det bestaar af to
dybdebækkener, et mindre vestligt med en største dybde af 6269
m. og et større østligt med en største dybde af 5201 m.
I regntiden (juli—okt.) hersker der ofte frygtelige orkaner.
Atlanterhavets ækvatorialstrøm kommer ind i havet
mellem øerne i øst og rinder ud igjen gjennem Yucatanstrædet.
Karibiske øer, de smaa Antiller, opkaldt efter den
opr. befolkning, kariberne.
Kärien, oldtidsnavnet for et landskab i Lilleasien,
mod s.v. begrænset af Middelhavet samt Frygien, Lydien
og Lykien. Landet er bjergrigt, men med frugtbare dale,
bl. a. om elven Maiandros. Indb. var semiter; den
senere oldtids karer havde vistnok i sig optaget et ældre
folkeelement. De drev skibsfart og var en tid overlegne
overfor grækerne, der senere fordrev dem fra de øer,
hvortil de havde bredt sig, og i landet selv anlagde de
hurtig opblomstrende kolonier, Halikarnassos, Miletos og
Knidos. Kariske var derimod byerne Mylasa, Magnesia
o. fl. Hos grækerne havde indbyggerne ry for
upaa-lidelighed. — Perserkongerne lagde K. under sig, dog
med en vis selvstændighed. Siden delte landet det
øvrige Lilleasiens skiftende skjæbne, indtil det 129 f. Kr.
blev en del af den romerske provins Asien.
Karikai, fr. besiddelse i Indien, paa Koromandelkysten,
250 km. syd for Madras, 135 km.^ med 59 876 indb.
(1906). Se forøvrigt Fransk Indien.
Karikatur (eg. overdrivelse) bruges mest om saadanne
fremstillinger i bildende kunst, hvor karakteristiske træk
i den skildrede gjenstand (f. eks. en persons holdning,
figur, fysiognomi) er gjengivet paa en komisk overdreven
maade, undertiden bare som en harmløs spøg, oftest i
satirisk hensigt. K. kjendes fra oldtiden, saavel fra
ægyptiske k.-tegninger som fra græske og romerske
vasemalerier, hvor guder og heroer oftere gjengives i k.
I middelaldersk kirkelig kunst er k. ganske hyppig
forekommende, især geistligheden karikeres i fremstillinger
med motiver fra dyrefablerne, f. eks. en ræv i
munkekutte prækende for gjæs. Reformationstidens
kirkekampe fremkalder talrige k. i træsnit og kobberstik,
senere tider har særlig yndet politiske k. samt ogsaa k.
af sociale forhold, saaledes i England Hogarths berømte
moraliserende og satiriserende arbeider. Den moderne
k.-kunst er særlig knyttet til illustrerede vittighedsblade.
Fra julirevolutionen 1830 daterer sig den franske poli-
984
r K, maa søges under C.
tiske k.s gjennembrud i bladet «Gharivari»;
borger-kongedømmets mest berømte k.-motiv var Ludvig Filips
hoved i form af en pære, senere den af Monnier skabte
spidsborgertype «Monsieur Prudhomme». Fremragende
kunstnere som Daumier, Gavarni, Gham, Nadar, Grévin,
Garan d’Ache fremstiller dels politiske k., dels vittige
skildringer af pariserlivets gadetyper. 1 England har
bladet «Punch» en fremskudt stilling; dets politiske k.
af Leech, Sambourne, Tenniel er vigtige vaaben i dagens
kampe, medens sociale forhold og selskabslivet satiriseres
af Keene, Du Maurier o. fl. Af tyske vittighedsblade er
«Fliegende Blätter» bekjendt for sine upolitiske k. med
motiver og typer fra officers- og studenterlivet, jødiske
pengematadorer, «Kladderadatsch», Berlin fra 1848, og
«Kikeriki» i Wien har aktuelle politiske k., og
«Simpli-cissimus», München, er bekjendt for sine vittige og ofte
udfordrende k. med udpræget radikale, især antiklerikale
tendenser. I Danmark har «Klodshans» og «Blækspruten»
udmerkede k. af A. Schmidt. I Sverige har Albert
Engström i bladet «Strix» skabt fortræffelig k.-kunst. I
Norge har Blix, Bloch, Gulbransson, Kittelsen, Krohn og
brødrene Lærum tegnet k., især politiske, i
vittighedsbladene «Vikingen», Krydseren», «Korsaren» «Tyrihans»
o. fl. (se art. om vedk. kunstnere).
Karin Månsdatter (1550—1612), sv. dronning. Var
en fattig korporalsdatter, som Erik XIV (s. d.) saa første
gang, da hun var 13 aar gammel, og hendes skjønhed
tiltrak ham saa meget, at han lod hende hente til hoffet
og opdrage der. Senere blev hun hans elskerinde, og
hendes milde, blide personlighed vandt megen magt over
kongens syge, urolige sind. Hans bryllup med K. og
dennes ophøielse til dronning 1568 bragte oprøret mod
Erik til udbrud, og efter hans afsættelse delte hun, saa
længe det tillodes, hans fængsel (til 1573). Efter hans
død fik hun nogle gaarde i Finland, hvor hun levede
resten af sit liv, elsket af de fattige.
Kariöl, enspændt, tohjulet kjøretøi for befordring af
personer. Den har ét sæde med plads for én person.
Kariol.
Bag dette findes som regel et sæde for en skydsgut;
dette tjener som oftest samtidig som kuskekasse. Bruges
i lande med bakkede veie, særlig i Norge.
Kariske hav, del af Nordishavet mellem Novaja Semlja,
øen Waigat og det nordvestlige Sibirien. Fra det K. h.
fører mod vest og s.v. tre stræder ind i Barentssjøen,
please © behage, tiltale;
tilfredsstille. p. God om Gud vil.
if you p. om De behager, hvis
De saa synes; ja tak!
pleasing © behagelig, bjær.
pleasurable @ behagelig,
pleasure © velbehag; glæde,
fornøielse; vellyst; vilje; godtykke,
pleasure-boat © lystbaad.
pleasure-camp © lystleir.
pleasureless © glædetom.
pleasure-seeking ©
forlystelsessyg.
pleat © flette; folde,
plèbe ® f, almue, pøbel, plebs,
plebeier, plebeiisk — ®
Plebejer m, plebeiisch — ©
plebeian — ® plébéien m. /
plebiscit — ® Plebiscit n -
© plebiscit, plebiscitum - ®
plébiscite m.
plebs - (t) Plebs, Pöbel m
-© mob, populace — (f) plébiscite m.
plectre (f) m, plekter,
pledge © (haandfaaet) pant;
pant, borgen; skaal, velgaaende ;
løfte; pantsætte; indestaa for (=
p. oneself for); drikke (en) til.
p. his faith love (høitidelig).
pledgee © panthaver.
pledge(o)r © pantsætter,
pledget © (kirurg.) kompres,
trykklud.
Pleiades © pl, Pléiade(s)
(D f (pl), syvstjernen.
pleie - (t) Pflege f - ©
nursing; (omsorg) tending; (af
legemet) care; (af blomster)
cultivation ; (af soldater) maintenance —
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
