- Project Runeberg -  Illustreret norsk konversationsleksikon / Bind IV : Hellige kjortel-Lassalle (Ordbøgerne: Modpart-Reproductibilité) /
987-988

(1907-1913)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Karitind ... - Ordbøgerne: P - pleie ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

987

Karl

988

Ord, som ikke findes und(

plénipotentiaire—plettere

dømme, som hans søn Pippin og sønnesøn Karl den
store naaede frem til.

Karl den danske el. den gode (omkr. 1084—1127),
greve af Flandern, søn af Knut den hellige, gjorde sig
som greve af Flandern afholdt ved fromhed og mildhed,
men myrdedes af nogle misfornøiede stormænd i en kirke
i Brügge. K. er i 13 aarh. blevet heatificeret.

Karl, konger i Frankrige. 1. K. I den store (742
—814, frankernes konge 768—814, romersk keiser 800),
søn af Pippin den lille, ved hvis død han og hans broder
Karloman (s. d.) blev samkonger i Frankerriget. Efter
Karlomans død blev K. enekonge 771. Hans romerske
kirkepolitik førte til krig med langobarderne, der maatte
hylde K. Paven fik bekræftelse paa det af Pippin
udstedte gavebrev paa de lande og byer, der er oprindelsen
til Kirkestaten (s. d.). Kort efter drog K. 778 mod
araberne i Spanien, men havde ikke held med sig; paa
tilbagetoget overfaldtes hærens bagtrop af baskerne i
pyrenæerpassene (Roncevaux), og høvdingen Roland faldt
(se R o 1 a n d s k va d e t). Senere lykkedes det dog at
underkaste det nordlige Spanien til Ebro (den Spanske
mark). Bayrerne og avarerne blev undertvunget (787
og 796), men vigtigere end dette var den lange krig med
sachserne, den rent tyske befolkning i det nordvestlige
Tyskland, ca. 200 000 km.^ der hidtil havde levet i
primitivt barbari, upaavirket af romersk-kirkelig kultur.
Efter en næsten 30-aarig krig (772—799) blev modstanden
brudt, og den romerkirkelige organisation indførtes
lige op til Elben. Sachsernes underkastelse førte til
smaa-krige med danerne (Godfred, Hemming). K.s
romerkirkelig-kristelige politik fik sin afslutning ved hans
kroning som romersk keiser i Peterskirken i Rom
juledag 800. K.s dygtighed, seire og held gav hans
kongedømme langt større kraft, end det merovingiske
kongedømme havde havt, ihvorvel den feudale statsopløsning,
der var begyndt med barbarernes seire over Romerstaten,
i og for sig fortsattes i det skjulte. K.s egen sterke
personlighed gav embedsmændene en rent øieblikkelig
autoritet, som de før havde savnet, og gjorde dem selv
mere lydige, end de tidligere havde været, og regelmæssige
sendebud direkte undergivet kongen, missi dominici,
reiste rundt hver i sin kreds og inspicerede styrelsen.
Der skabtes derved en før ukjendt orden, men den
feudale udvikling i retning af aristokratisk anarki viste sig
efter K.s død og under hans svagere efterfølgere mere
fremskreden end før. Ved K.s hof, der mere og mere
fæstnedes til Aachen, blomstrede en paa samme tid naiv
og raffineret romersk lærdomskultur, knyttet til
personligheder som Alkuin (forstander for hofskolen), Paulus
Diaconus, Angilbert, Einhart. K. selv havde dog ogsaa
megen interesse for den folkelige, tyske overlevering og
kultur. I store lovarbeider, Kapitularierne, sees
brydningerne mellem K.s politiske idealer og den folkelige
virkelighed. K. var flere gange gift og levede desuden
med mange friller. Han var en overmaade kjærlig fader
og levede som en vennesæl patriark i sin talrige familie.
Hans liv er smukt skildret af Einhart (d. overs, ved
P. Kierkegaard), og rundt om i vennernes breve og digte
findes interessante enkeltheder. Hans grav i den af ham
selv opførte domkirke i Aachen er flere gange blevet
aabnet og undersøgt. Ved sin personlighed og sine be-

r K, maa søges under C.

drifter blev han den centrale skikkelse i Europas
middelalder og øvede vidtrækkende indflydelse langt udover
sin egen tid. Hans eftermæle i sagn og digt er
ud-merket skildret af Gaston Paris i «Histoire poétique de
Charlemagne». Jfr. forøvrigt «Histoire de France» ved
E. Lavisse, II. — 2. K. II, den skaldede (823—877),
konge 843—877, yngste søn af Ludvig den fromme og
Judith. Efter frændekrigen mellem fader og sønner og
efter rigsdelingen i Verdun 843 blev K. konge over den
vestfrankiske rigsdel, der var væsentlig romansk, og kan
saaledes kaldes den første franske (modsat frankiske)
konge. Under de stadige kampe mellem brødre og
brodersønner lykkedes det K. 875 ogsaa at blive romersk
keiser, uden derved at opnaa nogen stor magt og
myndighed. Feudalopløsningen skred under ham videre frem,
og han maatte stadig verge sig mod franske
stormands-oprør. — 3. K. den tykke (839—888), konge 885—887,
søn af Ludvig den tyske. Et virvar af frændekrige og
stormandsfeider udfyldte hans ungdoms- og
manddoms-aar, indtil han ved faderens død 876 og efter sine brødres
død blev hyldet over hele det østfrankiske rige (Tyskland,
vest for Elben). 881 blev han kronet til romersk keiser,
og 885 hyldedes han ogsaa i det vestfrankiske rige
(Frank-rige), saa at han paa en maade gjenoprettede K. den
stores rige. Men hans myndighed var skrøbelig; de
feudale stormænd var ganske ulydige, og han fik end
ikke hjælp nok af dem til at slaa normannerne tilbage
fra Paris 886. Dette lykkedes først hertug Odo (Eudes),
der derfor hyldedes som konge over en stor del af
Frankrige, medens man i Tyskland valgte K.s brodersøn
Arnulf til konge og afsatte ham selv 887. — 4. K. III,
den enfoldige (879—929), konge 898—929, søn af
Ludvig den stamme, sønnesøn af K. den skaldede. Under
meget forvirrede forhold, frændekampe og
stormandsfeider fik erkebispen af Reims den unge Karolinger kronet
til konge 893, skjønt Odo (Eudes), seierherren over
normannerne, i forveien var konge. Efter dennes død 898
naaede K. almindelig anerkjendelse, men fra da af var
der staaende strid mellem Odos siegt (de senere
Kape-tinger) og Karolingerne, og K. endte sit liv i fængsel. —
5. K. IV, den smukke (1294—1328), konge 1322—28,
yngste søn af Filip den smukke, regjerede i dennes aand,
stræbte at kue stormændene ved at søge støtte i
borgerstanden paa stændermøderne. Med ham uddøde
Kape-tingernes direkte mandslinje. — 6. K. V, den vise
(1337—80), konge 1364—80, søn af Johan den gode. Da
faderen var blevet taget til fange i slaget ved Poitiers
1356 (se Hundredaarskrigen), overtog K. som
dauphin styrelsen. Krigens ulykkelige gang og
ridderskabets uduelighed havde givet borgerskabet en harmfuld
selvfølelse, og i aarene 1356—58 maatte K. finde sig i,
at borgerne under ledelse af Etienne Marcel (s. d.) paa
stændermøder i Paris søgte at gjennemføre en virksom
kontrol med regjeringen, medens samtidig jorddyrkerne
rundt om i landet reiste sig mod godseiernes og de kgl.
troppers udpresninger og plyndringer (se Jacquerie).
Dette bragte imidlertid godseierne og dauphinen til enighed
og sammenhold mod borgerne og jorddyrkerne. Marcel
blev dræbt og dauphinen herre i Paris. Som konge forstod
han at vinde folkestemningen for store ofre til krigen
mod englænderne, der førtes lykkelig under Bertran de

plénipotentiaire (f) (m),
plenipotentiary @ befuldmægtiget
(minister); fuldmægtig.

plenitude plénitude ® f,

fylde, overflod ; @ spec, blodfuldhed.

plenteous, plentiful (e)
rigelig, overflødig.

plenty (e) overflødig(hed),
overflod, en Guds velsignelse (af); (poet.)
frugtbarhed; rigelig.

pleonasme — ® Pleonasmus
m — @ pleonasm — (î)
pléonasme m.

pleonastisk — ® pleonastisch
— @ pleonastic — ® pléonastique.

plet (flek) - ® Fleck(en) ; Streifen
(Erde) m — (e) speck, spot, stain;
(sted) spot; (lyde) flaw; (efter stød,
paa frugt) bruise; plot, patch (of
ground) — (|) tache, marque; (paa

fjær, øie) maille; (paa frugt)
meurtrissure; (paa tøi) moucheture f;
(sted) endroit m, place f, point;
coin (m) de terre.

plet — (t) plattierte Sachen pl

— @ (electro )plate, plated ware —
(D du plaqué m.

pletfri - ® flecken-, makellos

— @ spotless, stainless,
immaculate - ® sans tache(s).

plethora pléthore (f) f,

fuldblodighed, blodrighed,
plethoric pléthorique d)

fuldblodig, blodrig.

plette — (D beflecken — (§
speck, spot, stain — ® tacheter,
moucheter; faire des taches (à, sur);
salir, tacher, flétrir.

plettere - ® planieren — ©
plate - ® plaquer.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri May 10 19:00:46 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/ink/4/0548.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free