Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Karmoisin ... - Ordbøgerne: P - plumpe ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1005
Ord, som ikke finde;
Karmoisin, farvebetegn., mørkrødt med skjær i blaat.
Karmøen (det gamle Kçrmt), 175.53 km.^ stor, træbar
0 s.v. for Haugesund. K. udgjør dele af herrederne
Skudenes, Aakre, Avaldsnes, Torvestad og Kopervik, og
der bor ialt paa øen 11089 indb. Paa sydspidsen af
øen ligger ladestedet Skudenes (1193 indb.), paa østsiden
Kopervik (999 indb.). Fra fastlandet er K. skilt ved det
trange Karmsund, hvorigjennem den vanlige kystled
gaar. Ved de trange, dybt indgaaende bugter
Vea-vaagen fra vest og Kopervaagen fra øst er øen ved
Kopervik paa det nærmeste delt i to dele, forbundet
ved et smalt, lavt eid. I nord og langs vestkysten er
der flade, veldyrkede partier med tæt bebyggelse. I det
indre og langs østkysten er terrænet smaakuperet med
nøgne fjeldknauser af høide mellem 100 og 150 m.
Udenfor vestkysten drives et rigt fiske (makrel, laks,
torsk og især sild). Havneanlæg er udført ved
Skude-nes, Sandve, Ferkingstad og Aakrehavn. I den
nordvestlige del ligger Visnes (almindelig skrevet Vigsnes)
kobberverk, der omkring midten af forrige aarh. dreves
med stor mandskabsstyrke, men som senere gjennem
mange aar var nedlagt. For tiden (1910) er der en
mindre drift igang. I 1907 55 mand. Øen har fortrinlige
veie. Mange oldtidsmindesmerker. (Se ogsaa A valdsnes.)
[Litt.: H. H. Reusch, «Bømmeløen og Karmøen geologisk
beskrevne» (Kra. 1888).]
Ka^rnak, landsby i Ægypten (ca. 25° n. br.), paa
østsiden af Nilen. Stedet, der er identisk med pladsen
for byen Theben, gjennem lange tider hovedstad i det
gamle Ægypten, er berømt for sine kolossale og storartede
tempelruiner. Mest kjendt er levningerne efter templet
for Amon, den fornemste ægyp. gud i det nye rige (18
—20 dynasti, ca. 1600—1100). Her findes bl. a. den af
Sethos I (19 dynasti, ca. 1330) opførte store søilehal:
122 søiler, som er 13 m. høie og har et omfang af 8.40
m.; dertil 12 midtsøiler, 21 m. høie og med et omfang
af 10 m. (Jfr. planche Ægyptisk bygningskunst,
bd. I, sp. 1496.)
Karnal, by i distriktet
af samme navn, Punjab,
Indien ; 23 559 indb.
(1901). Fabrikation af
bomuldstøier, uldtepper
og skotøi.
Karnapp, en fra
fa-çaden fremspringende
bygningsdel. Er
som-ohest forsynet med
vindusaabninger eller
balkonagtig udstyret.
Karnätik. 1.
Landskab i Indien i
præsidentskabet Madras langs
den Bengalske bugt ret
overfor Ceylon, omfatter
en mængde distrikter
paa tilsammen 144 000
km.^ med over 18 mill,
dravidiske indb. — 2.
Landskab i Indien,
præsidentskabet Bombay,
Karnap.
(«Schöner Erker» i Nürnberg.)
Karmoisin—Karoline 1006
K, maa søges under C. plumpe-plunger
inde i landet indenfor Vest-Ghats, 38 660 km.^ med
2 843 000 indb. (1901). Det omfatter det gamle rige
Karnata og har havt en meget vekslende historie. Det
blev indlemmet i det britisk-indiske rige i 1856.
Karnation, malerisk fremstilling af nøgne dele af
det menneskelige legeme i sin stoflige egenart som i sin
mangfoldighed af lys- og farvevirkning (jfr. Inkarnat.)
Karneädes (214—429 f. Kr.), græ. filosof, leder af
akademiet, fortsættelsen af Platons filosofiske skole; han
var berømt som dialektiker og taler; han lærte, at man
ikke kunde naa sikker erkjendelse, men kun
sandsynlighed. 155 var han som gesandt fra Athen i Rom og
vakte der interesse for filosofi.
Karnei’a, en af de største fester i oldtidens Sparta,
feiret hvert aar ud paa sommeren, i historisk tid for
Apollon Karneios, i ældre tid vistnok for en særlig
guddom Karneios. Eiendommelige veddeløb og musiske
veddekampe fandt sted ; nogle af deltagerne boede i
løvhytter. Festen er blevet opfattet dels som en art
leirfest for krigerne, dels som en oprindelig høstfest.
Karneol, se Kalcedon.
Ka’rneval, et italiensk ord^ der forklares som carne
vale, d. e. «farvel kjød», eller som afledet af car rus navalis,
den i optoget førte skibsvogn, en fest, som i katolske
lande feires i ugen før fastens begyndelse. K. er en
folkefest, hvor alle lag maskerede blander sig mellem
hinanden; Venedigs og Roms k. var især berømte, nu
er ogsaa Nizzas og Münchens fester omtalt. Paa norsk
bruges k. kun i betydning maskebal.
Kami’s, arkitektonisk led som del af en gesims og
sammensat af en konveks og en konkav del. Somoftest
afslutter den gesimsen opad som et bekronende led,
staaende k.; men kan ogsaa danne et led i en sokkel,
faldende k.
Kärniske Alper, del af de sydlige kalkalper i syd for
Drau, mellem Sextental i vest og Kanaltal i øst, bestaar
for det meste af palæozoiske skifere. Gail (s. d.) deler dem
i Gailtaleralperne og de egentlige K. A. De naar i
Keller-wand 2810 m. og i Paralba 2695 m. o. h. Pleckenpasset
er 1360 m. o. h.
Karnu’l el. K u r n o o 1, hovedstad i distriktet af samme
navn. Madras, Indien; 25 376 indb. (1901).
Karobtræet (bot.), d. s. s. johannesbrødtræet (s. d.).
Karoline (1768—1821), dronning af Storbritannien,
datter af hertug Ferdinand af Braunschw^eig, egtede 1795
sin fætter Georg (IV), prins af Wales, hvem hun 1796
fødte en datter, Charlotte. Forholdet mellem egtefællerne
var yderst slet. K. blev fuldstændig tilsidesat af sin
udsvævende mand, men førte heller ikke selv et dadelfrit
liv. 1814—16 bereiste hun Syd-Europa og Orienten og
bosatte sig derpaa i Italien. Ved faderens død 1820
vilde Georg IV tvinge K. til at frasige sig dronningtitelen,
men hun vendte hjem (juni s.a.), hilset med jubel af folket,
som hadede kongen. En opsigtsvækkende skandalproces
(skilmisse) og andre krænkelser forkortede hendes liv.
Karolme (1752—1814), dronning af Neapel og Sicilien,
datter af keiser Frans I og Maria Theresia. Gift 1768
med Ferdinand IV, hvem hun fødte 18 børn. Herskesyg
tilrev hun sig magten og overlod styret til yndlingen,
englænderen Acton 1784. Besjælet af had til den franske
revolution, som havde kostet søsteren Marie Antoinette
gjøre (blive) fyldig, fed; fede,
mæske ; (lade) plumpe, dætte ; made
sig, mades (korn).
plumpe — (t) (i) plumpen; (mit
etw.) herausplatzen — @ plump;
(ud med) blurt out (a thing) - (|)
(i) donner dedans; tomber dans
l’eau; (ud med) laisser échapper (qc).
plumper (ê)udspiler,
udspilings-middel; stemme givet til (person
som kun stemmer paa) én
kandidat (naar flere skal vælges); drøi
løgn.
plumphed — ® Plump-, Grob-,
Rohheit f — @ clumsiness ;
coarseness; vulgarity — ® grossièreté f.
plumply (e) lige frem, lige ud,
uforbeholdent.
plumpsen ^plumpe, dumpe (i).
plum-porridge(g)svedskesuppe.
plumpudding — (t)
Plumpudding m — © & (f) plumpudding.
plumre ~ ® (das Wasser) trüben
— @ muddle, make muddy,
turbid; disturb (the water) — (f)
troubler, brouiller.
plumule @ (bot.) stængelspire.
plumy ljærklædt,fjær(pryd)et.
Plunder ® m, kram, rod,
skrammel, skrab.
plunder (§ plyndre; (røve, tage
som, gjøre) bytte; røvet gods;
(amerik.) bagage.
plündern (î) plyndre,
plunge @ styrte; (døbe ved)
neddukning ; springe (i); slaa bagud;
hugge, stampe (skib); dukkert;
fald; slag bagud.
plungeon @ dykker (en fugl),
plunger @ dykker; stempel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
