Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Karstrenge ... - Ordbøgerne: P - pneumonic ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1015 Kartel
Pocken-pode Ord, som ikke findes i
liggjøre formationerne og udforme detaljer bliver
skraa-ningerne skyggelagt efter principet: jo brattere, desto
mørkere, idet lyset tænkes faldende ind ret ovenfra,
hvorved fjeldtoppe, sletter, dalbunde bliver staaende
lyse; til skygningen bruges hos os en graabrun
tuschtone for fjeldterræn og bakkestreger, d. e. en eller flere
rader af korte streger nedefter skraaningen i dyrket
mark. Ved det nye landgeneral-k. gjøres forsøg med
«skraa belysning», idet lyset tænkes at falde ind fra k.s
øvre, venstre hjørne, hvorved f. eks. i en dal med
hovedretning nord—syd vestsiden, der vil ligge i skygge, holdes
mørk, medens den belyste østside gjøres lys. —
Reproduktion, mangfoldiggjørelse ved trykning af k., sker
nutildags almindeligvis ved en af følgende metoder:
kobbertryk, heliogravure, litografi, fotolitografi (algrafi).
(Se ogsaa Kartprojektion.)
Kartell (fr.), oprindelig de for turneringer gjældende
kampregler, anvendtes senere om udfordringer til
tvekamp. Overbringeren heraf kaldtes k.-b ærer. I
folkeretslig forstand anvendes k. om en overenskomst mellem
krigsførende magter om ordning af forskjellige forhold,
f. eks. om postforbindelse, udveksling af krigsfanger. K.-s k i b
er skib, som benyttes til at overbringe parlamentær,
udveksle krigsfanger o. 1. Det fører hvidt flag og er
folkeretslig beskyttet mod angreb. — (Økon.). Af særlig
fremtrædende betydning er i den nyeste tid de inden
industri og handel opstaaede k. (undertiden ogsaa kaldt
syndikater) blevet. De er kontraktsmæssige
overenskomster afsluttet af driftsherrer inden en eller anden
produktionsgren i det øiemed at modvirke følgerne af
den indbyrdes fri konkurrance. Disse k. har oftest til
formaal at fastsætte fælles salgsbetingelser, herunder
ogsaa priser, eller produktionens omfang, og kan trække
grænserne for de enkelte deltageres handlefrihed mere
eller mindre stramt. Mest fuldkomment udviklet er de,
naar de nøie afmaaler baade produktion og afsætning
ved optagelse af bestillinger i fællesskab og fordeling af
disse efter paa forhaand fastsatte regler. K. har til
formaal at sikre de bestaaende bedrifter en sikker afsætning
til lønnende priser. Ved at regulere konkurrancen, som
i utøilet frihed jo blot altfor let førte til den sterkestes
seier eller til indbyrdes oprivning, tager k. sigte paa at
skabe levelige vilkaar for alle deltagere i en industri og
paa at udnytte, ofte hensynsløst nok, markedet i
fællesskab. De første k. opstod i 1830-aarene i Frankrige
(sodafabrikanternes 1838). Efter kriseaaret 1873 fik de
et sterkt opsving netop derved, at udbyttet inden mange
industrier sank til et lavmaal, og den indbyrdes
konkurrance fik særlig ondartede udslag. Efter 1900 har
k. udviklet sig voldsomt. Alene i Tyskland er der nu
(1910) henved 500 k. I de senere aar er der opstaaet
endel internationale k. — Besiegtet med k. er de amer.
forretningssammenslutninger ring (s. d.) eller corner,
naar deer af mere forbigaaende art, trust (s. d.), naar de
gaar ud paa en sammensmeltning af en række foretagender.
Kartesiansk dykker, kartesiansk djævel, et
slags legetøi, som illustrerer principet for opdrift i
vædsker. En liden glasfigur, almindelig formet som en
djævel, med en aabning i nogen afstand fra den øvre
ende, indeholder saa meget vand, at den endnu saavidt
flyder paa vand, som befinder sig i et høit, smalt glas.
Pocken ® pi, kopper.
Pock(en)holz ® n,
pokken-holt, guajaktræ.
pockennarbig (t) koparret,
pocket © lomme; hul (i
billard); sæk; guldførende hulning;
guldkorn ; stikke i lommen, til sig;
lade sig byde, tie til (en
fornærmelse); gjøre (en bold, i billard),
p. his own ball forløbe sig.
pocket-borough @
kaarings-flekke.
pocket-handkerchief (e)
lommetørklæde.
pocket-picking @
lomme-tyveri(er).
pocket-piece (^ lykkeskilling,
pocket-sheriff @ (kun)
kongevalgt foged.
pocket-violin (e) stokfiol.
Karthago 1016
ider K, maa søges under G.
der er lukket med et bevægeligt
stempel eller med en kautschukprop.
Trykkes denne prop ned,
sammenpresses den luft, som findes under
proppen, trykket forplanter sig til
vandet, og en del vand strømmer ind i
dykkeren, som derved bliver saa tung,
at den synker. Ophæves trykket paa
proppen, træder vand ud igjen af
dykkeren, saa den flyder op.
Karthago, berømt oldtidsby i
Nord-Afrika, anlagt ca. 800—900 f. Kr. af
fønikere fra Tyros, efter sagnet af
dronning Dido. Navnet afledes af
fønikisk Karthada, Nystad. Ved
fortrinlig beliggenhed udviklede den sig
til den vigtigste af de fønikiske
kolonier og blev en verdenshandelsplads.
Byen laa i det nuværende Tunis, paa
en halvø, som ud mod havet naar
130 m., forbundet med fastlandetved en
landtange, hvorover var ført en mægtig
befæstning. I byens midte laa borgen Byrsa, med
forskjellige templer. Ved landtangen laa to fortrinlige havne,
en for handel og en for krigsskibe. Indbyggertallet
opgives til ca. 700 000 ; byen var vistnok tæt bebygget og
havde meget høie huse (6—7 etager). Nutildags er de
gamle naturforhold, navnlig ved tilsanding, sterkt
forandret. K. skaffede sig først herredømme over det
omliggende land, navnlig det nuværende Tunis, men
udbredte ved driftighed sit omraade over store dele af
Middelhavslandene, især mod vest: Sicilien, Sardinien
og Gorsika, store dele af Spanien. Indbyggerne kaldtes
puner (pøner); samfundsordningen var aristokratisk,
med en adelig overklasse, der besatte pladsene i et
raad paa 300 medlemmer. Overledelsen havde to suffeter,
retslig og tildels militært, valgt paa ét aar. Religionen
var vistnok som den fønikiske, ihvertfald af semitisk
karakter. Hæren var hvervet, væsentlig kun officerer fra
K. selv, den store mængde af soldater fra andre
afrikanske egne; en vigtig del var det numidiske rytteri;
elefanter anvendtes i betydeligt omfang. Sjømagten var
stor og sjømandskunsten høit udviklet. De undertvungne
folk blev haardt behandlet og maatte betale høie afgifter.
Byens historie kjendes egentlig kun fra græske og rom.
forfattere. I tidlig historisk tid havde K., der vilde
bemægtige sig Sicilien, store stridigheder med grækerne
paa denne ø, og de dygtige eneherskere, navnlig i Syrakus
og Akragas, ydede kraftig modstand. Ved en fredsslutning
383 f. Kr. blev dog K. anerkjendt som herre over
Vest-Sicilien. Men snart efter begyndte de voldsomme kampe
mod Bom, som ved den tid besad hele Italiens fastland
og nu vilde erhverve Sicilien. Den første puniske krig,
264—241, endte med tabet af Sicilien, og snart efter
faldt ogsaa Sardinien i Boms hænder. K. havde været
lammet af en soldateropstand, som først efter tre aar
endtes af Hamilkar (Barkas). Denne mand søgte ved
en mere folkelig politik indad og energisk optræden
udad at stanse nedgangen. En tid saa det ogsaa
ud til at skulle lykkes. Han drog som feltherre til
Spanien og havde stor fremgang, støttet og siden fulgt
pock-fretten @ koparret,
pock-mark (e) kop-ar.
pock-pitted @ kop-arret.
pock(-)wood (ê) pokkenholt,
guajaktræ.
pocky @ befængt med kopper;
(dagligtale, vulgært) sjofel,
jammerlig, nedrig.
pod @ belg, skolm(e); svelle ud,
fyldes; skyde belger (skolmer).
podagra — ® Podagra n — @
gout (in the feet), podagra — ®
goutte aux pieds, podagre f.
podagrist - ® Podagrist m
- (e) gouty person - (f) goutteux,
podagre m.
podagre podagric(ai) @
podagristisk, gigtisk.
pode — (t) Sprössling, Schöss-
Kartesiansk dykker.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
