Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kashmir ... - Ordbøgerne: P - pointere ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1025
Kashmir—Kaspiske hav
1026
Ord, som ikke findes
pointere—pois
er mest muhammedanere af religion. De fleste af indb.
stammer fra ariske indvandrere, men mange af dem har
jødiske ansigtstræk; de er sterke og vakre, men er anseet
for falske. Jordbruget er en vigtig næringsvei, men meget
vigtigere end korndyrkningen er husdyrholdet. Berømt
er k.-gjeten, hvis fine ragg leverer stof til de bekjendte
k.-sjaler. Der fabrikeres ogsaa tepper, uldvarer, papir,
sølv-, guld- og stenvarer etc., derimod er den tidligere
blomstrende vaabenfabrikation aftaget sterkt. Fyrsten,
med titel maharaja, bor i Srinagar. Han betaler en
formel tribut og staar direkte under vicekongen. Landet
deles i de to provinser K. og Jammu.
Kashmir el. kasjmir var betegnelsen for et stof
vævet af k.-gjetens uld. Særlig bekjendt var de med
blomstermotiver gjennemvævede k.-sjaler, som indførtes
fra Orienten. K. anvendes nu lidet og er erstattet af
cassinet o. 1.
Kasimir, polske konger. 1. K. I (1015—58), af Piasts
æt, konge 1034—37 og 1041—58. Han opdroges i
Tyskland og blev ved tysk hjælp herre i Polen, hvor han
fremmede kirken og kulturen. — 2. K. II (den
retfærdige) (1138—94), af Piasts æt, konge 1177—94. Under
ham ordnedes landdagen, og stændernes rettigheder
fæstnedes. Tronfølgen fastsloges med bistand af pave
Alexander III. — 3. K. III (den store) (1309—70), konge
1333—70, søn af Vladislav Lokietek, indledede en
blomstringstid for Polen. Ved at afstaa Schlesien til Böhmen
knyttede han Masovien til sit rige, som han udvidede
og gav større fasthed. Søstersønnen Ludvig af Ungarn
blev udseet til efterfølger, hvorved tronfølgen blev brudt
og valgkongedømmet indvarslet (1355). Landdagene fik en
regelmæssigere karakter, et universitet stiftedes i Krakau
1364. — 4. K. IV (1427—92), konge 1447—92, af Jageilos
æt, udvidede riget, bl. a. med Vest-Preussen ogbekjæmpede
de tyske riddere, som maatte anerkjende Øst-Preussen
som len under polsk overhøihed (1466).
Kasimur, se Gasimur.
Kasino (ital.), sluttet selskab, klub, adels- eller
officers-spillehus, forlystelsesanstalt med selskabslokaler; ogsaa et
slags kortspil.
Kasino, teater i Kjøbenhavn; opr. grundlagt af Georg
Carstensen som et vintersidestykke til Tivoli forandrede
det hurtig karakter og lavedes om til teater. Det drives
siden 1905 under Fritz Petersens ledelse som
operette-og folkekomedieteater.
Kasjän, by i Persien, ved veien Teheran-Ispahan, midt
mellem begge byer, 1130 m. o. h, omtr. 30 000 indb.
Den reneste og bedst bebyggede by i Persien, med en
mængde moskéer, karavanseraier, basarer etc. og stor
haandverksindustri.
Kasjgar, by i Øst-Turkestan (Kina), ligger ved K.-Darja
(en af Tarims kildeelve), 1304 m. o. h., i en rig egn. K.
bestaar af en gammel by med trange, skidne gader og
elendige huse, og en ny by 8 km. længer syd med et
vældigt fort bygget af kineserne. K. har en mængde
skoler, karavanseraier etc. og et monument over den
bekjendte reisende Adolf Schlagentweit, som blev myrdet
her 1857. Indb., 60—70 000 (tyrkere, kinesere etc.), er
meget dygtige i tilvirkning af alle slags tøistoffe (bomuld-,
lin- og silketøier, tepper, guld- og sølvtraad etc.).
Kaskade (fr.), et mindre vandfald; en art luftfyrverkeri,
der ved hjælp af flere rækker brandrør kommer til at
ligne et vandfald.
Kaskädefjeldene (Cascade Range), fjeldkjede i de
vestlige Forenede stater, strækker sig som en fortsættelse
af Sierra Nevada gjennem Oregon og Washington i en
længde af omkr. 800 km. og danner den vestre rand af
det store vestlige høifjeldssystem. De høieste toppe er
Mt. Shasta og Mt. Rainier, begge omkr. 4400 m. h. og
dækket af vældige bræer. Mange af de høieste fjelde er
af vulkansk oprindelse, og den vulkanske virksomhed er
maaske endnu ikke ophørt, saaledes skal Mt. Baker
endnu i 1874 have havt askeeruption. Vestskraaningen
af Qeldene er dækket af skoge med kjæmpetrær.
Kaskarillebark erholdes af croton eluteria,
euphor-biaceæ, en busk, som hører hjemme i Vestindien. K.
forekommer i smaa, udvendig hvidgraa, skjøre barkstykker,
som indeholder harpiks, æterisk olje, kaskarillin
og garvesyre. K. anvendtes tidligere mod diarrhoe, men
bruges nu sjelden.
Kaskelott (spermacet-hval), den største af alle
tandhvaler, se Hvaler (bd. IV, sp. 337). — K.-fangst, se
Hvaler (bd. IV, sp. 339).
Kaske’t (af fr. casque, liden hjelm), en
hovedbeklædning af engelsk oprindelse, en slags kalot med skygge,
som kom i brug midt i 18 aarh.; den høie hat
fortrængte vel en tid k., men den hævdede snart sin plads
som reise- og barnehue. I militæretaten indførtes k.
istedetfor den tunge chakot ca. 1835. Endelig har k.
vundet sig et nyt felt som sportshue.
Kasko, italiensk assurancebenævnelse paa et
sjøfor-sikret fartøi. K.-for si kring betegner forsikring af det
hele skib (kasko) og indbefatter skrog, rundholter, baade,
seil, inventar etc., derimod ikke udstyrsartikler bestemt
til forbrug.
Kaskø (Kaskinen), by i Finland, guv. Vasa, ligger paa
en 0 i en bugt af den Botniske bugt, har en god havn,
900 indb.
Kaso, en af de tyrkiske Sporader mellem Karpathos
og Kreta. 49.4 km.^ og 8000 indb. K. bestaar for det
meste af kalk, og indbyggerne driver skibsfart.
Kaspiske hav, den største indsjø paa jorden, mellem
Europa og Asien, overalt omgivet af russisk land
undtagen i syd, hvor ogsaa Persien støder til. K. er 1200 km.
langt og optil 450 km. bredt, medens fladeindholdet er
omkr. 438 700 km.^ (lidt mindre end Sverige). K. er en
af resterne af et stort hav, som udbredte sig over det
vestlige Asien og rimeligvis hang sammen med det Sorte
hav og Nordishavet. Det har intet afløb, og dets speil
ligger 26 m. lavere end havfladen, skjønt mange store
elve falder ud i det (Volga, Ural, Kuma, Terek, Kura etc.).
Vandet er salt, mest i den søndre del (1.5 pet.), som
ogsaa er den dybeste (1100 m.), mindre salt i den nordre
del, som har et slags afløb til Karabugas (s. d.). Der er
store fiskerier paa K.; bare ved Volgas munding alene
er der 50 000 fiskere, som særlig fanger stør; paa
østkysten ved Krassnovodsk fanges sæl. Skibsfarten paa
K. er i stadig tiltagende paa grund af den voksende
petroleumsproduktion i Baku og den stadig øgende
bom-uldsdyrkning i russisk Asien. En kanal fra Astrachan
til det Asovske hav er planlagt. Rusland holder
krigsskibe paa K., medens Persien ingen ret har til det.
tere, prikke; rette, indstille, p.
la carte afsætte bestikket.
pointere — (t) pointieren,
hervorheben, betonen - @ point —
(f) appuyer sur, accentuer,
sou-ligner.
pointeur (?) m, konstabel,
pointillage, pointillé (?) m,
punktering, prikking.
pointillé ® f, spidsfindighed.
pointiller (^ punktere, prikke;
stikle paa, skose; (abs.) kjægles.
pointillerie £) f,
spidsfindighed; kjægling; finte, skose; hib.
pointilleux (g spidsfindig;
prippen, grætten, sær.
pointing (e) (anbringelse af)
skilletegn, interpunktion ; fuging.
point-lace (e) slags vævede
kniplinger.
pointless (e) stump ; uden point,
pointsman © pensemand,
sporskifter.
pointu ® spids; skarp (kulde,
stemme); spidsfindig; spydig.
pointure ® f, nummer (paa
skotøi, hansker).
poire (?) f, pære. p. à poudre
krudthorn; hoved; fjæs. la p.
est mûre sagen er moden;
øie-blikket er heldigt.
poiré ® m, pæremost.
poireau (g m, purreløg; vorte,
faire le p. gaa og vente =
poireauter.
poirée ® f, hvidbete ; foderroe.
p. rouge rødbete.
poirier ® m, pæretræ,
pois ® m, ert. des petit p.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
