Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kassemangel ... - Ordbøgerne: P - poix ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1029
Kassemangel—Kasteblok
1030
Ord, som ikke findes
poix—pokker
katolske og én engelsk kirke, synagoge, raadhus, to
gymnasier, realskole, pædagogisk seminar, kgl. kunstakademi,
Museum Friedericianum, landsbibliotek (207 822 bd.(1905),
4400 haandskrifter), berømt malerigalleri. Industrien er
betydelig; der findes jernbanevognfabriker, fabriker for
jern- og metalvarer, træ- og stenvarer, pianoforter,
fysikalske instrumenter, tobak og cigarer samt væverier og
bryggerier. Handelen er ogsaa god (omsætning i 1906
2089 mill. mrk.). K. forvaltes af 21 byraadsmedlemmer
og et kommunestyre paa 48 medlemmer. I byen findes
5010 militære. K. nævnes første gang 913, fik stadsret
i 13 aarh. 1762 blev K. indtaget af Vilhelm af
Braun-schv^eig. 1806—13 var det residens for kong Jerome
af Westfalen. I 1867 blev K. hovedstad i provinsen
Hessen-Nassau.
Kassemangel hos offentlig tjenestemand, hvorom efter
den ældre norske straffelov gjaldt særlige regler,
bedømmes nu efter de alm. regler for underslag (straffelovens
§ 255). Den alm. straf er fængsel indtil tre aar, hvortil
efter § 30, 1 i alm. vil komme tjenestens tab. Staten
har gjennem forskjellige særrettigheder m. v. søgt at
dække sig mod tab ved k. (se navnlig kammerretsordn.
af 18 mars 1720), hvorhos der i regelen kræves, at
oppe-børselsbetjent stiller kaution (s. d.).
Kassere, vrage, gjøre ugyldig, afsætte.
Kassette, et fordybet, af listverk omgivet felt, hvori
somoftest er anbragt en plastisk eller malet roset.
Anvendes i buer, hvælv og lofter for at spare materiale eller
som dekorativt led. Er meget alm. ved flade lofter,
k.-loft, konstrueret i sten eller træ.
Kassi^mov, by i Rusland, guv. Rjazân, ved Oka;
13 545 indb. (1897). K. har 10 kirker, nonnekloster,
moské, gymnasium, skofabrik og industri i læder og lin.
Kassiopei^a. 1. (Mytol.). Kvindeskikkelse fra gamle
græske sagn, gift med kong Kefeus i Æthiopien (Afrika),
moder til Andromeda (s. d.). — 2. (Astr.). Nordligt
stjernebillede i Melkeveien, træffes af en linje fra midten
af Karlsvognen gjennem Polarstjernen. Billedet, hvis
fem klareste stjerner danner en W, forestiller Kefeus’
gemalinde K., siddende paa en tronstol, hvis ben vender
mod Polarstjernen.
Kastagnetter [-anje’tter], et sydlandsk, særlig spansk
klapreinstrument af to med baand sammenbundne smaa
træbækkener af form som to halvdele af en overskaaret
kastanje. Baandet bæres af tommelfingeren, og skallene
klapres med de andre fingre. Bruges meget til
akkompagnement af dans og alm. med et par i hver haand.
Kastäliske kilde, i oldtiden navnet paa en berømt,
hellig kilde ved Delfi, paa bjerget Parnassos i
Mellem-Grækenland; den havde navn efter nymfen Kastalia,
der havde styrtet sig i den for at undgaa Poseidons
elskov. De, som søgte Delfi, tvættede sig i vand fra den,
før oraklet raadspurgtes ; i senere tid antoges den at have
digterisk begeistrende kraft. Kilden udspringer endnu
som et sterkt væld ved de Fædriadeske klipper i Delfi,
men omgivelserne er forandret ved jordskjælv.
Kastamüni, by i det nordlige Lilleasien, 80 km. syd
for Sortehavet, 800 m. o. h., hovedstad i vilajetet af samme
navn (49 700 km.^ med over 1 mill, indb.); 15—16 000
indb. Mange moskéer, et dervishkloster,
haandverks-industri (garveri, bomuldsvæverier) og handel.
Kastanje (castanea vulgaris).
Kastanje (castanea vulgaris)^ et høit, vakkert træ,
som er vildtvoksende og danner skoge i hele Syd-Europa,
i enkelte dele af Asien og i en varietet tillige i
Nordamerika. K. dyrkes ogsaa meget, for frugternes skyld
op til det sydlige Mellem-Europa, længere nord plantes
det i parker og haver som prydtræ, saaledes temmelig
hyppig i Danmark og endog, om end forholdsvis sjelden,
i det sydlige af Norge og Sverige. K. har en tæt krone
af lancetformede,
glinsende, i randen
sag-takkede blade, de smaa
blomster danner
lysegule, oprette og tætte
blomsterstande, hvor
gjerne nogle faa
hunblomster sidder
nederst, medens
hanblomsterne udgjør
hovedmassen af standen.
Hunblomsterne sidder
tre sammen indenfor
et fælles hylster, der
senere som et sterkt
pigget, tykt skal
omgiver de to à tre brune
nødder; naar disse er
modne, aabner hylsteret sig med fire klapper. Nødderne,
egte kastanjer, maroner, er halvrunde eller noget
sammentrykt og har en næringsrig og velsmagende kjerne. De
bedste og største k. faaes fra Syd Europa, de som stammer
fra det sydlige Mellem-Europa er mindre og ikke saa
velsmagende. — Den hos os ikke sjelden plantede heste-k.
(s. d.) er ikke besiegtet med k.
Kaste, se Kastevæsen.
Kaste (sjøudtr.), i udtrykket k. bak (se Bak) og
k. paa, lægge et skib med baugen saa meget som muligt
op mod vinden; bruges f. eks. i haardt veir, forat sjøen
ikke skal ødelægge skibet. Smig. lægge bi (se Bi).
Kastebevægelse kaldes i mekaniken den bevægelse,
et legeme udfører, naar det kastes ud fra et punkt paa
jorden under en vinkel med horisontalplanet
(elevations-vinkelen), Bevægelsen lader sig let beregne, naar legemet
ikke paavirkes af andre kræfter end tyngdekraften. Virker
desuden andre kræfter, saasom luftmodstanden, bliver
beregningen i almindelighed meget vanskelig. Ved
kastevidden forstaaes afstanden fra udgangspunktet til det
punkt, hvor det udkastede legeme atter træffer
horisontalplanet. Hvis alene tyngdekraften virker, er kastevidden
med given begyndelseshastighed størst, naar
elevations-vinkelen er 45°. Ethvert punkt i horisontalplanet
indenfor den største kastevidde kan træffes ved at udkaste
legemet med den givne hastighed under den ene eller
anden af to vinkler, som tilsammen udgjør 90°. Høiest
naar legemet, naar det kastes ret opad. Bevægelsens
bane er en parabel, hvis akse er vertikal, og hvis
toppunkt er i banens høieste punkt. Ved store hastigheder,
f. eks. ved geværprojektiler, bliver bane, hastighed o. s. v.
paa grund af luftens modstand meget forskjellig fra, hvad
der beregnes for lufttomt rum. Jfr. Ballistik.
Kasteblok (sjøudtr.), blok, som er indrettet slig, at
man letvindt kan lægge et taug ind i den uden at trække
poix (f) f, beg.
poix-résine ® f,
terpentinharpiks.
pokal — ® Pokal m, Kelchglas
n - © goblet, (drinking) cup,
mazer — (î) coupe f.
poke @ pose; støde imod;
puffe til; stikke, kare, grave i;
stange; famle, føle sig for; puf,
stød; dum (kjedelig) person; (lægge)
klep om halsen (paa); (bot.)
ker-mesbær = p.-berry.
poke-bonnet @ kraake(hat).
Pökel ® m, saltlage.
Pökelfleisch ® n, saltet kjød;
saltmad.
Pökelhering ® m, spegesild,
pökeln ® nedsalte.
Pökel rogen ® m, kaviar.
poker @ (ild)rage ; slags
amerikansk hasardspil.
poker-drawing, -picture ©
tegning (billede) indbrændt paa træ.
poker-tail © ret og stiv hale.
poking © (dagligtale) som slider
og slæber, trælsom.
pokkenholt - (t) Guajach-,
Pockenholz n — © lignum vitæ,
pockwood — (D bois (m) de gaïac.
pokker - ® Teufel, Henker m;
(bryde sig p. om) sich nicht im
geringsten an etw. kehren; (p.s)
verteufelt, höllisch - © the devil,
the deuce ; (for p.) hang it ! ; (what
the) blazes, mischief!; (p.s) infernal;
deucedly (difficult) - ® diable m ;
(for p.) (que) diable! que
voulez-vous? (fy for p.) pouah!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
