Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kassemangel ... - Ordbøgerne: P - poix ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1031
Ord, som ikke findes under K, rna
pokulere—polemic
det gjennem blokken efter hele dets længde (enten med
en indskjæring i siden eller som bill. 6 under art. Blok).
Kastel (Gastellum Mattiacorum), befæstet by i Hessen,
prov. Rhinhessen, 90 m. o. h., ligeoverfor Mainz, med
hvilken den er forbundet med en bro; 8753 indb. (1905).
K. bar to katolske kirker, synagoge, cement- og kemiske
fabriker og driver handel med træ og kul.
KasteM, d. s. s. citadel (s. d.).
Kastemaskine. 1. Se Desintegrator. — 2. Se
Ballist og Katapult.
Kastenot (vad), jfr. Dragnot, se Not.
Kasteskyts anvendes til beskydning af maal bag
dækninger og mod overdækkede rum, skibsdæk o. 1., der
bedst ødelægges ved vertikal ild. K. skyder derfor med
forholdsvis liden udgangshastighed og krumme baner,
omfatter morterer og haubitser (s. d.).
Kastetræ, stok eller fladt træstykke, anvendt ved
spydkast; oftest bagtil forsynet med en hake, der griber
om spydets bagende. Umiddelbart før kastet ligger k.
vandret langs spydets underside, og haanden fatter om
begge redskaber; naar armen er ført bagud, og kastet
begynder, slipper haanden spydet, medens k. hæves opad
mod den lodrette stilling og saaledes tjener til
forlængelse af armen og forøgelse af kastets kraft. Bedst
kjendt er k. fra eskimoerne, men det bruges eller har
været i brug ned gjennem Nordamerika og Sydamerika
samt paa Australlandet.
Kastevæsen, skarp social spaltning, der gjør visse
erhvervsgrene eller beskjæftigelser arvelige indenfor en
bestemt klasse, kasten. K. opstaar ofte med stigende
kultur af den ældste arbeidsdeling mellem mand og
kvinde: undertvungne stammer eller frigivne slaver maa
paatage sig de mindre anseede arbeider, gjerne tidligere
kvindehverv : akerdyrkning og pottemageri, eller hos
buddhistiske folk skindberedning. I tidernes løb kan
der saaledes danne sig kaste over kaste. Frodigst har k.
udviklet sig i For-Indien, hvor skarpt skilte kaster tælles
i hundreder og virker sterkt hemmende paa folkets
udvikling. Den europæiske civilisation søger overalt at
nedbryde k., men støder dog fremdeles under flere landes
traditionelle forhold paa seig modstand. (Jfr. Indien, sp.483.)
Kastiliänske grænsebjerge danner hovedvandskillet
mellem Nord- og Syd-Spanien, paa grænsen af
Gammel-Kastilien og Ny-Kastilien, strækker sig fra Aragonien til
Atlanterhavet. I middel er de 1300 m. De høieste
kjeder er Sierra de Guadarrama (2405 m.) og Sierra de
Gredos (2661 m.); i vest fortsættes de af Sierra da Estrella.
Kastiliänske kanal, spansk skibskanal i prov. Palencia
og Valladolid, følger Pisuergas løb og staar i forbindelse
med Canal de Gampos fra Palencia og Medina de Rioseco.
227 km_. lang.
Kastilien (Castilla), landskab i Spanien, bestaar af de
to tidligere kongeriger Gammel-Kastilien og Ny-Kastilien,
der adskilles ved de kastilianske grænsefjelde (s. d.).
1. Gammel-Kastilien, den nordlige halvdel af det midtre
Spanien, er 65 727 km.^ med 1893 940 indb. (1907); deles
i otte prov.: Burgos, Logrono, Santander, Soria, Segovia,
Avila, Valladolid og Palencia. Indbyggerne, en blanding
af iberer og germaner, er alvorlige, konservative og holder
meget paa det gamle spanske æresbegreb. — 2.
Ny-Kastilien, den sydlige del af Midt-Spanien, er 72 463 km.^
Kastel—Kastrop
1032
med 2 062 888 indb. (1907), deles i fem prov.: Madrid,
Toledo, Guadalajara, Ciudad Real og Cuenca.
Indbyggerne, en blanding af iberer, germaner og maurer, er let
bevægelige og høit dannede. Hovednæringsveiene i K.
er akerbrug og kvægavl, industrien er lidet udviklet. —
K., der har navn efter sine mange borge (sp. castella),
stod indtil 10 aarh. under kongerne af Asturien og Leons
herredømme. Efter en kort forening med Navarra fik
K. i Ferdinand, Sancho den stores anden søn, sin egen
hersker. Arvedeling og broderkrige forandrede den
territoriale del, indtil Ferdinand III (1230—52) forenede K.
og Leon. I det 14 aarh. lammede dynastiske
stridigheder K.s vekst. Det første dynasti uddøde med Peter
den grusomme, der blev beseiret og dræbt af sin broder
Henrik af Trastamara (1369). Denne linje uddøde paa
mandssiden 1474 med Henrik IV. Da hans søster Isabella
blev gift med Ferdinand af Aragonien, kom K. sammen
med Aragonien, og fra nu af hører K. ind under Spanien.
Kästner, Johannes Georg (1810—67), t. komp.
og musikforsker, æresmedlem af flere akademier,
medarbeider i musikblade og leksika, forfatter af en række
værdifulde og alsidige verker om forskjellig slags
musikteori. Flere operaer, hvoriblandt den bibelske «Le dernier
roi de Juda^» og en række større symfoniske
tonedigtninger med historisk-filosofiske udredninger m. v.
Kastning (veter.), abort, for tidlig fødsel. Kan skyldes
tilfældige aarsager som slag, fald, skræk, giftstofl’e i
foderet. En anden form, den smitsomme k., skyldes en
bakterie (paavist af B. Bang og V. Stribolt 1896), som i
dyrets bør (livmoder) og egget (fosteret) fremkalder en
sygelig tilstand, der ender med fosterets for tidlige
udstødning. Denne meget ødelæggende syge herjer især
hos melkekvæget, sjeldnere hos de andre husdyrarter.
Den smitsomme k. er i Norge optaget blandt
husdyrlovens «mildere smitsomme sygdomme».
Kastor (og Polydeukes), se Dioskurer.
Kastorgarn, oprindelig garn af bæverhaar, nu en
garnsort, som benyttes til vævning af langhaarede, bløde
stofl’e, samt til strikning.
Kastôria (i oldt. Keletron, tyrk. Kesria), by i Tyrkiet
vilajetet Monastir, ved den 50 km.^ store karstsjø K.;
10 000 indb. K. er sædet for en græsk erkebiskop og
driver livlig handel med pelsverk.
Kastorolje, se Ricinusolje.
Kasträt, mandligt individ, der er berøvet de
sædfrembringende organer (testiklerne) og derved evnen til
at forplante sig. Nutildags sker dette hyppigst derved,
at organerne fjernes paa grund af sygdom, særlig kræft
og tuberkulose. Naar operationen foretages i den yngre
alder, sker der i visse retninger en mangelfuld udvikling
af individet, saaledes at dette nærmer sig den kvindelige
type; navnlig vedbliver stemmen at ligge høit, og der
kommer ingen vekst af skjeghaaret. (Se ogsaa Eunuk.)
Kastrering. 1. (Med.). Se Kastrat. — 2. (Veter.).
Gilding, gjelding, en operation, hvorved kjønskjertlerne
fjernes (testikler eller eggestokkene) ; udføres hyppig paa
handj’^r, f. eks. hingsten, sjeldnere paa hundyr. K. af
hundyr kaldes udhødning.
Kastrop, by i Preussen, regjeringsdistrikt Arnsberg;
16 432 indb. (1905). K. har evangelisk og katolsk kirke,
synagoge, kulgruber, moller og teglbrænderier.
pokulere — ® pokulieren —
© carouse - (f) trinquer, chopiner.
poky @ (dagligtale) dum;
kjedelig; ubekvem, trang.
pol - ® Pol m - © pole
-(f) pôle m.
polacca © polakker, slags
mid-delhavsskib; (mus.) polacca.
polak - (Î) Pole m - ©
Polander, Pole — ® Polonais m.
Poland ©Polen; tophollænder
(fjærkræ).
polaire (f), polar © pol-,
polar-.
polarcirkelen — ®
Pol(ar)-kreis m — © polar (Arctic,
Antarctic) circle — (g cercle (m) polaire
(arctique, antarctique).
polariser (î), polarize © (fys.)
polarisere.
polarité (f) f, polarity ©
polaritet.
Polder (t) m, polder © & (f)
m, inddiget marskland, kog.
poldway © slags grovt
sækkelærred.
Pole © & (t) m, polak,
pole © stang, stake; (sjøudtr.)
øverste stang; rode = 5 meter;
maalestang; (pl) stik, en form af
trælast; stænge (f. eks. bønner);
føre (bære) paa stænger; stake frem.
pole ©, pôle (f) m, pol.
poleax(e) © stridshammer ;
(sjøudtr.) entrebile.
polecat © ilder,
pole-mast © paalemast, mast
og stang i ett.
polemic ©, polémique
polemisch ® polemisk, strids-.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
