- Project Runeberg -  Illustreret norsk konversationsleksikon / Bind IV : Hellige kjortel-Lassalle (Ordbøgerne: Modpart-Reproductibilité) /
1033-1034

(1907-1913)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kastrup ... - Ordbøgerne: P - polemik ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

1033

Kastrup—Katale’xis

Ord, som ikke findes under K, maa søges

1034

Kastrup, by paa Amagers østkyst, med fiskeri og
store fabriker; 1910 indb.

Kasuärslegten (casuarius) adskiller sig fra andre
strudsefugle ved paa hovedet at have en med nøgen,
sterkt farvet hud beklædt benkam. Halsen er nøgen og

besat med hudlapper,
nebbet kort og
sammentrykt, vingerne
repræsenteres af 4—5 smaa
fjær-skafter. De har tre tær.

Siegten tæller 10—12
nærbeslegtede arter. De
er meget sky og færdes i
smaa flokke i kratskoge,
hvor de fører et skjult
liv. I forplantningstiden
lever de parvis. Hunnen
lægger 3—5 eg og
overlader saa udrugningen
af disse og opdragelsen
af ungerne til den noget
mindre han. De
tæmmes undertiden, men
bliver som gamle
umedgjørlige og bidske. Deres
hjem er Ny-Gninea og
omliggende strøg. Den
største art er ny bo 11.
kasuar (c. australis),
der bliver l^/s m. høi.

Kasuistik (af casus, tilfælde), læren om eller
undersøgelsen af moralprincipers anvendelse paa særlige
tilfælde, navnlig hvor et moralbud ikke kan opfyldes, uden
at man overtræder et andet (pligtkollisioner).

Kat (sjøudtr.), en svær talje, hvormed ankeret heises
op under kranbjelken (s. d.); at heise det op slig kaldes
at katte ankeret.

Katafalk kaldes den udsmykkede, oftest sortbetrukne
forhøining, hvorpaa ligkisten anbringes ved høitidelige
begravelser. K. prjdes gjerne med søiler og baldakin;
den anvendtes meget i renaissancetiden, men i vor tid
er den sjelden i brug.

Kataklysmeteorï, se Gu vi er.

Katako^mber kaldes de underjordiske
begravelses-steder, udhugget i den af bløde stenarter bestaaende
undergrund ved Rom, Neapel o. fl. steder, anvendt særlig
i oldkristelig tid. K. bestod af en række smale og ofte vidt
forgrenede gallerier, gjerne i flere etager; enkelte steder
udvidedes de til større rum, hvor gudstjeneste kunde
holdes, f. eks. under kristenforfølgelser. I galleriernes
vægge var indhugget nischer, hvor ligene blev bisat,
hvorefter nischen lukkedes ved en stenplade med den
afdødes navn, hellige sentenser og symboler indhugget
eller paamalet. Denne begravelsesmaade gaar tilbage til
hedensk tid, anvendtes dog særlig af de ældste
menigheder; den oldkristelige kunst og især dens talrige
symboler kan bedst studeres i Roms k., som Galixtus k. ved
Via Appia, Domitillas k. o. a., hvor særlig vægmalerierne
er af interesse. I oldkirken fik de k., hvor kirkens
hellige martyrer var begravet, megen betydning for kultusen,
indtil helgenrelikvierne overflyttedes til kirkerne, da

Nyholl. kasuar (casiiarius australis).

polemik-Polichinelle

kristendommen blev statsreligion. I middelalderen var
k. næsten helt glemt, men i nyere tid er de gjenfundet
og omhyggelig undersøgt. — K. under Paris er gamle,
forladte stenbrud, hvor man navnlig i tiden 1792—1814
hensatte menneskebenene fra en række nedlagte kirkegaarde.

Katakomber.

Katakrêse (eg. «misbrug») vil sige, at et ord
anvendes i modstrid med dets egentlige betydning. Egentlig
indeholder enhver betydningsudvidelse en k., idet
herved bortsees fra den egenskab ved tingen, som opr. har
givet den navn. En gryde er saaledes egentlig en
gjenstand af sten (oldn. grjot), men anvendtes allerede i
oldnorsk ogsaa om jerngryde. Ved kakkelovn tænker
de fleste ikke længere paa, at ordet i sin alm. anvendelse
egentlig indeholder en k. Derimod er k. meget følbar,
naar der tales om, at en kvinde fungerer som formand,
om jenteskydsgut o. 1.

Katalansk sprog og litteratur. Katalansk tales (af
ialt 3V2—4 mill.) i de østlige Pyrenæer (indenfor
Frankriges grænser i det gamle grevskab Roussillon), i
Katalonien og Valencia, paa Balearerne og Pityuserne og i et
enkelt distrikt paa Sardinien. Det er et romansk sprog
(s. d.), staar nærmere ved provençalsk end ved spansk,
ja regnes af nogle for en provençalsk dialekt. I 14 og

15 aarh. fandtes der en ganske blomstrende litteratur
(Ramon Lull; Ramon de Muntaner; Auzias March). Med

16 aarh. begynder en forfaldsperiode, hvor spansk
efter-haanden bliver det herskende sprog. I vore dage gjør et
sterkt maalstræv sig gjældende med al udsigt til at seire.

Katale’ktisk, se Katalexis.

Katalepsi, et symptom ved forskjellige nerve- og
sindssygdomme samt hos visse hypnotiserede individer, der
viser sig ved, at musklerne er stive og spændte og
unddraget viljens indflydelse. Hos kataleptiske kan f. eks.
en asm anbringes i en hvilkensomhelst, noksaa unaturlig
stilling, og her bliver den staaende, saalænge anfaldet
varer, fra minutter til dage. (Jfr. Hypnotisme.)

Katale’xis (græ., « ophør»), i den antike metrik ophøren
af et vers, før rytmen er helt tilende; et saadant vers
kaldes katalektisk (modsat akatalektisk).

polemik - ® Polemik f - ©
controversy, polemicCs) — (D
polémique f.

polemiker — (t) Polemiker m

— @ controversialist — ®
polémiste m.

polemisere — (t) polemisieren

— (e) (imod) join issue with,
combat — ® polémiser.

Polen — (t) Polen n -
©Poland — (f) la Pologne f.

polere — ® polieren; (poleret,
fig.) ogs. gebildet - (e) polish,
burnish, furbish - ©polir; (poleret,
fig.) ogs. civilisé.

polerer — ® Polierer m — @
polisher — (?) polisseur m.

poley-grass (e) (bot.) kattehale,
silkedokke.

polhøide - (t) Polhöhe f —
(e) latitude — ® hauteur (f) du
pôle.

poli (D poleret, glat, sleben (ogs.
fig.), høfiig; m, glans, politur.

police — (D Police f — @
policy - (D police f.

police © & ® f, politi(væsen,
-myndighed); ® ogs. vedtægt, regle-

ment; (forsikrings)police. p. de
chargement ® konossement,
fragtbrev.

policeman © konstabel,
police-office © politiret,
police-officer ©
politiembedsmand.

Polichinelle (g) m, bajas, nar.
le secret de P. en offentlig
hemmelighed, p. dram.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 11:10:20 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ink/4/0571.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free