Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kastrup ... - Ordbøgerne: P - polemik ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1035 Katalog
policier-polissure Ord, som ikke findes ur
Katalog, en ordnet fortegnelse over en samling.
Katalogisering, arbeidet med udførelsen af en slig
k. Efter samlingens art taler man om biblioteks-k.,
museum s-k. o. s. v. Særlig den første har gjennemgaaet
en lang og betydningsfuld udvikling, der har ført til tre
hovedtyper: 1. Den alfabetiske forfatter-k., som
først bliver fuldt brugbar ved at ledsages af et
systematisk register (f. eks. de norske bogfortegnelser). 2. Den
systematiske k., som omvendt forudsætter et
alfabetisk register; den angiver bøgerne i logisk systematisk
sammenhæng, i grupper og underafdelinger (f. eks. k. over
stortingets bibliotek). 3. Ordbogs-k., som opfører
bøgerne baade under forfatter, titel og emne i et samlet
alfabet. Denne type er udviklet i Amerika og har naaet
stor udbredelse, ogsaa i Norge, hvor dog ingen slig k.
endnu er trykt. Omkring disse k.-typer har der vokset
op en mængde katalogiseringsregler, hvoraf især følgende
har havt grundlæggende betydning: Reglerne for British
museums bibliotek, først udarbeidet af en komité med
Panizzi som formand (1841); G. A. Gutter’s «Rules for
a dictionary catalogue» (1876; 4 udg. 1904); Garl Dziatzko’s
regler for universitetsbiblioteket i Breslau (1886),
bearbeidet paa engelsk af K. A. Linderfelt (1890); endelig de
engelske og amerikanske biblioteksforeningers regler,
nylig sammenarbeidet ved en komité («Gataloguing rules:
author and title entries», 1908) samt fællesreglerne for
de preussiske biblioteker («Instruktionen für die
alphabetischen Kataloge der preussischen Bibliotheken», 2 udg.
1909). De to sidste verker er fremgaaet af kravet paa
ensartethed og samarbeide og repræsenterer uden tvil de
hovedveie, hvorefter al senere udvikling maa gaa. De
gamle k. førtes i protokoller, som senere blev afløst af
kapsler, hvor blade kunde sættes ind og tages ud ved
en enkel mekanisme. Nu har bibliotekerne i stor
udstrækning gaaet over til at føre sine k. paa kartonsedler
af en bestemt størrelse (12.5 X 7.5 cm.). Dette har
muliggjort et nyt trin i udviklingen, idet den enkelte seddel
ved trykning kan mangfoldiggjøres og derefter fra et
centralinstitut spredes ud til de enkelte biblioteker. Et
sligt arbeide udføres for øieblikket af kongresbiblioteket
i Washington og flere amerikanske biblioteker, desuden
af det kgl. bibliotek i Berlin, af Institut international de
bibliographie i Brüssel samt i meget beskeden maalestok
af det norske kirkedepartement. — Katalogisering og
den dermed sammenhængende klassifikation (s. d.) er af
stor betydning for de off’entlige bibliotekers eff’ektivitet
og kan kun udføres tilfredsstillende af specialister. Det
er derfor naturlig, at de kooperative tendenser inden
biblioteksverdenen netop paa dette felt venter de største
resultater.— Om andre arter af k., se H a a n d s k r if ter,
Museer og Stjernekataloger. [Litt.: J. H. Quinn,
«Manual of library cataloguing» (London 1899); Theresa
Hitchler, «Cataloging for small libraries» (Boston 1905).]
Katalonien (sp. Gataluna), tidligere fyrstendømme i
det nordlige Spanien, grænser mod n.ø. til Frankrige,
øst og s.ø. til Middelhavet, mod syd til Valencia og mod
vest til Aragonien. 32 187 km.^ med 1 966 882 indb.
(1900). K. er helt igjennem et vildt fjeldland, der i nord
er opfyldt af Pyrenæerne og langs kysten af de
kata-loniske kystfjelde, der er en direkte fortsættelse af
Øst-pyrenæerne. De vigtigste elve er Ebro med dens mange
Kata^rrh
1036
ider K, maa søges under C.
bielve. Ter og Llobregat. Klimaet er sundt. Der dyrkes
hvede, olje, vin, hamp, mais, byg, rug, ris og sydfrugter.
Kvægavlen er ikke betydelig, derimod er industrien god.
K. omfatter prov. Barcelona, Gerona, Tarragona og Lerida.
— Historie. I romertiden var K. en blomstrende
provins (Hispania Tarraconensis), med en rig kultur,
erobredes under folkevandringen af alanerne, 415 af
vestgoterne og endelig 711 af araberne. Da disse i
begyndelsen af 9 aarh. blev fordrevet, dannedes den Spanske
mark under Frankerriget, indtil de mægtige grever af
Barcelona 888 gjorde K. til et uafhængigt fyrstendømme.
1137 forenedes K. ved giftermaal med Aragonien. 1497
forenedes K. og Aragonien i Personalunion med Kastilien,
men til dette stod K. fra gammel tid i fiendtligt forhold,
der senere har vedvaret. [Litt.: Lavondès, «La question
Gatalane» (1908).]
Katalyse. Blander man vandstof og surstof ved alm.
temperatur og maaler volumet nu og da, vil man ikke
iagttage nogen formindskelse, altsaa ikke kunne spore
nogen kemisk virkning. Fører man imidlertid en
platina-svamp ned i blandingen, begynder platinaet at gløde,
og vandstof og surstof forener sig under eksplosion.
Naar et stof (her platina) ved sin blotte tilstedeværelse
fremkalder en kemisk proces uden selv at deltage i
den (platinaet er uforandret tilbage), kalder man dette
stof en katalysator og virkningen k. Man antager,
at vandstof og surstof i virkeligheden forener sig ogsaa
uden platinaets medvirkning, men uendelig langsomt;
platinaets (i alm.: katalysatorens) virkning skulde da
kun være den at forøge processens hastighed. Der
kjendes utallige eksempler paa k., og flere af disse har
stor teknisk betydning; jfr. Svovlsyre: kontaktmetoden.
Katånes, i sagaerne navnet paa den nordøstlige spids
af Skotland, nu Gaithness.
Katapla^sma, fugtigt omslag, i alm. grødomslag.
Kataplei^t, et sjeldent, heksagonalt krystalliserende
mineral, som kemisk er et zirkonholdigt silikat af
kompliceret sammensætning. Findes i farveløse tavler ved
Langesundsfjorden.
KatapU^it var et kasteapparat, der i oldtiden brugtes
som beleiringsskyts. Blokke af træ, sten eller metal
lagdes i en skaal paa enden af en træarm, der sad i en
snoet sterk streng. K. kastede flere hundrede kg.s vegt
paa afstande op til 600 m.
Katara^kt, betegnelse for langstrakte fosser eller
strømsnævringer i større elve. Mest kjendt er Nilens k., der
i et antal af 6 à 7 strækker sig fra Khartum til Assuan.
Katara’kt, et apparat til at mindske en bevægelses
hastighed. K. er oftest en lukket cylinder med et stempel,
som forbindes med den del, hvis bevægelse skal hemmes.
I cylinderen anbringes en vædske (olje), som ved stemplets
bevægelse drives gjennem en liden aabning fra den ene
side til den anden af stemplet eller af en skillevæg.
Bevæges stemplet langsomt, yder vædsken ikke stor
modstand, men denne øges sterkt, naar hastigheden vokser.
Kan man forandre gjennemgangsaabningens størrelse,
kan k.-virkningen reguleres. K. anvendes ved
maskin-regulatorer og som rekylbremse ved kanoner, se ogsaa
Hydraulisk bremse.
Kata^rrh er en form af betændelse i slimhinderne,
der bliver røde og svulne. Ofte iagttages i begyndelsen
policier (g politi-; m,
politimand.
policy © politik;
forsikringsbevis, police; (skotsk)
jurisdiktionCs-distrikt); lystanlæg.
Polier ® m, mestersvend,
polieren (t) polere.
Poliklinik — (t) Poliklinik
f-clinics (pl) - (î) dispensaire m.
Polin ® f, polakinde.
poling @ stængning;
frem-stak(n)ing; stiver(e), ved gravning.
polir (?) polere, glatte, pudse,
slibe; file af; gjøre høflig; civilisere.
Polish (e) polsk,
polish (e) polere; blanke; (fig.)
Ggs. file paa; lade sig polere, blive
blank; politur; dannelse.
polished (e) blankpoleret; fin,
dannet.
polisher © polerer; polértøi.
polisk — ® pfiffig, schelmisch
- © sly, cunning - ® fin, rusé;
malin, malicieux.
polissage ® m, polering osv.
polisseur (g m, polerer, sliber,
polissoir (f) m, polérjern, -staal,
-skive.
polissoire (f) f, glans-,
polér-børste; glattetræ.
polisson ® m, gadegut, knegt,
krabat, skøier; (adj) gadegutagtig ;
kaad, skøieragtig; gemen,
uanstændig.
polissonner (f) føite om (paa
gaden), drive; gjøre skøierstreger;
være gemen.
polissonnerie ® f,
gadegut-streg; skøierstreg; gemenhed,
polissure (f) f, politur, glans.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
