Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Katarrhalsk feber ... - Ordbøgerne: P - polite ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1037
Katarrhalsk feber—Katharer
1038
Ord, som ikke finde!
polite—politur
en tørhed af slimhinden, men snart afløses den af en
forøget afsondring af en tynd, vandagtig vædske.
Efter-haanden bliver denne mere seig, slimet og uklar, tilsidst
tyk, gul, materieagtig. K. træffes hyppigst i de øverste
luftveie (snue), og den almindeligste aarsag er «forkjølelse».
Denne skyldes kanske tildels en indvirkning af kulde,
især kold og fugtig luft. Somme angiver ogsaa stadig at
blive forkjølet, med snue o. 1., naar de bliver fugtige
paa benene. I mange tilfælde er k. af smitsom natur.
Katarrhalsk feber, feber, som er forbundet med
katarrh, i alm. snue og hoste.
Katastrofe (græ.), pludselig, ulykkelig omveltning i et
menneskes liv; voldsom, ulykkebringende
naturbegivenhed; knudens løsning i en indviklet dramatisk handling.
Kate, Hermann Frederik Garel ten (1822—91),
holl. genremaler, udførte virtuosmæssige kostumebilleder
fra 17 aarh.s Holland og nationale folkelivsbilleder; var
tillige en udmerket portrætkunstner.
Katechu (jfr. Gam bir) er et inddampet, vandigt
udkog af kjerneveden af en i Indien voksende busk
(acacia catechu). Danner en tyk sort til brun masse,
der dels har anvendelse som brun farve, dels som garvestof.
Kateder (græ.), lærestol, talerstol, den ophøiede plads
i skolestuer eller læresale, hvor læreren sidder.
Katëdersociali’sme er den opr. polemisk haanlig
benyttede benævnelse paa den etisk-socialreformatoriske
retning, som opstod i Tyskland i 1870-aarenes begyndelse
med G. Schmoller, G. Schönberg og navnlig Adolf Wagner
som de mest fremtrædende repræsentanter. Særlig blev
betegnelsen alm., efterat retningen havde samlet sig i
den 1872 oprettede Verein für Socialpolitik. Men det
gik som saa ofte: spotteglosens brod faldt bort, og navnet
blev tilslut af den nye reformvenlige retning godtaget
uden indvending. Det gik allerede i 1880-aarene ud af
kurs som betegnelse for Eisennach-mændene, kaldt saa
efter stiftelsesstedet for nævnte forening. Senere
benyttedes betegnelsen af og til om en teoretiserende og
doktrinær halvsocialisme hos folk, som staar udenfor den
praktiske socialpolitik.
Katedral (græ.) (k.-kirke), biskoppelig hovedkirke,
domkirke; k.-skole, den til en hovedkirke hørende skole.
Kategori, grundbegreb, forsøg paa at opstille en
række saadanne grundbegreber, at alt tænkeligt kan
indbefattes under dem, er først gjort af Aristoteles, der
opstillede 10. Mest bekjendt er Kants inddeling af 12
k. i fire grupper: kvantitet, kvalitet, relation, modalitet.
Kategörisk (græ.), ubetinget, afgjørende.
Katekëse (af græ. katechein, undervise, Ap. gj. 18, 25)
er den undervisning, som kirken meddeler, dels udøbte
voksne før daaben, dels barnedøbte efter daaben (Matt.
28, 20 «lærer»). Herhen hører baade skolens
religionsundervisning og kirkens konfirmandforberedelse. K. vil
ikke alene virke intellektuelt, men ogsaa karakterdannende
(Efes.4, 13—15). K. er dels analytisk-fortællende, dels, for
viderekomne, syntetisk, sammenfattende stoffet under visse
hovedsynspunkter i bekjendelsens form (jfr. Katekisme).
Kateket, den, der meddeler kirkelig undervisning.
I oldkirken er presten selv k. (hyrder og lærere, Efes. 4, 11,
er én stand). Som særlig stand træffer vi k. i Alexandria.
— I Norge er k. navnet paa en kjøbstad-hjælpeprest,
der tillige er knyttet til skolen.
: K, maa søges under C.
Kateketi^k er læren om katekesens metode, dens stof
(Guds aabenbaring i natur og historie) og dens form.
K. er den pædagogiske disciplin i den praktiske teologi.
Katekisatiön, seKatekese.
Kateki^sme (græ.), betegner alm. en kort fremstilling
af den kristelige tros- og sedelære, beregnet for
barneundervisningen. I oldkirken var k. i Vesten navnet paa
den undervisning, som gik straks forud for
daabshand-lingen, saa især hos Augustin. Herfra gik k. over til at
betegne den elementære undervisning i kristendom, som
sedvanlig omfattede trosbekjendelsen, fadervor og de 10
bud. Luther benytter ordet k. som navn for den
undervisning i kristendom, som skal gives de døbte børn.
Herved er den nuværende brug af k. om den kristelige
barnelærdom blevet alm. Luthers lille k. udkom 1529.
Den hører til den norske kirkes symbolske bøger og
benyttes overalt i den lutherske kirke som grundlag for
undervisningen. Romerkirkens officielle k., «Gatechismus
romanus», er ikke bestemt for børn, men for kirkens
lærere. Derimod har i ældre tid Ganisius (s. d.) og i
nyere tid navnlig J. Deharbe udgivet meget brugte k.
for børn. Den græsk-katolske kirkes officielle k. er
«Orthodoxa confessio». Paa grundlag heraf lod Peter
den store udarbeide en k. til brug for ungdommen (1723);
den er senere omarbeidet og erstattet af andre. I dansk
oversættelse foreligger «Den ortodoks-katolske (orientalske)
kirkes udførlige kristelige k.» (ved G. Siletzky), Kbh. 1908.
[Litt.: A. G. Bang, «Dokumenter og studier vedrørende
den lutherske katekismus’ historie i Nordens kirker»,
I—II (Kra. 1893—99).]
Katekumener (jfr. Katekese, Kateket) kaldtes i
oldkirken de, der forberedtes til daab. Oldkirken maatte
som missionskirke kræve garantier af dem, der meldte
sig til daab; de maatte som k. gjennemgaa en
prøve-og læretid, katekumenatet; under dette regnedes de
endnu ikke til menigheden, maatte f. eks. ikke overvære
nadveren. Barnedaaben fortrængte katekumenatet.
Katernberg, by i Preussen, regjeringsdistrikt
Düsseldorf; 16 960 indb. (1905). K. har evang. og kat. kirke,
kulgruber, jernindustri (Katernberger-Hütte), oljefabrik.
Katët (græ.) kaldes i en retvinklet trekant hver af
den rette vinkels hosliggende sider.
Kateter, et rørformet instrument, der kan føres ind
gjennem urinrøret og den indre øregang (tubakanalen)
for at udtømme vædske eller foretage behandling af
blæren, det indre øre o. s. v. K. forarbeides dels af
metal, dels af haard kautschuk eller blød gummislange.
Katetomëter, apparat til maaling af høideforskjel
mellem to punkter ved fysikalske undersøgelser. En
kikkert med filament kan forskyves langs en vertikal
søile og dreies i et horisontalt plan. Man indstiller den
først paa det ene, saa paa det andet punkt og aflæser
den vertikale forskyvelse paa en paa søilen inddelt
millimeterskala.
Kate^xochên (græ.), i særlig grad, fortrinsvis.
Katfoss, vandfald i Dramselven ved Gjeithus, Modum
herred. Opgives for tiden (1910) at repræsentere 1692
eff. hk., der ved yderligere udbygning vil kunne øges
til 2178^ Ved vandfaldet ligger K. cellulosefabrik.
Kathärer (el. bulgarer), middelalderlig
manikæisk-dualistisk sekt, som fra Orienten over Bulgarien naaede
polite @ høflig; beleven, fin.
politesse (f) f, politeness (e)
høflighed; belevenhed, finhed.
politi - ® Polizei f - Ce} &®
police.
politibetjent — ®
Schutzmann, Polizeidiener m — (g)
(police) constable, policeman — (î)
agent (de police), gardien de la
paix, sergent (m) de ville.
politîcaster politiqueur (?)
m, ivrig politiker, kandestøber.
politiembedsmand — ®
Polizeibeamter m — (e) police officer,
peace officer — (?) officier (m) de
police.
politik - ® Politik f - (e)
(fremgangsmaade) policy ;
(statskunst) politics pl, state-craft - ®
politique f.
politiker - ® Politiker m
-© politician - ® (homme)
politique, politicien m.
politikammer, -station — ®
Polizeiamt n, -wache f — ©
police-office — ® bureau (m) de
police.
politimester - ®
Polizei-meister m — © police master —
® chef (m) de la police.
politiqueur (f) m, ivrig
politiker, kandestøber.
politisere - ® politisieren - (e)
talk politics — ® parler politique;
faire de la politique; politiquer.
politisk - ® politisch - (e)
political - ® politique.
politur - ® Politur f; fig. ogs.
Schliff m - @ polish - ® polis
m, polissure f; fig. ogs. vernis m.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
