Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Katharina ... - Ordbøgerne: P - polling ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1043 Katolske majestæt—Katte
Ord, som ikke findes under K, maa søges un
Polterabend—polychromie
lige embede udgjør den lærende kirke (ecclesia docens);
de øvrige troende, som har pligten at høre (d. e. adlyde;
Luk. 10, 16), kaldes den hørende kirke (ecclesia discens).
Gjenstand for kirkens lære er den guddommelige
aaben-baring (depositum fidei), enten den indeholdes i den
hellige skrift eller i den kirkelige arnelære, der er
nedtegnet i kirkefædrenes skrifter. Da k. k. er stiftet som
sandhedens forkynder og bevarer (Joh. 14, 26; 16, 13;
1 Tim. 3, 15), maa den være ufeilbar i sin lære, og som
eneste af Kristus indstiftede frelsesanstalt (Matt. 18, 17;
Mark. 16, 16) maa k. k. ogsaa være enesaliggjørende.
Dette udelukker ikke, at de, som i god tro (bona fide)
befinder sig udenfor kirkens synlige samfund, ogsaa kan
frelses. — Den k. k.s ydre ordning (hierarkiet) er i vore
dage følgende: 17 patriarker (8 af latinsk ritus (s. d.),
9 af orientalsk ritus), 968 erkebispe- og bispedømmer,
139 apostoliske vikariater og 55 apostoliske præfekturer
(disse to sidste slags embeder tilhører missionslandene).
K. k.s centralstyre er i Vatikanet i Rom og forestaaes af
paven, som understøttes af 70 kardinaler (sacrum
collegium, sjelden fuldtalligt). Til behandling af de
forskjellige sager er indstiftet kirkelige kongreationer (1910
17 i tal), hver med en kardinal i spidsen og en sekretær
samt flere eller færre underordnede funktionærer. — K.
k. har et fuldstændigt diplomati. Den hellige stol (k. k.s
betegnelse overfor de verdslige stater) udsender gesandter
(apostoliske nuntier) til og indgaar overenskomster
(konkordater) med de stater, som er villige til at træde i
diplomatisk forbindelse med k. k. Dette sker til
varetagelse af de religiøse interesser. — Til Norge kom den
k. k. sammen med kristendommen (11 aarh.). Hel
organisation fik k. k. først ved midten af 12 aarh. Norge
havde da en erkebispestol (i Nidaros); under denne
hørte 10 bispestole: 4 i Norge og 6 i bilandene (2 paa
Island, 1 paa Grønland, 1 paa Færøerne, 1 paa
Orkn-øerne og 1 paa Suderøerne med øen Man). Fra
reformationens indførelse (1537) til 1843 var udøvelsen af
den katolske religion forbudt i Norge. Nævnte aar fik
en katolsk prest fra Stockholm tilladelse til at holde
gudstjeneste i Kristiania. Efter 1845 var det tilladt at
oprette menigheder. Da stiftedes paany den første katolske
menighed, St. Olavs menighed i Kristiania, og i 1856
toges St. Olavskirken i brug. Den katolske mission i
Norge stod under cNordpolmissionen» med hovedsæde i
Stockholm til 1869, da pave Pius IX oprettede det
«apostoliske præfektur for Norge». I 1892 ophøiedes misssionen
til et «apostolisk vikariat» med en biskop i spidsen. For
tiden (1910) tæller missionen 14 stationer med ligesaa
mange kirker (2 i Kristiania, 1 i Drammen, 1 i
Fredriks-hald, 1 i Fredrikstad, 1 i Porsgrund, 1 i Kristiansand,
1 i Stavanger, 1 i Bergen, 2 i Trondhjem, 1 i Harstad,
1 i Tromsø og 1 i Hammerfest), der betjenes af 21 prester.
Ved enhver kirke er en katolsk skole. I sygepleien (og
for en del som lærerinder) virker søstre af tre katolske
ordenskongregationer: St. Josefssøstrene har hospitaler i
Kristiania, Kristiansand, Drammen, Fredrikshald,
Fredrikstad og Porsgrund. I Kristiania har de ogsaa et institut
for forældreløse børn samt et noviciat for søsterelever.
Samlet antal 147. St. Elisabetsøstrene har hospitaler i
Trondhjem, Tromsø og Hammerfest samt et gamlehjem
i Kristiania. Samlet antal 37. St. Franciskussøstrene
1044
har hospitaler i Bergen og Stavanger. Antal 25. Antallet
af katoliker i Norge udgjorde ved sidste folketælling
(1900) 1969. [Litt.: Bang, «Udsigt over den norske kirkes
historie under katolicismen» (1887).]
Katolske majestæt, titel for de spanske konger,
allerede benyttet i middelalderen og høitidelig givet
Ferdinand den katolske af pave Alexander VI i anledning
af maurernes fordrivelse.
Kato’ptrik, læren om lysets refleksion (jfr. Dioptrik).
Katost (hot.), se M al va.
Katsena, Vest-Afrika, tidligere Haussarige i brit.
Nord-Nigeria mellem Sokoto og Kano paa vandskillet mellem
Niger og Tsad. Hovedstaden K. var ca. 1600—ca. 1800 den
største by i Sudan med angivelig ca. 100 000 indb., men
kom i forfald, da fulbefolket fik herredømmet. Brit. 1903.
Katsj, se Gut ch.
Katsjar, se Cachar.
Katsura, Tar o (1847—), marki, jap. statsmand, var
søn af en samurai, deltog i kampen mod shogunatet
1868, var militærattaché i Berlin 1875—78, generalmajor
1885 og førte tredje division i krigen mod Kina 1894—95.
Krigsminister 1898—1900, premierminister 1901—05 og
siden juli 1908. Sammen med fyrst Ito (s. d.) ledede K.
den politik, der førte til forbundet med England og
Buslands nederlag, alligevel maatte K. en tid vige for en
yderliggaaende nationalistisk strømning (se Japan,
historie). K. er typen paa den besindige jap. liberalisme.
Katte, et fællesnavn for en del smaa arter af
katte-slegten (s. d.); de har lodret stillede pupiller, lange haler
og overgaar i størrelse ikke synderlig vor alm. hus-k.;
i vild tilstand er de indskrænket til den gamle verden;
af k. kan særlig nævnes stepp e-k. (felis manul), ensfarvet
sølvgraa, issen fint sortplettet, halen med seks sorte ringe
og sort spids; lever i Mellem-Asiens høiland. Vild-k.
(f. catus), lidt større og kraftigere bygget end tam-k. med
lidt kortere hale, tykkere mod enden; farven som hos
vor typiske graa sortstribede hus-k. ; lever i tætte
bjerg-skoge, nu kun i Nord-Asien og Øst-Europa (Karpaterne),
men tidligere langt videre udbredt i Vest- og Nord-Europa,
saaledes ogsaa i Danmark, hvor den forlængst er
udryddet; den efterstræber smaapattedyr og fuglevildt. Den
nubiske kat (f. maniculata), udbredt i Afrika og
Sydøst-Asien ; paa oversiden bleggul eller graa, lysere,
næsten hvidlig paa undersiden; nakken og ryggen med
otte smale, mørke længdestriber. Laar og ben let
tver-stribede, halen med sorte ringe og sort spids; denne art
blev af de gamle ægyptere anseet for hellig og vistnok
holdt tæmmet; dens velbevarede mumier findes nu 1
umaadelige mængder i særlige k.-grave. Denne art
ansees for stamformen til vor alm. hus-k. (f. m. domestica);
i oldtiden holdtes denne endnu ikke som husdyr i Europa,
saaledes hverken hos grækerne eller hos romerne, først
i 11 eller 12 aarh. synes den at have vundet indpas her.
Nu udbredt som husdyr over hele den civilicerede verden,
knapt engang de koldeste egne undtagne; ved spanierne
bragt til det nyopdagede Amerika. Ved kultur er den
spaltet ud i mange lokale racer, varierende i farve (hvid,
sort, rødgul, blaagraa o. s. v.), størrelse, behaaring o. s. v. ;
nævnes kan den langhaarede angora-k., haleløse k. fra
Japan og øen Man, k. med hængende ører og lange
silkebløde haar fra Kina o. fl. a.
Polterabend (t)m, aftenen før
et bryllup.
Polterbaum ® m, læssetræ.
Polterei ® f, støi; spetakkel;
gammelt kram.
Polterer (t) m, buldrebasse.
grinebider.
Poltergeist (t) m, husaand,
nisse; buldrebasse.
polterig (t) buldrende, stølende,
larmende.
Polterkammer ® f,
pulterkammer.
Polterkasten ® m,affaldskasse.
poltern ® støie, larme, buldre;
banke, slaa; fare støiende afsted;
skjende og smelde.
Poltervater (t) m, grætten far
(paa scenen).
poltron (f) (m), poltroon (e)
kryster, rædhare, kujon; (f) ogs.
ræd af sig, feig.
poltronnerie ® f,
poltroonery © feighed, kujoneri.
poly © (bot.) poleimynte.
poly- © & (î) (i sammensætn.)
mange-.
polyandri — ® Vielmännerei,
Polyandrie f - © polyandry - ®
polyandrie f.
polyandria @ pl, (bot )
mange-hannede.
polyanthes © aurikel,
polychromatic ©,
polychrome (D mange-, flerfarvet.
polychromie ® f,
mangefar-vethed.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
