Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kattefod ... - Ordbøgerne: P - polyeder ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
polyphonique—pomadig
1047 Kalksten-
Ord, som ikke findes und»
mest udbredt i de varmere regioner. K. viser kun ringe
forskjellighed i indre bygning, men falder, mest efter
ydre eiendommeligheder i flere grupper, saasom løver,
tigre, pantere, katte, gauper (se nærmere under
de enkelte grupper).
Kattesølv anvendes tildels som navn paa mineralet
glimmer (s. d.).
Katteøiesten, en varietet af mineralet kvarts, som er
gjennemsat af fine, silkeglinsende asbesttraade, der giver
den et eiendommeligt skjær. Vakker k. faaes fra
For-indien og Ceylon og anvendes sleben som smykkesten.
Kattowitz, by i Preussen, regjeringsdistrikt Oppeln,
nær den russiske grænse, 270 m. o. h.; 35 772 indb. (1905).
K. har evangelisk og katolsk kirke, synagoge, gymnasium,
realskole, driver stor industri især i broncevarer, tagpap,
lervarer, træimpregnering, har bryggerier og møller og
stor handel.
Kattun fra det franske ord coton (bomuld) afledet
betegnelse for glatte, tætte, lærredsvævede stoffe. Tildels
er k. ensfarvet og sterkt appreteret (for-k. og bogbinder-k.),
men mest med paatrykt farve. Sidstnævnte k. kaldes ofte
hos os sirts, i England calicot i Frankrige indienne.
K.-trykning foregaar mest i valsetrykmaskiner med valser,
som har en cylinderflade af kobber, hvori er graveret
fordybninger svarende til mønstret, og som kan fyldes
med farve, medens denne kan helt bortviskes fra den
glatte del af valsens cylinderflade. Der anvendes en
graveret valse med tilhørende farvepaaføringsvalseverk
for hver af farverne, som paatrykkes i rækkefølge efter
hinanden, idet man dog kan sløife valsen for de af
farverne, som dannes ved trykning af to eller flere farver
ovenpaa hverandre (f. eks. grønt ved gult paa blaat).
I forbindelse med trykmaskinen maa der anordnes et
tørreapparat, hvori det trykkede tøi føres saaledes
ophængt i folder eller ført over valser, at de trykte
partier ikke berører hverandre under tørringen.
Gjen-nem trykmaskinen føres tøiet somoftest paa et særskilt
tøibaand, saakaldt medløber.
Katugle, se Natugle sle g ten.
Katwijk aan Zee [kâtvaik an ze], landsby og
badested i Nederlandene, prov. Syd-Holland, ved Nordsjøen
og en kanal af Rhinen; 9170 indb. (1905). Tre rækker
sluser beskytter ikke alene landet mod sjøen, men bag
sluserne findes samlebassiner, hvori vandet under flodtid
opsamles og faar frit afløb i den paafølgende ebbe.
Sluserne er bygget 1807 og udvidet 1841.
Katzbach, venstre bielv til Oder i Schlesien,
udspringer ved Ketschdorf i Preussen, regjeringsdistrikt Liegnitz,
gaar først i nord, saa n.ø. og munder efter 98 km. langt
løb ikke langt fra Parchwitz.
Kauai, ø i Stillehavet, den vestligste af Havajigruppen,
1515 km.2 med 20 562 indb. (1900), deriblandt mange
tyskere, som eier de fleste af plantagerne. Der dyrkes
sukker og ris.
Kaudervælsk, uforstaaeligt sprog, fra tysk
Kauder-wålsch, eg. «kræmmeritaliensk», alm. om den gebrokne
tysk, som taltes af de ital. bissekræmmere i Syd-Tyskland.
Kauf beuren, by i det sydlige Bayern, regjeringsdistrikt
Schv^aben, ved Wertach, bielv til Lech, 682 m. o. h.;
8361 indb. (1901). K. har to evangeliske og fire katolske
kirker, raadhus, realskole, historisk museum, fransiskaner-
-Kaukasien 1048
der K, maa søges under C.
indekloster, fabriker for landbrugsmaskiner, symaskiner,
lim og cement, jernstøberier, farverier og driver stor
handel med vin, bomuldsvarer og ost.
Kauifmann, Angelika (1741—1807), t. malerinde,
en af det 18 aarh.s mest berømte kvinder, smuk, meget
musikalsk, litterært interesseret, i samkvem med tidens
store aander, en Winckelmanns elev og en Goethes
veninde. Hun tog, efter flere aars studiereiser i Italien,
fast bopæl i England 1765, feiredes i de høieste
sam-fundskredse og nød æren af at blive medlem af
akademiet. Et ulykkeligt egteskab med en eventyrer, som
udgav sig for en svensk grev Horn, blev opløst; hun
giftede sig paany med en maler, Zucchi, og flyttede 1781
til Rom, hvor hun i sit hjem samlede om sig en stor
kreds af lærde og kunstnere. Hendes malerkunst, i
sværmerisk, antikiserende aand, er svag i tegning og
overfladisk i kolorit; hun har sin styrke i portrætet,
hvor en let gratiøs ynde træder frem. Et af hendes
bedste og mest kjendte malerier fremstiller «Psyche, som
med sit haar tørrer Amors taarer».
Kauffmann, Friedrich (1863—), t.filolog, germanist,
siden 1895 professor i Kiel. Skrifter: «Geschichte der
schwäbischen Mundart» (1890), «Deutsche Metrik» (2 opl.
1907), «Deutsche Mythologie» (2 opl. 1892), «Balder»
(1902) m. m. Udgiver siden 1896 sammen med Gering
«Zeitschrift für deutsche Philologie».
Kauffmann, Hermann (1808—89), t. maier, har fra
Nord-T^^skland, Alperne og Norge hentet motiver til sine
landskabsbilleder, hvoraf vinterbillederne særlig maa
fremhæves. Han malte ogsaa genre; hans kunstnervirke
var væsentlig knyttet til hans fødeby Hamburg.
Kauffmann, Hugo (1844—), t. genremaler, søn af
forannævnte Hermann K., har fra det tyske landsbyliv
hentet motiver til humoristiske folkelivsskildringer, noget
besiegtet med de gamle hollandske genremaleres kunst.
K. er desuden bekjendt for sine humoristiske seriebilleder
i tusch-, blyant- og pennetegning.
Kaufmann, Carl Richard Johannes (1846—94),
d. journalist og forfatter. Inden hans mangeartede
forfatterskab kan fremhæves de korrespondancer, han fra
1870-aarene skrev fra Paris, samt bøgerne «Fra det
moderne Frankrige» (1882), «Pariserliv i firserne» (1885),
«Paris under masken» (1887) og «Paris under
Eiffel-taarnet» (1889).
Kaufmann, Richard von (1850—1908), t.
nationaløkonom. 1879 professor i Aachen, 1889—94 i
Gharlotten-burg, senere i Berlin; han havde i Gaprivis kanslertid
(1890—94) vidtrækkende indflydelse som
centraladministrationens raadgiver i økonomiske og finansielle
spørs-maal. Hans store autoritet var grundlagt paa verkerne
«Die Finanzen Frankreichs» (1882), «Die öffenthchen
Ausgaben der grösseren europäischen Länder nach ihrer
Zweckbestimmung» (1889) og «Die Eisenbahnpolitik
Frankreichs» (1896). Gjorde sig ogsaa bemerket som
ivrig arkæolog; han foreslog som saadan vellykkede
udgravninger i Lilleasien, det nordlige Syrien og Ægypten.
Han eiede et merkeligt privatmuseum af arkæologiske
skatte og kunstsager.
Kaukasien, generalguvernement i Rusland, paa
grænsen mellem Europa og Asien, mellem det Sorte hav og
det Kaspiske hav; 472 554 km.^ med 10 653 900 indb.
polyphonique ® nertonig,
-stemmig; tonerig.
polypier ® m, polypstok.
polypode (e) & ®m, sisselrod;
@ ogs. tusenben.
polypody @ sisselrod.
polyptich © mangebladet tavle,
polyscope (e) polyskop,
forflerende glas.
polystyle© flerradet søilegang.
polystyle (?) med mange søiler.
polysyllabe (D m,
polysyl-able @ flerstavelsesord.
polysyllabe, polysyllabique
(f), polysyllabic © mangestavet,
flerstavelses .
polytechnicien (|) m,
polytekniker.
polytechnic(al)©,
polytechnique ® polyteknisk.
Polytechnikum ® n,
polyteknisk læreanstalt.
polyteisme — ©Polytheismus
m — © polytheism — (f)
polythéisme m.
polyteist — ® Polytheist m
-© polytheist — (?) polythéiste m.
polyteistisk - (t) polytheistisch
- © polytheistic(al) — ®
polythéiste.
pomace © (æble)mos.
pomacé pomaceous ©
æble(mos)agtig.
pomade — (t) Pomade f — ©
pomatum — (?) pommade f.
Pomade (t) f, pomade; flegma;
ro, hvile.
pomadig (t) pomadlseret;
flegmatisk, ligegyldig.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
