Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kaukasiske mur ... - Ordbøgerne: P - pomadisere ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1049
Kaukasiske mur—Kaukasus
1050
Ord, som ikke findes under K, rna
nder C.
pomadi sere—Pommer
(1907). Ved Kaukasuskjeden deles K. i Gis-K. mod nord
og Tran S-K. mod syd. Den nordlige del er en slette,
der gaar jevnt over i det sydrussiske lavland. Midt
gjennem landet strækker sig fra n.v. til s.ø. den mægtige
Kaukasuskjede (s. d.), der mod syd falder steilt af mod
det transkaukasiske lavland, der som et smalt belte
skiller K. fra Armenien. — Klima. Den nordlige del
af K. er fornemmelig om vinteren meget kold, da de
østlige og nordøstlige vinde har fri adgang, medens de
sydlige vinde bliver holdt tilbage. Temperaturen er i
Vladikaukas (paa nordsiden, 680 m.) 8.5°, den koldeste
maaned jan. -r-4.8°, den varmeste juli 20.2°, i Tiflis
(paa sydsiden, 430 m.) middeltemperatur 12.7 den
koldeste maaned jan. 0.2° og den varmeste juli 24.5°.
Regnmængden vokser fra øst mod vest, ligesom den
tiltager med høiden. Vladikaukas 820 mm., Tiflis 490 mm.
og Godaur (2160 m. o. h.) 1390 mm. Temperaturfald for
hver 100 m.s stigning er paa nordsiden 0.58 sydsiden
0.43°. Snelinjen ligger paa nordsiden 4400 m. og paa
sydsiden 4300 m. — Planteveksten viser en fordeling,
der svarer til klimaets forskjelligheder. I det nordlige
findes træløse stepper, der dog mod vest af de russiske
kolonister er blevet forvandlet til akerland. I
bakkelandet ved foden af Kaukasus findes løvskog og
nødde-skog. Dyrket er her vindruen (til 975 m.), kastanje (til
1100 m.) og valnødtræ, der ogsaa vokser vildt (til 1415 m.).
Høiere oppe har man rug og byg indtil 1800 m., medens
birken naar lige til 2450 m. — Dyreverdenen er
ogsaa meget rig paa arter. K. har en egen art stenbuk
(capra caucasica), og af rovdyr findes bjørn, ræv, gaupe
og ulv. I syd er der endnu tigre og pantere. Af fugle
findes ørn, lammegrib, pelikan, flamingo. Landet er rigt
paa slanger, og græshopper er en ren plage for
aker-bruget. I det Kaspiske hav findes en sælhund (phoca
caspica). Baade det Kaspiske hav og det Sorte hav er
rigt paa fisk, hvoriblandt findes den kostbare stør
(acipenser ruthenus). — Befolkningen er meget
uensartet. Man finder russere, tyskere, grækere, armeniere,
osseter, kurder, alle af indoeuropæisk race, endvidere
tschetschensere, tscherkesere, abchasere, lesghiere, grusiner,
imeritiner, mingreliere og jøder. Af den mongolske
race findes tyrker, tatarer, kalmukker og esther. —
Religionen er fornemmelig græsk-katolsk og islam. En
erkebiskop residerer i Tiflis, en biskop i Kutais og
Stavropol og en armenisk patriark i Etschmiadsin. Af sekter
findes der en masse. — Næringsveie er fornemmelig
akerbrug, og der, hvor der er nok regn, er det godt trods
de primitive redskaber; der dyrkes rug, hvede, mais, ris,
tobak, bomuld, vin. Finere kulturer for te, ramie og
bambus findes ved Batum, rosenkultur til udvinding af
rosenolje er anlagt i Kachetien. Af frugter findes især
ferskener og aprikoser og store strækninger er indrettet
til dyrkning af meloner og laurbærtrær, for silkeormens
skyld, idet K. er et af verdens største silkeproducerende
lande, aarlig over 80 tons raasilke. Fabrikindustri findes
kun i Baku og Tiflis. Husindustrien (tepper, sjaler,
silketøier, vaaben, smykker) er betydelig, men gaar
tilbage paa grund af den sterke konkurrance med fabrikerne.
Der findes mange mineraler (nafta, kul, manganerts,
kobber, jern, salt), mineralkilder og hede svovlkilder.
Der findes 16 jernbanelinjer med en skinnelængde af
3365 km., hvoraf 3286 km. normalspor. — Forvaltning.
K. deles i 14 guvernementer og distrikter. Nord for
Kaukasus ligger Stavropol, Kuban- og Terekdistriktet.
Syd for Kaukasus guvernementerne Tiflis, Kutais,
Jelis-savetopol, Baku, Erivan og Sortehavsprovinsen og
distrikterne Batum, Daghestan, Kars, Sukhum og Sakatali. I
spidsen staar en generalguvernør med 11 guvernører.
Generalguvernøren er tillige generalkommandant for
arméen. I Trans-K. findes ni tyske kolonier (Petersdorf,
Freudental, Marienfeld, Alexandersdorf, Elisabethtal,
Alexandershilf, Katharinenfeld, Helenendorf og Annenfeld)
og i Gis-_K. 16. Hovedstaden er Tiflis.
Kaukasiske mur, se Der ben t.
Kaukasiske race (se Folkeracer) omfatter ifølge
BlumenMch: europæere, vestasiatere og nordafrikanere.
Kaukasiske sprog. Der tales i Kaukasus en mængde
forskjellige sprog. Enkelte af dem hører til bekjendte
sprogætter, saaledes ossetisk, der er et indoeuropæisk
sprog (iransk), men ellers synes de, trods mange
indbyrdes forskjelligheder, at udgjøre en særlig sprogæt.
Man deler dem i: 1. en nordlig gruppe, der omfatter
sprog som abchasisk, tscherkessisk, kasikumykisk o. s.v.,
og 2. en sydlig gruppe, der foruden hovedsproget georgisk
omfatter mingrelisk, lazisk m. fl. [Litt. : R. von Erckert,
«Die Sprachen des kaukasischen Stammes» (1895).]
Kaukasus, en mægtig fjeldkjede, som i nordvestlig—
sydøstlig retning strækker sig mellem det Sorte og
Kaspiske hav i en længde af 1100 km. og en bredde op
til 170 km. Kamhøiden er paa den største strækning
mere end 3000 m. o. h., og naar undtages den lavere del
mod n.v., er intet pas lavere end 2400 m. Fjeldkjeden,
som blev opfoldet ved et søndenfra kommende tryk i
tertiærtiden, falder mod syd forholdsvis steilt af i en
brudrand, medens heldningen paa nordsiden er mindre
sterk. Langs den midtre del af K. optræder mest gamle
krystallinske bergarter, der mod nord og syd flankeres
af mesozoiske og yderst tildels tertiære stene. Dog er
den geologiske bygning noget forskjellig i vest og øst.
Man pleier at adskille tre dele: 1. Vest-K., som regnes
at strække sig til passet Nachar. I denne del, som er
forholdsvis lavest, idet den i Psysch Dagh har sin største
høide 3800 m., er hovedkjeden bedst udviklet, idet denne
bestaar af krystallinske bergarter, medens parallelkjederne
udenfor dannes af blødere bergarter. 2. Gentral-K.,
som afviger fra den øvrige del af fjeldmassen derved, at
der her ogsaa mod nord haves en brudrand. I Gentral-K.
er der ingen egentlig hovedkam, men langs den midtre
zone optræder en række mægtige fjeldpartier, som tildels
naar op til 5000 m. (Kochtantau 5210 m., Baltakaja
4900 m.). Denne høide overgaaes imidlertid af nogle
trachytiske vulkankegler, der hæver sig paa et nordligt
fremspring, ca. 40 km. nordenfor midtzonen. Af disse
vulkaner er Kasbek (5050 m. h.) og Elbrus (5630 m. h.)
de mest kjendte. 3. 0st-K., som regnes at strække sig
fra 45Vs gr. ø. 1. I denne del mangler for det meste
krystallinske bergarter, men istedet optræder fornemmelig
jurabergarter, som imidlertid naar op til en meget
betydelig høide (Basardjussi 4480 m., Schach Dagh 4255 m.).
— I K. er der ved erosion dannet mange dybe og vilde
tverdale, medens længdedalene i det hele taget er lidet
udpræget. Det betydeligste pas er efter Terek-elvens
pomadisere — (t) pomadisieren
— @ pomatum — @ pommader,
pome (e) æblefrugt,
pome-citron @ citronæble.
pome-granate (e) granatæble,
pomerans — ® Pomeranze f
- @ bitter orange - ® orange f.
pomeransfugl — ® dummer
Regenpfeifer m — © dotterel
plover — ® le petit pluvier m.
pomeranstræ — ®
Pome-ranzenbaum m — @ orange tree
- ® oranger m.
pomiculteur (f) m, frugtavler,
pomiculture (f) f, frugtavl,
pomiferous (e)
æblefrugtbæ-rende.
pomiforme (f) æbleformet,
pommade (f) f, pomade, salve,
pommader (f) pomadisere.
pommaille ® f, (kollektiv)
tarvelig-e æbler.
pomme (f) f, æble; kongle; (de
terre) potet; knap (paa stok o. 1.);
sprut (paa vandkande); hode, ijæs;
(de choue, de laitue) kaal-,
salathode.
pommé (D m, æbleskive,
pommé (g fuldendt, rigtig,
erke-.
pommeau (g m, pommel (^
(kaarde-, sadeDknap ; @ ogs.
garvers) narvrui; banke, dunke; narve.
pommelé ® smaaskyet. gris
p. abildgraa (hest).
pommeler (g): se p. skye saa
smaat over.
pommelle (f) f, rist.
Pommer ® m, pommeraner;
klods, tølper.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
