- Project Runeberg -  Illustreret norsk konversationsleksikon / Bind IV : Hellige kjortel-Lassalle (Ordbøgerne: Modpart-Reproductibilité) /
1063-1064

(1907-1913)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kegle ... - Ordbøgerne: P - porc ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

1063

Kehl—Keiserkrone

Ord, som ikke findes under K, maa søg(

porphyrîsation—portal

lader kuglen denne, er slaget tabt. Efter de veltede
keglers antal og indbyrdes stilling beregnes de vundne
points; et vundet parti kaldes en potte.

Kehl, by i Baden, kredsen Offenburg, ved Rhinen
ligeoverfor Strassburg; 3284 indb. (1905). K. har kirke,
realskole, havn, industri og handel. Sydøstlig ligger
landsbyen K.; 4810 indb. (1905).

Kehl, se Kil.

Kehraus (t., «fei ud»), slutningsdansen ved brylluper
og dansemoroer, afdansning.

Kehr rad, se Kj errat.

Keighley [kfli], by i Nord-England, grevskabet York,
West-Riding, ligger i den dybe Airedal; 41 564 indb. (1901).
K. har teknisk skole, kamgarns- og bomuldsspinderier
og væverier, maskinverksteder og verktøifabriker. 1888
skjænkede hertugen af Devonshire byen en smuk park.

Keil, Karl (1838—89), t. billedhugger, særlig kjendt
ved sin karakterfulde portræteringskunst. Har udført
Sedanrelieffet paa seierssøilen i Berlin, Vilhelm I’s buste
i Wiesbaden og kolossalstatuen af keiseren paa Berlins
raadhusfaçade.

Keilhau, Baltazar Mathias (1797—1858), n. geolog;
var den første, som tog mineralogisk eksamen ved vort

universitet, 1821. Efter
at have taget praktisk
bergeksamen paa
Kongsberg 1823 foretog han
studiereiser i Tyskland,
Böhmen, Schweiz og
Frankrige. Ved sin
hjemkomst 1826 blev han
ansat som lektor i
bergvidenskab ved
universitetet. 1827 foretog han
en reise til Finmarken,
Beeren Eiland og
Spitsbergen og gjorde
værdifulde geologiske og
botaniske indsamlinger. I de
nærmest følgende aar
bereiste han fremdeles det
nordligste Norge, senere
indskrænkede hans
reiser sig væsentlig til den
sydøstlige del af landet.
I 1834 udnævntes K. til professor og virkede som
saadan, indtil han aaret før sin død maatte tage
afsked paa grund af sygdom. K.s arbeide som geolog var
meget betydeligt, særlig er hans iagttagelser
mønstergyldige, hans teoretiske spekulationer derimod, som
f. eks. hans transmutationsteori, d. e. at de vulkanske
bergarter var omdannede sedimenter, paa grund af
manglende kemiske kundskaber ofte meningsløse. Hans
hovedverk, «Gaea Norvegica» (1838—45), er i mange dele
et meget værdifuldt arbeide; de medfølgende karter er
for sin tid overordentlig gode. K. har sammen med
prof. Boeck ved sine reiser i de dengang ukjendte norske
fjeldtrakter i væsentlig grad bidraget til, at disse, specielt
Jontunheimen, blev kjendt og paaagtet.

Keilhau, Hans Vilhelm Dopp Mandall (1845—),
n. officer, søn af den høit anseede chef for krigsskolen.

1064



Baltazar Mathias Keilhau.

Wilh. Chr. K. (1812—73). Løitnant i Bergenske brigade
1866, traadtel872 over i artilleriet, 1885 kontorchef i
armé-intendanturen, 1892 major og distriktsintendant i
Kristiansand. 1900 generalintendant og chef for intendanturkorpset
med generalmajors grad. Har været kongevalgt medlem
af landsskytterstyret, medlem af den militære høiesteret,
meget interesseret medlem af Norges forsvarsforening.

Keilhaui’t (yttrotitanit), et efter B. M. Keilhau
opkaldt sjeldent mineral, som krystalliserer monoklint
og kemisk bestaar af et titanosilikat af kalcium,
aluminium, jern og yttriummetaller. Findes flere steder i
Norge, saaledes i Arendalstrakten.

Keilhaus top benævnes fjeldtoppen straks øst for
Galdhøpiggen, paa samme fjeldryg som denne. Opstigningen
til Galdhøpiggen gaar over K., der har faaet sit navn
efter prof. B. M. Keilhau (s. d.).

Keiser, Reinhard (1673—1739), t. komponist, bosat
i Hamburg, hvor den første tyske operascene var stiftet
i 1678. K.s overordentlig frugtbare virksomhed som
operakomponist skabte denne scenes glansperiode, især
da Händel ogsaa i nogen tid bidrog med flere verker.
K. ledede ogsaa anseede vinterkoncerter og virkede i
nogen tid i Kbh., hvor han fik titel af kgl. kapelmester.
Døde som kantor ved domkirken i Hamburg.

Keiser, fornemste titel for et lands overhoved. Ordet
stammer fra lat. Cæsar (opr. udt. kaisar), der var
familienavn for de rom. k. af det juliske hus og siden førtes af
alle k., indtil Hadrian gjorde det til ærestitel for
tronfølgeren. Medens de romanske folk holdt fast ved
militærtitelen imperator (fr. empereur, eng. emperor), gik k. over
i tysk og nordiske sprog. 395—476 var der to romerske
k.; fra 476 gjorde den østromerske k. krav paa at være
eneste arvtager af imperiet, men traadte snart i skygge
for det nye vesteuropæiske k.-dømme. Karl den store
lod sig 800 krone til k., og titelen var siden 962—1806
knyttet til det tyske kongedømme. 1806 nedlagde
Frans II k.-titelen, men havde 1804 antaget titel af
østerrigsk k., der endnu gjælder. Napoleon’erne kaldte
sig k. som udtryk for cæsarisme (s. d.). 1721 antog
Peter den store titel af k., der ligeledes føres af den
tyrkiske sultan. 1871 forenede de tyske stater sig om
et tysk k.-dømme, knyttet til Preussens hersker, og
1876 antog dronningen af England titel af keiserinde af
Indien. Endvidere føres titelen bl. a. af Japans og Kinas
herskere.

Keiseren er benævnelsen paa fjeldskaret mellem
Fana-raaken i nordøst og Skagastølstinderne i sydvest.
Gjen-nem skaret fører en alm. fjeldovergang mellem Turtegrø
og Skogadalsbøen.

Keiserkanalen. 1. En kanal i Aragonien i Spanien,
som forbinder Tudela med Zaragoza. Den har en længde
af 119 km. og en dybde af 3.3 m. og anvendes væsentlig
som vandingskanal. — 2. En kanal i Kina, som
forbinder Peking med Hangtschou. K, er anlagt med
forskjellige formaal for øie og er dels benyttet som
vandingskanal, dels som skibskanal. Den paabegyndtes
allerede i det 7 aarh , men fuldførtes først under
mongolernes herredømme. Længde omtr. 1100 km., bredde
80—330 m. Nu temmelig forfalden og betydningsløs.

Keiserkrone (herald.), se Krone.

Keiserkrone (bot.), se Fritillaria.

porphyrisation (f) f, rivning,
porphyriser ® rive,
pulverisere.

porpoise @ (zool.) nise, tumler,
porraceous (e) løggrøn, grønlig.
Porree ® m, purre(løg).
porridge © grød, (tyk) velling,
suppe. ^

porringer (e) grød , suppefad;
liden pande til at varme barnemad.

pors (bot.) — (t) Porsch, Porst,
gemeiner Gagel m — © (sweet)
gale, sweet willow — (f) piment
(m) l’oyal.

port - (t) Thor n, Pforte f
-(e) gate, doorway; (kanon )
port-(-hole) — (D porte; (indkjørsel)
porte (f) cochère ; (skude- ) sabord m.

Port (t) m, port (g) & (f) m,
havn(estad); (flg.) tilflugtssted; ®

& (e) ogs. portvin; @ ogs. (kanon-,
styk)port; holdning; (sjøudtr.)
bagbord; lægge (roret) bagbord.

port®m, bæring; porto,
postpenge, fragt; (skibs) drægtighed,
tonnage; holdning, reisning; spil,
haandkort.

portable @ bærbar, (let)
transportabel, portativ.

portable (Î) til at gaa med,
præsentabel (dragt o. 1.).

portage (e) & ® m, bæring,
transport ; bærepenge, bæreløn ;
drag, bærested, mellem to vand.

portal — (t) Portal, Hauptthor
n — @ porch, ornamental gateway
— ® portail m.

portal @ portbue; (dækket)
portal; (anat.) port-.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 11:10:20 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ink/4/0586.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free