Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Keiserkultus ... - Ordbøgerne: P - portant ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1067
porte-bouquet-porte-croisée ord, som ikke findes un
om ungarske forhold. Af disse kan særlig fremhæves
hans verk «Ernæringsstatistiken i Ungarn».
Keller, Albert von (1844—), schw. maler, elev af
Lenbach og Ramberg i München. Allerede hans tidligste
smaa, genremæssige arbeider var udført med en vis
koloristisk virtuositet, som udvikledes ved studier i Paris,
hvor han optog det hist. maleri af 1886 og vakte megen
opmerksomhed ved sin «Jairi datters opvækkelse», en
realistisk komposition bygget paa historisk-arkæologiske
studier. K. er ogsaa kjendt som portrætkunstner;
desuden interiører og arkitekturstykker med fremtrædende
malerisk virkning.
Keller, Augustin (1805—83), schw. statsmand, 1831
professor ved gymnasiet i Luzern, 1834 direktør for
lærerseminariet i Wethingen. Som politiker bekjæmpede
han ivrig ultramontanismen og jesuiterne; 1870 blev han
leder af den gammelkatolske bevægelse i Schweiz og
1875 formand for det krist.-katolske synodalraad.
Keller, Ferdinand (1800—81), schw. arkæolog, opr.
naturforsker, knyttet til Zürichs tekniske institut, lededes
ind paa arkæologien ved forhistoriske gravfund gjort
under geologiske studier i Alperne. Hans navn er særlig
knyttet til de vigtigste undersøgelser af schweiziske
pælebygninger (s. d.); K. er grundlægger og leder af det
antikvariske selskab og museum i Zürich.
Keller, Ferdinand (1842—), t. maler, studerede i
Karlsruhe landskabsmaleri under Schirmer, historiemaleri
under Canon, blev senere professor og direktør for
akademiet sammesteds. Foruden landskabsbilleder,
historiestykker og portræter har K. udført større vægmalerier,
saaledes i universitetsaulaen i Heidelberg, pompøse,
figurrige kompositioner af megen malerisk virkning.
Keller, Friedrich Gottlob (1816—95), t. væver i
Sachsen, bekjendt som opfinder af fabrikmæssig
fremstilling af træmasse ved slibning (1843), hvilken opfindelse
har været af den største betydning for Norge. Han fik
en kompagnon i papirfabrikdirektør Heinrich Volter, som
udtog patenterne, men maatte paa grund af forskjellige
omstændigheder leve sit liv i kummerlige kaar. Først i de
sidste tre aar af hans liv nød han godt af en livrente
tilveiebragt ved sammenskud af papir- og
træmassefabrikanter i Tyskland og andre lande og blev ogsaa iøvrigt æret
paa flere maader. I 1908 blev der reist ham et
monument i Hainichen i Sachsen, hvortil norske fabrikanter
bidrog med et betydeligt beløb.
Keller (K. vom Steinbock), Friedrich Ludwig
(1799—1860), schweizisk retslærd og politiker, oprindelig
ansat i Schweiz i forskjellige embeder, efter 1847 prof.
i Berlin. Hovedverker: «Ueber Litiskontestation und
Urtheil» (1827) og «Der römische Givilprocess und die
Aktionen».
Keller, Gottfried (1819—90), t.-schw. digter, født i
Zürich, vilde først blive maler og studerede i München
1840—42. Nøden drev ham hjem, og han fandt hjemme,
at han mere var digter end maler. Hans første
digtsamling (Heidelberg 1846) vandt kyndiges bifald, han
fik stipendium af kanton Zürich til at studere i
Heidelberg, hvor han levede revolutionsaarene 1848—49 i en
kreds af liberale lærde. I 1850 reiste han til Berlin for
at blive dramatiker, men fik i de fem aar, han boede
der, ikke noget drama færdigt. Derimod udgav han nye
Keller—Kellermann
1068
digtsamlinger og skrev sin selvbiografiske roman «Den
grønne Henrik» (1854—55, omarbeidet 1879—80, saa
den ender forsonende og ikke som oprindelig tragisk.
Dansk oversættelse af H. Drachmann 1883). Med et slag
vandt han derved plads blandt Tysklands mest
fremragende forfattere. Kort efter kom første bind af hans
schweizer noveller «Die Leute von Seldwyla» (1856,
oversat af G. Brandes 1875 og i sin helhed af Alfr. Ipsen 1883).
Skildringens liv og dybe og rige sundhed vandt alles
hjerter. 1861 blev K. statsskriver i kanton Zürich, en
stilling han indehavde til sin død. Siden har han
udgivet, foruden at Seldwylasamlingen blev forøget med
flere fortællinger, de yndige og aandfulde «Syv legender»,
en samling «Zürichernoveller», en novellecyklus «Das
Sinngedicht», hvor han viser sig som livsglædens lyse
forkynder, og romanen «Martin Salander», hvor han
hudfletter moderne pessimisme og unatur. K.s skildring
sprudler af liv og taler ud af en sund, rig og sterk sjæl.
Han er den tyske litteraturs mest fremragende novellist
i det 19 aarh. Han er schweizisk patriot til bunden af
sit hjerte, og den schweiziske folkekarakter har i hans
digtning faaet sit mest levende udtryk. [Litt.: Biografi
af Ricarda Huch (6 opl. 1904).]
Keller, Helen Adams (1880—), født i Tuscumbia
i Alabama. 18 maaneder gammel mistede hun syn og
hørsel fuldstændig og kom 1887 i Perkins’ institut i
Boston, hvor hun i begyndelsen blev undervist paa samme
maade som Laura Bridgman (s. d.). Men da
efterretningen om Ragnhild Kaatas (s. d.) heldige undervisning i
mundtlig tale kom til Amerika, gik man i 1889 over til
lydsprogmetoden og med et særdeles tilfredsstillende
resultat. K.s usedvanlige aandsevner har bragt hende
langt videre end nogen døv og blind før hende. Under
veiledning af sin stadige husfælle Miss A. Sullivan og
andre lærere har hun gaaet igjennem et fuldstændigt
gymnasie-kursus og i tyveaarsalderen taget
studentereksamen ved Radcliffe college under Harvard universitet
i Cambridge, Mass. [Litt.: H. K., «Mit liv» (Kra. 1904).]
Keller, Judith, pseud. for Janson, Drude Krog (s.d.).
Keller, Ludwig (1848—), t. historiker;
geheime-arkivar i Berlin. Hans talrige historiske arbeider
behandler især reformationstiden, humanismen og almindelig
kulturhistorie.
Kellermann (fr. officerer). 1. François Christophe
de K., hertug af Valmy (1735—1820), fr. marskalk.
Deltog som underofficer i den preussiske syvaarskrig, men
steg hurtig og blev 1788 general. Sluttede sig til
revolutionen, førte den franske hær under kanonaden ved
Valmy 1792. Fik 1793 kommandoen over Alpehæren;
var en tid mistænkt og fængslet under
rædselsherre-dømmet. Maatte 1796 afgive en del af sin hær til
Bonaparte og brugtes i de følgende aar mest i Frankrige selv
til hærorganisationsarbeider. 1801 senatets formand, 1804
marskalk, 1809 hertug af Valmy. — 2. François Etienne
de K., hertug af Valmy (1770—1835), fr. general, søn
af foreg. 1796 Bonapartes adjutant, udmerkede sig
ved Marengo 1800, hvor seieren for en stor del skyldtes
ham. Haardt saaret ved Austerlitz 1805. 1814 udnævnte
Ludvig XVIII ham til kavaleriinspektør. 1 de 100 dage
sluttede han sig til Napoleon og deltog i slagene ved
Ligny og Waterloo.
porte-bouquet (f) m,
blomsterglas.
porte-bouteilles ® m,
flaskekurv.
porte-cahiers (f) m,
skole-mappe, -taske.
porte-cannes ® m,
stokke-stativ.
porte-carabine (f) m,
karabin-(hake).
porte-carafes (f) m, karaffel-,
flaskebrikke.
porte-cartes ® m,
visitkoit-mappe.
porte-cendres (f) m,
askebæger.
portechaise — ©Portechaise,
Sänfte f — (i) (sedan-)ehair, sedan,
(lukket) close chair — (î) chaise
(f) à porteurs.
porte-chaise ® m, bærer af
portechaise.
porte-chape ® m, prest i
kor-kaabe.
porte-chapeau(x) (D m,
hatte-stativ.
porte-choux (f) m, gartnerhest.
porte-cierge (f) m, kjertebærer.
porte-cigar(ett)e (f) m, ci-
gar(et)mundstykke.
porte-cigar(ett)es (f) m, ci-
gar(et)fatteral, -bæger.
porte-clefs (f) m, slutter,
fangevogter; nøkkelhank.
porte-couteaux (?) m,
knivstol.
portecrayon (?) m,
blyantholder.
porte-croisée (f) f, altan-,
balkon-, glasdør.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
