Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Keppel ... - Ordbøgerne: P - Posament ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1081
Keppel—Ke^rmesbær
1082
Ord, som ikke findes under K, maa søges under C.
K, maa søges under G.
Postamt—poste restante
Johamies Kepler.
tre love lykkedes ham
ikke, thi først maatte
Galilæi grundlægge
me-kaniken. Sine love
fremstiller han i sin lærebog
i astronomi og benytter
dem i sine planettabeller,
de nøiagtigste for de
følgende 100 aar. Ved
siden heraf skriver han
om kometer og den nye
stjerne i 1604. Ved alle
disse banebrydende
arbeider havde K. faaet et
stort navn, men jo større
hans ry blev, desto mere
pinagtig blev hans
livs-vilkaar. I 1612 maatte
han tage en lærerstilling
i Linz og senere
henvende sig i sin yderste
fattigdom til Wallenstein, men forgjæves. Hans samlede
skrifter i otte bind udgav Frisch, «Joannis Kepleri
astronomi Opera omnia» (Frankfurt 1858—71). I 1808 reistes
et monument over ham i Regensburg og i 1870 i hans
fødeby Weil der Stadt. Af nyere biografier nævnes:
Müller, «J. K.» (Freiburg in B. 1903).
Keppel, Sir Henry (1809—1904), eng. admiral,
ud-merkede sig i den kinesiske krig 1842 og paa krydstogter
mod pirater i Ostindien. 1855 eskadrechef foran
Sebasto-pol, 1856 atter i Kina som kontreadmiral, 1877—79
admiral of the fleet.
Kërak (El K.), by i Syrien, øst for det Døde hav,
1040 m. o. h.; 10 000 indb. Gammel by (Kir Moab), var
før vigtig, da den beherskede karavaneveiene fra Syrien
til Arabien og Ægypten. Den nye jernbane gaar langt
øst for byen.
Keramikk (af græ. kerameiko’s, efter en plads i Athen,
hvor lervarer solgtes), betegnelse for lervareindustri i sin
almindelighed. Pottemagerkunsten hører til
menneskehedens ældste industrigrene. Lerkar formedes dels frit
med hænderne, dels (allerede i oldtidens Ægypten, mindst
1400 aar f. Kr.) paa pottemagerskive. Gjenstandene
tørredes oprindelig i solen, senere brændtes de ved ild.
(Jfr. de enkelte grene af k., Terracotta, Fajance,
Porcellæn, Stentøi.)
Keratinen el. hornsubstanser kaldes de
protein-stoffe, der udgjør hovedbestanddelen af horn, klover,
negler, haar, uld, fjær, overhuden o. 1. De angribes langt
vanskeligere af reagenser end de fleste andre
protein-stoffe og udmerker sig ved at være særlig rige paa svovl.
Kerati^tis, hornhindebetændeise, se Hornhinde.
KévSLtryfkeratri’], Emile de (1832—1904), fr.politiker
og skribent. Deltog i det mexikanske felttog indtil 1865,
da han gik ud af hæren. 1869 deputeret (liberal), 4 sep.
1870 udnævntes han af den nationale forsvarsregjering
til politipræfekt i Paris, men allerede 12 okt. gik han i
luftballon til Tours, hvor han blev uenig med Gambetta,
saa han trak sig tilbage til privatlivet. Siden da
væsentlig optaget af litterære sysler. Har skrevet om det
mexikanske felttog, om 4 sep. 1870 o. m. a.
Kerbela, by i Mesopotamien, s. f. Eufrat og 100 km. s. f.
Bagdad, ved den projekterede Bagdadbane ; 65 000 indb.
Den vigtigste handelsby for hele Nord-Arabien og
udgangspunkt for store pilgrims- og handelskaravaner til Mekka.
Kerberos (lat. Cerberus), i græsk mytologi en
trehovedet, slangehaaret hund ved indgangen til
underverdenen; søn af Tyfaon og Echidna.
Kercha (Ghoaspes), elv i det vestlige Persien, rinder
gjennem Luristans fjelde i sydøstlig retning under navnet
Sedmera og bøier senere mod s.v. ind i Mesopotamien,
hvor den forsvinder i sandet og knapt naar Tigris.
Kerékgyarto [kérêk-dzartoj, År päd (1818—1902),
ung. historiker, 1864—98 professor i ungarsk historie i
Budapest. Har skrevet «Ungarns kulturhistorie» (2 bd.),
«Haandbog i Ungarns historie» (7 bd.), «Tidstavler for
Ungarns historie» og «Stephan Széchényis liv».
Kerguelen [kærglæ’], fransk ø i det sydlige Indiske
hav paa 70° ø. 1. og 49° s. br., omkr. 3700 km.^ Det
er en bjergfuld ø, sterkt indskaaret af havet, med et
raat og kjøligt klima. Trær findes ikke, derimod ikke
saa faa blomsterplanter. Der er et noksaa rigt dyreliv,
og i havet omkring findes en mængde sjøelefanter og
hvaler af forskjellig slags. Øen er uden fast beboelse.
Den blev i 1772 opdaget af franskmanden
Kerguelen-Trémarec og i 1893 annekteret af Frankrige. Et fransk
selskab fik eneret til fangst der og har overdraget denne
til et norsk selskab (1908), som har oprettet en hval- og
sælfangerstation paa s.ø.-kysten (Royal Sound), hvor det
beskjæftiger 120—150 mand aaret rundt. Den
hovedsagelige fangst er sjøelefanter og knølhval.
Kerï (bedre: kerë, aramæisk, «det som bør læses»)
kaldes gamle varianter, som er anbragt i margen af hebr.
bibelhaandskrifter og udgaver, fordi de efter de jødiske
kritikeres mening er at foretrække for de tilsvarende
ord i teksten, det som er «skrevet» (aramæisk këthïb).
Kerkrade, by i Nederlandene, prov. Limburg; 12 002
indb. (1905). K. har stenkulsbergverker.
Kerkuk, by i tyrkisk Asien, Mesopotamien, 150 km.
s.ø. for Mosul, skal have 30000 indb. Øst for byen
profeten Daniels formentlige grav.
Kerkyra, se Korfu.
Kerl, Bruno (1824—1905), t. metallurg; blev i 1862
professor i Klausthal og gik i 1867 over til en lignende
stilling ved bergakademiet i Berlin. Hans vigtigste skrifter
er «Handbuch der metallurgischen Hüttenkunde» (1861
—65) og «Grundriss der Salinenkunde» (1865). K. var i
længere tid medredaktør af det bekjendte tidsskrift
«Berg-und hüttenmännische Zeitung».
Kermadecøerne [kdmadek], i Stillehavet n.ø. for
Ny Seeland paa omkr. 30° s. br. og 178° 30’ ø. 1.,
be-staar af fire smaa vulkanske øer paa tilsammen 39 km.^
med 5 beboere (1906). Var ubeboet i 1886, da
englænderne tog øgruppen i besiddelse.
Kerman, se Kir m an.
Ke^rmes er benævnelsen for røde farvestoffe som det
mineralske svovlantimon, for k.-skjoldlusen og for et
bær, k.-bæret.
Ke’rmesbær (bot.), de røde bær af den fra
Nordamerika stammende og i Middelhavslandene ofte dyrkede
og forvildede, indtil 3 m. hoie plante phytolacca decandra.
Bærene benyttes meget til farvning af vin og sukkervarer.
Posament ® n, agraman, bord,
Posamenterie (t) f,
possement-arbeide.
Posamentier 0 m, possement-
Posaune (t) f, basun.
Posaunenschnecke ®f,
tiom-petsnile, -snegl.
pose — ® Beutel, Sack m —
© bag - (D sac m.
Pose ® f, (teatralsk, affekteret)
stilling, positur.
pose © stilling,positur; sætte fast,
i forlegenhed; maalbinde; placere.
pose ® f, (ned-, paa)lægning;
anbringelse; ophængning,
opstilling, opsætning; installation;
opstilling (af vagt); afløsning; stilling,
holdning; sidden model;
effekt-jageri; affekterethed.
posé ® adstadig, alvorlig,
fornuftig, sat. bien p. i en god
stilling; anseet.
pose: p. sig — ® bauschen,
Falten schlagen - (e) bag - ®
faire des poches; goder.
poser (e) (en) haard nød at
knække, vanskeligt spørsmaal.
poser (^ lægge, stille, anbringe;
indlægge, installere; udstille; (fig.)
opkaste, forelægge (en et spørsmaal);
antage, (forud)sætte, ponere; (mus.)
anslaa, falde ind med; (q) give en
anseelse, position; staa model,
sidde (for); jage efter effekt; skabe
sig; gjøre sig vigtig, p. SUr hvile
paa. se p. en optræde som.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
