Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Keppel ... - Ordbøgerne: P - Posament ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
peset -possessed
1083
Ord,
Kern
ikke find(
Ketel
1084
Kern, Johan Hendrik Caspar (1833—), orientalist,
født paa Java, studerede i Utrecht, Leiden og Berlin,
1863—65 professor i Benares og siden 1865 professor i
Leiden i sanskrit og sammenlignende sprogforskning.
K. har offentliggjort et stort antal værdifulde arbeider
inden den orientalske filologis omraade.
Kern, Johann Konrad (1808—88), schv^.
statsmand, jurist, spillede tidlig en rolle i sin fødekanton
Thurgau og siden ved forbundsdagen. 1848 var han en
af ordførerne for forfatningsrevisionen og forfattede
sammen med Druey (s. d.) udkastet til den nye
forfatning. 1857—83 var han schweizisk gesandt i Paris.
Kerner, Andreas Justinus(l786—1862), t. digter
og lægevidenskabelig forfatter. K. studerede medicin i
Tübingen, hvor han sluttede venskab med Uhland og
G. Schwab; sammen med dem regnes han til den
«schwabiske digterskole>. Under en fleraarig reise i
Tyskland skrev han sin betydeligste bog, de fantastiske
«Reiseschatten von dem Schattenspieler Lux». Efter sin
hjemkomst blev han badelæge i Wildbad og udgav
sammen med Uhland og Schwab flere digtsamlinger og
1817 sine «Romantische Dichtungen». Han blev saa
distriktslæge i Weinsberg, om hvis erobring i bondekrigen
1525 han skrev en bog i gammel krønikestil. Som
mediciner kom han ind paa studiet af somnambulisme og
dyrisk magnetisme, og han fattede den romantiske tro
paa en mystisk aandeverden ; han har udgivet skrifter om
disse emner, om borddans og om Mesmer, opdageren
af den dyriske magnetisme. Desuden skrev han sin
bekjendte fortælling «Die Seherin von Prevorst> i samme
aand. Som lyriker bygger han paa folkevisen; han eier
dens ynde, dens stemningsfylde og dens træffende
ud-tryksmaade. Men hans digtning søger mod det aandige,
det mystiske, og han har forkjærlighed for det
gaade-fulde. Flere af hans digte er blevet folkesange.
Kerner, Anton Joseph, Ritter von Marilaun
(1831—98), østerr. botaniker, professor i botanik og
direktør for den botaniske have i Wien. Studerede især
plantebiologi og floristik. Af hans verker er følgende
mest kjendt: «Das Pflanzenleben der Donauländer» (1863)
og det rigt illustrerede «Das Pflanzenleben» (1887—91).
K. gjorde sig ogsaa fortjent ved anlæg af
planteforsøgs-haver, især i den alpine region.
Kernkamp, Gerhard Wilhelm (1864—), holl.
historiker, 1901 professor i Amsterdam, 1903 i Utrecht,
har to gange besøgt Skandinavien og paa grundlag af
arkivundersøgelser der udgivet «Verslag van een
onder-zoch in Zweden, Noorwegen en Denemarken naar
Archi-valia> (1903), «Zweedische Archivalia» (1908) og «Baltische
Archivalia» (1909) m. m. Er desuden udgiver af den
store nye samling af Jan de Witts breve (I, 1906).
Kerry [kéri], grevskab i Irland, prov. Munster, ved
Atlanterhavet; 4692 km.^ med 165331 indb. (1901). K.
er et fjeldland og naar i Carrantuohill 1074 m. og har
mange maleriske egne, saaledes de berømte
Killnarney-sjøer. K.s kvægavl og fiskeri er ubetydelig. Hovedstad
er Tralee.
Kersanti’t, mørk finkornig sten af lamprofyrgruppen,
bestaaende væsentlig af plagioklas og magnesiaglimmer.
Danner gange i krystallinske bergarter, saaledes f. eks.
ved Aschaffenburg.
ider K, ma
Kertsch. 1. Halvø paa den østlige side af Krim, guv.
Taurien, 150—200 m. høit steppeland, har dyndvulkaner,
nafta- og saltkilder og saltsjøer. — 2. By i Rusland,
guv. Taurien, paa halvøen Krim, ved Strædet ved K.
eller Jen i kale, det 40 km. lange, 3 km. brede og 6 m.
dybe stræde, der forbinder det Asovske hav med det
Sorte hav; 33 347 indb. (1907). K. har to gymnasier,
realskole, driver betydelig handel med korn, salt og fisk.
I nærheden ligger byen Jenikale og den sterke fæstning
K., der forsvarer indløbet til det Asovske hav. — K.
tilhørte indtil 1475 genueserne, derpaa tyrkerne og siden
1771 russerne. Under Krimkrigen blev K. bombarderet
11—14Juni 1855.
Keruber (hebr. kerUb, plur. kerUbTm) er i det gamle
testamente betegnelse for en egen art himmelkse væsener,
oprindelig vistnok en personifikation af uveirsskyen, som
bærer tordenguden (2 Sam. 22, 11); deraf udtrykket «han
som troner over (paa) k.», brugt om den gjennem
pagtes-arken repræsenterede (krigs)gud, 1 Sam. 4,4, eller om
Jahve som folkedommer, Ps. 99, 1. K. fungerer ogsaa
som vogtere af hellige steder, saaledes ved Paradiset,
1 Mos. 3, 24. Om k. i tabernaklet og i templet, se 2 Mos.
25, 18 flg., 1 Kong. 6, 24 ff., Ezek. 41, 18. Hvad deres
udseende angaar, var dyreskikkelsen den mest
fremtrædende, jfr. Ezek. 1, 5; 10, 20, hvor de benævnes chajjöt,
dj^r. Høist sandsynlig peger k. som vogtere tilbage til
de vingede tyre- og løvekolosser med menneskeansigt
ved indgangen til de babyloniske og assyriske templer
(se pi. Babylonisk assyrisk kunst, bd. I, sp. 620),
omend disse kolosser, saavidt man hidtil ved, ikke har
nogen med den hebraiske ligelydende betegnelse.
Kerulärios, Michael (d. 1058), den patriark i
Konstantinopel, under hvem skismaet med romerkirken
fuldbyrdedes. K. havde angrebet Rom for brugen af
usyret brød i nadveren og lukket de romerske kirker i
sit stift; pave Leo IX besvarede dette skridt med banbullen.
Kervyn de Lettenhove [-hofd], Joseph Bruno
Maria, baron (1817—91), belg. historiker og politiker,
fra 1861 klerikalt medlem af huset, 1870—71
undervisningsminister. Han udgav en række historiske, sterkt
ultraraontant farvede arbeider, bl. a. «Histoire de Flandre»
(6 bd., 1847—55) og «Les Huguenots et les Gueux»
(6 bd., 1882—85).
Kerykei^on (gr.), d. s. s. Caduceus (s. d.).
Kerynitiske hind, se Herakles.
Kescho, se Hanoi.
Kesja, se Harald Kesja.
Kessel-Loo, by i Belgien, prov. Brabant,
arrondissement Löwen; 7675 indb. (1902). K. har maskinbyggeri.
Kesselsdorf, landsby i Sachsen, kredsen Dresden;
823 indb. (1905). Her seirede 15 dec. 1745 preusserne
under Leopold von Dessau over sachserne under Rutowski.
Kesteven [kést^vdn], eget forvaltningsdistrikt
(administrative county) i det sydlige Lincolnshire, England; 1909
km.’ med 103962 indb. (1901). Hovedstad er Grantham.
Kete Kratschi, Vest-Afrika, handelsby og
regjerings-station i den tyske koloni Togo med ca. 9000 indb.,
ligger ved Volta-elven paa grænsen mod britisk
Guldkysten, 95 m. o. h.
Ketel, Gornelis (1548—1616), holl. maler; født i
Gouda, virkede i Fontainebleau (fra 1566), senere i London
poset - ® bauschig - © baggy
— ® qui fait des poches.
poseur ® m, (ned-, ind)lægger,
opsætter; vigtigper, laps.
positif positive © positiv;
bestemt, sikker, vis, udtrykkeVig;
(sbm) (gram., mus.) positiv;
virkelighed, det sikre; (|) ogs. beregnende;
praktisk, prosaisk; © ogs.
ubetinget, afgjørende (bevis).
position © & ® f, stilling;
position; © ogs. sætning, tesis;
(?) ogs. beliggenhed, plads.
positiv — (t) positiv, bestimmt
— © positive - ® positif. Se
ogs. lirekasse.
positsveness © virkelighed,
vished, sikkerhed, bestemthed ;
paa-staaelighed.
positivism ©, positivisme (?)
m, positivisme.
positiviste ®(m), positivist(isk).
positur - (Î) Positur, Haltung,
Stellung f — (g) posture, attitude
— (^ pose, posture; position; (se
meUre en) garde f.
Posse Ci) f, narrestreg, gjøgleri,
farce. P.n reissen gjere løier.
posse © (jur.) amts væbnede
styrke; (dagligtale) (hel) smale,
braate, mængde.
posséder possess ©
besidde, eie; raade over; ® spee.
være inde i, kjende til bunds;
være mægtig (sprog); optage (ens
tanker), se p. (f) (kunne) styre sig.
p. one’s self of © bemægtige
sig.
possessed © besat.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
