- Project Runeberg -  Illustreret norsk konversationsleksikon / Bind IV : Hellige kjortel-Lassalle (Ordbøgerne: Modpart-Reproductibilité) /
1091-1092

(1907-1913)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kh. ... - Ordbøgerne: P - Postamt ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

1091

Ord, som ikke findes under K, rna

postérieur—postkontor

marken. I begge vær er der post, telegraf og
dampskibs-anløb. I disse to vær opfiskedes sammen med Baasfjord,
Syltefjord og Havningberg i 1908 57 000 stkr. skrei af
380 fiskere. I 1907 opfiskedes der i K. 1030 000 stkr.
skrei af 577 fiskere. I begge vær er der trandamperier.
I Ytre K., der er det største, bor der ialt 328 indb. i
39 huse.

Kibi’tka, rus. kjøretøi, et slags overdækket bordvogn,
der ligesom den aabne telega i almindelighed forspændes
med tre heste. K. bruges ogsaa som navn paa det
kir-gisiske nomadetelt.

Kibla (arab.), den retning, muhammedaneren vender
sig mod under bønnen. Muhammed bestemte først (af
opmerksomhed mod jøderne), at man skulde vende sig i
retning af Jerusalem, siden blev det forandret til Mekka.
En nische (mihräb) i moskéernes væg giver anvisning paa k.

Kidd, Benjamin (1858—), eng. sociolog. Forberedte
sig først for konsulatveien i Kina, 1877 ansat i
administrationen for Indien i London, men studerede ved siden
af naturvidenskab, historie og filosofi. Gjorde 1894 stor
opsigt med verket «Social evolution» (dansk overs, ved
Teisen, Kbh. 1900), hvori søgtes paavist, at den moderne
verdens kulturoverlegenhed over antiken ikke skyldes
intellektuelle fremskridt, men det fond af næstekjærlighed,
kristendommen havde tilført civilisationen. Fremskridtet
betinges altsaa ikke af idéernes, men af følelsernes
uddybelse og religiøsitetens vekst. I «Principles of western
civilisation» (1902, ny udg. 1908) søgte han, om ikke
med ubetinget held, at levere en historiens filosofi. Siden
1908 er K. knyttet til Oxford universitet.

Kidde, Harald Henrik Sager (1878—), d. forfatter,
debuterede 1900 med en samling «Sindbilleder», men
vakte først opmerksomhed med den altfor brede, men
inderlige og tankerige dobbeltroman «Aage og Else, døden»
(1902) og «Aage og Else, livet» (1903). Han har senere
udgivet «Luftslotte» (1904), «De blinde» (1906), «Loven»
(1908) og «Den anden» (1909). K. fremtræder i sin
produktion som en strengt alvorlig og dybt søgende
menneskeskildrer med udpræget sans for mystik. — Hans
hustru Astrid Margrethe Ehrencron K. (1872—),
d. forfatterinde, har foruden en samling «Eventyr» (1901)
offentliggjort en række fortællinger: «De stille dage»
(1906), «Forældrene» (1909) o. fl.

Kidderminster, by i Mellem-England, grevsk.
Worcester, ved Stour; 24 681 indb. (1901). K. har gotisk
kirke, latin- og to fagskoler, kamgarnsspinderi,
teppe-væveri (de saakaldte brüsseler- eller axminstertepper),
farveri og bryggeri.

Kiddike (bot.), d. navn paa akerreddik.

Kiel, Friedrich (1821 — 85), t. komponist, professor
ved den kgl. høiskole i Berlin, medlem af akademiets
senat, høit anseet som lærer i teori og komposition. Af
hans mange vokale og instrumentale verker er hans andet
rekviem og oratoriet «Kristus» de mest bekjendte.

Kiel, by i Preussen, regjeringsdistrikt Schleswig i det
inderste af den 18 km. lange Kiel er F Öhr de, en bugt
af Østersjøen; 163 772 indb. (1905). K. er en af
Tysklands bedste havne, er hovedkrigshavn og staar ved Keiser
Wilhelms kanal i forbindelse med Nordsjøen. K. har
seks evangeliske og katolsk kirke, synagoge, kgl. slot,
gammelt raadhus og talrige mindesmerker. Industrien

Kibi’tka-Kieler

1092

nder C.

omfatter træarbeider, oljemøller, men fremforalt skibs- og
maskinbygning. Det keiserlige verft har storartede
verksteder, tre bygnings- og udrustningsbassiner, seks tørdokke,
flydedok og beskjæftiger 7000 arbeidere. Germania verft
har syv dokke og 4000 arbeidere og Howalt verk seks
dokke og 2600 arbeidere. Handelsflaaden var i 1907
107 skibe paa tilsammen 54 811 tons, antallet af
indløbende skibe var 4319 paa 594 581 tons og udgaaende skibe
3866 paa 553 739 tons. Dampskibslinjer forbinder K.
med de tyske hovedhavne og med Danmark (Korsør, s. d.).
Af undervisningsanstalter kan nævnes universitetet, med
1025 studerende (vinterhalvaaret 1907—08), bibliotek
(260 000 bind), gymnasium, realskole, marineakademi,
skoler for musik, haandverk, maskinbygning og
skibsbygning; kunst- og naturhistoriske samlinger, teater og
lærde selskaber, endvidere blindeinstitut, militærlasaret
og universitetssygehuse. K. styres af tolv
magistratsmedlemmer og et kommunestyre paa 30 medlemmer.
I K. er norsk vicekonsul. — K. fik 1242 lybsk stadsret,
tiltraadte 1284 hansaforbundet og fik 1665 universitet.

Kiel seet fra havnen.

Kielce (Kjelzy), guv. i Rusland, Polen, nord for
Gali-zien, 10 093 km.^ med 924100 indb. (1907). K. er opfyldt
af de yderste udløbere af Karpaterne og naar i Lysa
Gora 612 m., vandes af Weichsel og dens bielve og har
et behageligt klima. Indbyggerne driver akerbrug,
havedyrkning og bergverksdrift (zink, bly, kul) og har
bom-uldsvæveri, brændevinsbrænderi og møllebrug. K. deles
i syv kredse: Andrejev, K., Mjechov, Olkusch, Pintschov,
Stopniza og Vloschtschov. — Hovedstaden K. ligger
malerisk ved Silniza; 23 178 indb. (1907), har mange
kirker, to gymnasier, biskoppeligt seminar og nonnekloster.

Kieler, Laura Anna Sophie Müller (1849—),
n-d. forfatterinde, debuterede 20 aar gammel med
«Brands døtre», et livsbillede af «Lili», sterkt paavirket
af Ibsen. Tog ophold i Danmark 1872 og egtede 1873
daværende adjunkt K. De nordligste egne og folk har
hun skildret i «André fra Kautokeino» (1879) og «Laurekas
Korpoinen» (1881). Af størst interesse er hendes
nationalpatriotiske produktion, hvori hun navnlig har talt
sønderjydernes sag: «Han faldt ved Helgoland» (1894), «Paa
post» (1895), «Sønderjydske børn» (1898) o. fl.

postérieur (f), posterior @

senere, (nyere, yngi’e); bag(erst)-,
bagre; ® m, bag(del).

postériorité ® f,
posteriority @ senere indtræffen,
sted-finden; ® (de date) senere datum.

postérité (f) f, posterity @
efterkommer(n)e, efterslegt(en).
postern © bagdør ; udfaldsport,
postfix (ê) suffiks; suffigere.

postfrei ® portofri, franljo.
post-haste @ (i) flyvende hast,
post-house @ skydsstation ;
posthus.

posthume (f), posthumous

© (barn) som er født efter faderens
(moderens) død; (fig.) efterladt;
posthum.

posthus — ® Post(haus, -amt)

f (n) - (i) post-house, -office — (^
poste f.

postiche (f) kunstig, forloren;
falsk, uegte.

postil - ® Postille f-@ book
of sermons — (g) sermonnaire m,
postil @ randbemerkning ;
præken, homilie.

Postillon ®m, postillion (e).

postillon (D m, postfører,
postillon; skydsgut; ® ogs. forrider.

postique @ senere tilføiet
ornament.

Postkarte (g f, brevkort,
postkasse — (t) Postkasse f;
(brev-) Postbriefkasten m — (g)
letter box, pillar-box - ® boîte (f)
aux leUres.

postkontor — (t) Postbureau,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 11:10:20 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ink/4/0600.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free