Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kielland ... - Ordbøgerne: P - potable ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1095
Kielland 1097
Ord, som ikke findes
Kielland, Valentin Axel (1866—), n. billedhugger,
elev af Skeibrok og Bonnat, har især arbeidet med
dekorativ møbelkunst og træskjæreri, har desuden i
polykrom træskulptur udført religiøse billeder til
kirkeudsmykning samt behandlet emner fra arbeiderlivet.
Kielland-Torkildsen, Nicolai (1848—), n.
bankmand. Student 1868, premierløitnant i landvernet 1876,
bankmand fra 1871, 1877—81 som sekretær i Christiania
bank og kreditkasse, 1882—99 chef for Skiensfjordens
kreditbank, som han oparbeidede til et af de største
bankinstituter udenfor Kra. Fik 20 nov. 1899 oprettet
Centralbanken for Norge (s. d.), hvori han senere har
været direktør og dermed en af Norges mest
indflydelsesrige bankmænd. Medvirkede 1904 til oprettelse af Islands
bank i Reykjavik. Formidlede umiddelbart før
unions-krisen 1905 et ekstraordinært norsk statslaan.
Kielmansegg, Johann Adolf Kielman von
(1612—76), holsten-gottorpsk statsmand, borgerlig født,
advokat, 1637 raad og 1644 kansler hos hertug Fredrik III,
hvis politik han ledede i afgjort svenskvenlig retning.
Efter bruddet med Danmark 1675 fængsledes han og
førtes til Kjøbenhavn, hvor han døde. Han var 1641
blevet pfalzgreve og antog 1652 navnet K.
Kien-Lung, kinesisk keiser, se Kina, historie.
Kienzl, Wilhelm (1857—), østerr. komponist, pianist,
dirigent og forfatter; har i München holdt forelæsninger
over musik og skrevet flere afhandlinger. Af operaerne
«Urvasè», «Heilmar der Narr», «Don Quichote» og «Der
Evangeliemann» (1896) til egne tekster er den sidste bedst
bekjendt. Sange, kammermusik, kor- og pianoverker.
Kiepert. 1. Heinrich K. (1818—99), t. geograf og
kartograf, 1859 professor ved universitetet i Berlin. K.
ledede en tid det geografiske institut i Weimar, senere
forlaget Dietrich Reimer i Berlin og var sin tids første
kjender af de gammelklassiske kulturomraader, især
Lilleasiens geografi. Har udgivet atlaser og karter (ogsaa
til skolebrug) saavel af historisk som af moderne
geografisk art: «Atlas antiquus», «Formæ orbis antiqui» (et
stort atlas over oldtidsverdenen), «Generalkarte der
euro-pæischen Türkei» (ny udg. 1880), «Neuer Handatlas» (3
udg., 45 karter, 1893 flg.), «Wandkarte von Palästina»
(sidste udg. 1893) o. s. v. — 2. Richard K. (1846—),
foreg.s søn, t. kartograf, en tid redaktør af «Globus»,
udgivet talrige kartarbeider, bl. a. tyske Afrika-forskeres
reiseskisser, tysk kolonialatlas (1893), «Schul- und
Wand-atlas der Länder Europas», et stort kart over Lilleasien
(1901—07) m. m.
Kierkegaard, Peter Christian (1805—88), d. teolog,
ældre broder til S. A. K., 1842 sogneprest i Pedersborg
ved Sorø, 1856 biskop i Aalborg og 1867 kultusminister
i ministeriet Frijs; forelagde lov omvalgmenigheder, men
trak sig paa grund af modstand 1868 tilbage til Aalborg
bispestol. K. stod som teolog Grundtvig nær og var
en varm talsmand for missionssagen ; han var en skarp
tænker, men «tungmælt i pennen».
Kierkegaard, Søren Aabye (1813—55), d. filosofisk
og religiøs forfatter, født i Kbh. som yngste søn af
uld-tøishandler Michael Pedersen K., en merkelig mand, som
ved sin dybt religiøse og tungsindige karakter fik den
største indflydelse paa sine børn. Da K. blev født, var
faderen 57, moderen 45 aar gammel, hjemmet var stille
Kierkegaard 1098
der K, maa søges under C. potable—poteau-affiches
Og ensformigt, upaavlrket af døgnets begivenheder. K.
blev student 1830 og valgte efter hjemmets ønske teologi.
Fra 1835 blev æstetiken hans hovedinteresse; han
studerede middelalderlige sagn, især Faustsagnet, og nordiske
sagaer. K.s første skrift var «Af en endnu levendes
papirer» (1838), et angreb paa H. G. Andersen som
romanforfatter. Samme aar døde K.s fader; fra nu af
koncentrerede han sig om eksamensstudiet, som han
fuldendte 1840. 1841 tog han den filosofiske
magistergrad ved afhandlingen «Begrebet ironi». Imidlertid
indtraf en begivenhed, der satte dybe spor i hans liv
og litterære produktion, idet han 10 sep. 1840 forlovede
sig med en ung kjøbenhavnsk dame, Regine Olsen, senere
gift Schlegel, ved hvis hjælp han havde haabet at vinde
noget af den umiddelbarhed, han saa dybt savnede;
men hans altopslugende, tungsindige refleksion
bemægtigede sig ogsaa dette forhold («jeg har ikke mod til at
eie noget»), saa det kom til et brud okt. 1841. Men K.
glemte aldrig sin ungdoms elskede. Forpint paa sjæl og
legeme og forfulgt af
hovedstadens sladder,
der stemplede K. som
en hjerteløs
eksperimentator i forholdet til den
unge kvinde, reiste K.
til Berlin et fjerdedels
aar. Efter hjemkomsten
udfolder han en
storartet litterær
produktion; 1843—46 udkom
«Enten — eller», «To
opbyggelige taler», «Frygt
og bæven»,
«Gentagelsen», «Tre opbyggelige
taler», «Filosofiske
smuler», «Begrebet angest»,
«Forord», «Fire
opbyggelige taler», «Stadier
paa livets vei», «Tre taler
ved tænkte leiligheder»,
«Afsluttende
uvidenskabeligt efterskrift» og «En
litterær anmeldelse». De fleste af disse verker udkom
under forskjellige pseudonymer. I «Efterskrift» vedkjender
han sig forfatterskabet til de pseudonyme skrifter og
forklarer nærmere deres stilling i sin produktion. I «Enten
— eller» fremfører han repræsentanter for de forskjellige
livsanskuelser for at belyse forskjellen mellem det æstetiske
og det etiske. Overfor den hegelske skinforsoning af tro
og videnskab hævdede K. som en kristelig Sokrates med
subtil og uigjendrivelig dialektik, at troen og filosofien er
inkommensurable størrelser, troen er et spring ud paa
70 000 favne vand, kristendommen, det at «guden» blev
menneske, er og bliver et kors for tanken, som den
troende, netop paa grund af dets uudgrundelighed,
klamrer sig til med hele lidenskabens styrke. Ja, K.s
individualisme fører ham i « Frygt og bæven » til at
tale om en suspension af det etiske, idet den enkelte
staar over det almene. Intet under, at K. fremtræder
som en fiende af enhver intellektualistisk
kristendoms-opfatning, alt system er ham en gru. Ogsaa overfor
Søren Kierkegaard.
(Efter tegning af H. P. Hansen.)
takke med, hvad huset kan byde.
potable ©&® drikkelig; drik;
© pl, drikkevarer.
potache (f) m, gymnasiast,
potage ® m, suppe,
potager (f) suppe-, kjøkken-;
m, kjøkkenhave; komfyr;
madspand.
potard ® m, medhjælper paa
apotek.
potash, potassa ©, potasse
(D f, potaske; kali.
potaske — ® Pottasche f — ©
potash — (?) potasse f.
potasser (î) sprænglæse, terpe;
snakke, prate.
potasseur (f) m, læse-, pughest.
potassium © & ® m, kalium,
potation © drikning;
drikkelag; slurk; drik.
potato © potet; potetes-,
potato-bug © koloradobille,
potato-getting © poteteshøst.
pot-au-feu ® m, kjødgryde;
kjødsuppe; spidsborger ; (adj)
spidsborgerlig, filistrøs.
pot-bellied © tykmavet,
pot-belly © tyk mave.
pot-bouille (f)m, husholdning;
mad(lagning).
pot-companion © svirebroder,
pot-de-vin (?) m, kjøbskaal;
drikkepenge, dusør; stikpenge.
pote — (t) Pfote, Tatze f - ©
paw — (^ patte f.
pote (?) : main (f) p. tyk haand.
poteau ® m, pæl, paale, stolpe;
(dør-, vindus)post.
poteau-affiches (?) m,
annonce-, plakatsøile.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
