Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kimchi ... - Ordbøgerne: P - poumon ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
pourfendre—poursuivant
1111
Ord, som ikk<
Kina
findes under K, ma
1112
øges under G.
Fukien, Kiangsi, Hunan, Kveitsjau, Jynnan, Kvangsi og
Kvangtung. Folketallet kjendes meget ufuldkomment.
Ifølge et skjøn af den kinesiske regjering skal det være
407 mill. Men Gothakalenderen angiver 320 mill., den
amerikanske minister i Peking 270 mill., og et anslag
1910 er gaaet ned til under 200 mill. Om byerne ved
man heller ikke meget,
saa-ledes angives Kantons
befolkningen fra 900 000 til
1 600000, Pekings fra en halv
til én mill.; men sikkert er
der en mængde store byer.
Paa grund af den store
befolkning er der en sterk
udvandring til alle dele af
Syd-og Øst-Asien, delvis ogsaa til
Australien og Amerika,
om-end indvandringen til de
Forenede stater ved forbud
^ næsten er stoppet. Kineserne
tilhører den mongolske race.
De er som regel temmelig
smaa folk, men er forøvrigt
noksaa ulige i de forskjellige
provinser. De er godt begavet, mere originale end
japanerne, og de holder ogsaa meget mere fast paa sit eget
end disse. Den europæiske indflydelse spores endnu
meget lidet i K., endnu gaar kineserne i sine gamle
dragter og opdrages paa gammel vis. Husene bygges af
træ og har mest
bare én etage; [-vindusaabnin-gerne-]
{+vindusaabnin-
gerne+} dækkes
af papir. Ho-
[-vednærings-midlet-]
{+vednærings-
midlet+} er ris,
skjønt
kineserne spiser
alt muligt. Te
drikkes meget,
derimod lidet
alkoholiske
drikke; den
skadelige
opi-umsrøgning er
meget udbredt, og alle forholdsregler mod den nytter lidet.
— Næringsveie. K. er i udpræget grad et
jordbrugsland. Jorden er opstykket i smaa gaarde, og skjønt alle
redskaber er meget primitive, er jorden dog udmerket
dyrket, ofte som en have; frugttrær sees overalt. I det
nordlige dyrkes mest mais og hvede, i det sydlige ris.
I det sydlige dyrkes ogsaa sukker, indigo og bomuld,
den sidste især i Jangtsekiangs dal. Opiumsdyrkningen
er i aftagende, da regjeringen i 1906 bestemte, at den
skulde ophøre i løbet af 10 aar; men de forholdsregler,
regjeringen har taget for dette formaal, har dog ikke
n3^ttet synderlig. Te d3Tkes udelukkende i de sydlige og
vestlige provinser. Silkedyrkningen lønner sig lidet, men
alligevel kommer 27 pot. af al raasilke fra K.
Husdyrholdet er lidet. K. har store rigdomme af kul, jern,
kobber, tin, bly, petroleum etc., men lidet udvindes
Kineserindes fod.
endnu; mange udenlandske selskaber har faaet koncession
paa at drive bergverk, men i de fleste tilfælde har de
ikke kunnet nytte den. Moderne fabrikindustri er lidet
udviklet, men fabriker begynder dog at komme op,
særlig væverier og spinderier. Men i K. findes der en
gammel, vidt dreven haandverks- og kunstindustri, som
frembringer storartede silketøier, lakerede sager,
ud-skaarne elfenbensting, porcellæn etc. Handelen med
udlandet er stigende. I 1907 havde indførselen en værdi
af omkr. 1230 mill, kr., udførselen 780 mill. kr. En stor
del af den udenrigske handel gaar over Hongkong, men
ellers handles mest med Japan, Storbritannien, de
Forenede stater, brit. Indien etc. Største indførselsvare er
bomuld, udførselsvare silke og te. Største handelsby er
Sjanghai (næsten 50 pet. af hele handelen), dernæst
Kanton. Landets egen handelsflaade er endnu liden,
men dog voksende, og mesteparten af handelen foregaar
derfor paa fremmede skibe. Fra udlandet ankom i 1908
36 600 skibe paa over 12 mill, tons, deraf 259 norske
paa 255 000 tons. I kystfarten deltager ogsaa fremmede
skibe, da alle vandveie er aabne for dem; denne fart
havde en drægtighed af næsten 30 mill, tons, deraf
234 000 tons norsk. Norsk skibsfart i K. er i det hele
i sterk tilbagegang. Forøvrigt er ikke alle havne aabne
for fremmed handel og skibsfart. Indtil 1842 var det bare
Kanton, men siden den tid er stadig flere havne aabnet, og
nu (1910) er antallet af de saakaldte «traktathavne» 40. —
Samfærdsel. Der er mange veie i K., men de fleste
er daarlige og daarlig vedligeholdt. Mange jernbanelinjer
er under bygning; den vigtigste af de færdige er linjen
Peking—Hankau. De fleste baner bygges af udenlandske
selskaber, britiske, tyske, franske, belgiske og russiske,
som fører en skarp konkurrance for at opnaa koncessioner.
Baade telegraf, telefon og postvæsen er i udvikling. —
Keiserrigets f o r f a t n i n g er for tiden (1910) under
reformer, som tager sigte paa at indføre konstitutionelt
styre efter europæisk forbillede. Ifølge den endnu
gjældende forfatning er keiserens magt absolut, med en vis
patriarkalsk karakter ; han er ogsaa rigets øverste geistlige
overhoved («himmelens søn»). Lovfæstet arvefølge findes
ikke; keiseren udnævner sin efterfølger inden medlemmer
af det regjerende Mandsjudynasti, som har havt magten
siden 1644, men har han sønner, da skal en af disse
foretrækkes. Keiseren udøver magten under medvirkning
af tre høie raad, hvoraf det store raad paa seks
medlemmer er det vigtigste. Faktisk øver provinsguvernører
og andre høie embedsmænd (mandariner) stor indflydelse
paa det vældige riges styre. I 1906 udsendte keiseren
fem mænd for at studere fremmede staters styresæt. I
1907 oprettede et keiserligt edikt folkevalgte landdage for
provinserne; et nyt edikt af november 1908 indeholdt
udkast til konstitutionel forfatning for hele riget: To
kamre skal have raadgivende stemme i budgetsager og
andre rigsanliggender ; i 1910 skal den konstituerende
rigsforsamling mødes, i 1911 skal en almindelig
folketælling foretages, i 1913 det første rigsbudget opstilles,
i 1914 det lokale selvstyre gjennemføres og i 1916
valgene til det nye underhus for første gang finde sted.
Centralforvaltningen sker ved 11 ministerier (edikt af
1906). Det egentlige K. er delt i 18 provinser, med hver
sin generalguvernør, som ene er keiseren ansvarlig for,
pourfendre (F) kløve fra top
til taa.
pourlécher (g: se p. (les
babines) slikke sig om munden.
pourparler (f) m, forhandling,
underhandling, konference.
pourparleur ® m,
underhandler.
pour-party @ udskiftning;
tilskiftet del.
pourpier (f) m, portulak,
pourpoint (f) m, køllert, trøie,
pourpre (f) f, purpursnegl ;
purpurkaabe, -kappe, -dragt; m,
purpur(farve, -rødme); (med.)
purpurfeber; (adj) purpurrød —
pourpré.
pourprier (f) m, purpursnegl.
pourpris f) m: les célestes
p. de himmelske boliger.
pourquoi (f) hvorfor; m,
aar-sag, grund; et hvorfor; spørsmaal.
pourri (f) raadden, bedærvet;
morken, le p. det raadne,
raad-denskab.
pourrir ® raadne; bedærve(s);
morkne; opløse(s); (fig.) hentære
sine dage; blive gammel.
pourrissage ® m, udblødning
(af kluder).
pourriture (f) f, raaddenskab;
(d’hôpital) koldbrand.
poursuite (f) f, forfølgelse;
efterstræbelse ; (rets)forfølgning,
sagsøgning, sagsanlæg; ansøgning;
fortsættelse.
poursuivant (î) forfølgende ;
m, ansøger; frier; klager, sagsøger.
Kineser.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
