Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kina ... - Ordbøgerne: P - poursuivre ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1115
poussette-pouzzolane Ord, som ikke findes ur
grad sammen, at de meget hyppig giver anledning til
misforstaaelser. Den anskuelighed, som herved savnes i
det talte ord, tilveiebringes gjennem skriften, der ikke
er en bogstav-, men en ordskrift; hvert ord har sit
særegne skrifttegn ; alt efter sin skiftende ordbetydning kan
saaledes lydgrupperne li og jy udtrykkes ved henholdsvis
140 og 184 forskjellige skrifttegn. Af saadanne tegn,
oprindelig fremgaaet af hieroglyfer, findes der ca. 40 000.
Er paa denne maade en vis mangel paa plastisk
anskuelighed og en overveiende abstrakt-begrebsmæssig
karakter karakteristisk for sproget, saa hænger dermed
utvilsomt sammen den forstandsmæssige nøgternhed og
den fattigdom paa fantasi, som kjendemerker den
kinesiske litteratur. Ligesom den kinesiske kultur overhovedet
saaledes har ogsaa litteraturen faaet sit stempel af
Kon-fucius (s. d.), og det uagtet han selv neppe kan betegnes
som forfatter og egentlig
var fattig paa egne skabende
tanker. For at finde
hjælp-under de forvirrede tilstande,
der herskede blandt hans
samtidige (omkr. 500 f. Kr.),
rettede han blikket mod
fortidens litterære
frembringelser, og ud fra denne rent
praktiske interesse var det
saa, han foretog sit udvalg;
dette tør ikke oversees, naar
man vil fælde en retfærdig
dom over, hvad der er
levnet fra de ældste tider af.
K.s klassiske litteratur (omkr.
2000 f. Kr. til 2 aarh. e. Kr.)
omfatter de fem king eller
kanoniske bøger: «Shi-king»
(den kanoniske sangbog),
«Shu-king» (taler og
formaninger), «Yih-king»
(spaa-domme, orakler),
«Tsh’un-ts’iu» (en af Konfucius
skrevet kronik angaaende hans
hjemland Lu), «Li-ki»
(rituelle tekster, tildels først fra
2 aarh. e. Kr.). Desuden
hører herhen de fire shu el.
klassiske bøger: «Lun-yü»
(den eneste autentiske kilde
til kundskab om Konfucius’ lære), «Ta-hioh» og
«Tshung-yung» (korte traktater), «Meng-tsze» (opkaldt efter
Konfucius’ store discipel, indeholder en udredning af dennes
lære om den menneskelige naturs medfødte godhed).
Den lære, som til sit ophav har Konfucius’ store samtidige
og modsætning, K.s eiendommeligste og selvstændigste
tænker, Lao-tsze, gjenfindes i det berømte verk
«Tao-teh-king», den «kanoniske bog om tao (værens og
tænknings aarsag, norm og maal) og dyden». I den gjennem
disse store mænd indvarslede periode, tiden fra 6 til 3
aarh. f. Kr. naaede aandslivet i K. sit høidepunkt. Efter
en restaurationsperiode under Han-dynastiet (206 f. Kr.
—220 e. Kr.), da den kinesiske historieskrivning havde
sin blomstringstid, medens den lyriske digtning hentede
Kina
1116
ider K, maa søges
Kinesisk skrift.
sine forbilleder fra den klassiske oldtid, fulgte en
overgangstid (3—6 aarh. e. Kr.), hvis urolige politiske og
sociale forhold ikke var gunstige for litterære
frembringelser. Sin blomstringstid fik lyriken under
T’angdyna-stiet (618—907). Forøvrigt er af enkelte mænd at nævne
Tshu Hi (1130—1200), som reviderede den Konfucianske
skoles kanoniske og klassiske skrifter; gjennem hans
virksomhed antog «nykonfucianismen» karakteren af en
stiv ortoksisme, med ufeilbarhedsforestillinger, intolerance
etc. i sit følge. Med ham har derfor fremskridtet paa
aandsomraadet i K. foreløbig fundet sin afslutning. —
Kunst. Af alle eksisterende lande er der intet, som
kan se tilbage paa en saa lang kunstnerisk udvikling som
K. Dets kunst har en udpræget national karakter. Saa
fri for fremmed paavirkning, som den ofte antages at
være, er den dog ikke. Saaledes er den allerede
aar-tusener f. Kr. paavirket af vestasiatisk kunst og fra 1
aarh. f. Kr. paaviselig ogsaa af vestasiatisk-græsk, indisk,
arabisk-persisk og senere af nyere europæisk. Paa den
anden side danner dette lands kunst grundlaget for alle
andre østasiatiske landes, for Japan har saaledes K.s
kunst og litteratur omtrent været, hvad den antike
græsk-romerske aandsdannelse har været for Europa. K.s kunst
er overensstemmende med folkets karakter mindre rettet
mod monumental virkning end mod intim
naturopfatning. Skjønhedssans, stor kunstnerisk smag for det
dekorative, taalmodighed, der overvinder de største tekniske
vanskeligheder, er karakteristisk for den. Eiendommelig
for kinesisk arkitektur er det kjæmpemæssige tag,
der ofte er i flere stokverk og forsiret med drager og
brogede farver. I skulpturen er der skabt herlige
statuetter af guder og mennesker i træ og elfenben, daaser
og æsker i gjennembrudt reliefarbeide, kunstfærdig
ud-skaarne vaser og skaaler af det yndede jade (nefrit) og
andre haarde stensorter. Til forsiringer har motiver fra
dyre- og planteverdenen oftest afgivet motiver. Til grund
for det kinesiske lakarbeide med dets karakteristiske
skaarne ornamenter i relief ligger den japanske
lakindustri. Sit kunstnerisk betydeligste har K. ydet i
malerkunsten. Billederne males med vandfarve paa
silke. Kinesisk malerkunst har sin styrke i det
dekorative, idet den ikke ved skyggegivning og perspektiv
som den europæiske tilstræber naturalistisk rumvirkning.
Farvetonerne er lyse, kompositionsmaaden meget raffineret.
Menneskefiguren fremstilles i alle mulige stillinger og
forkortninger. I landskabsbilleder og naturstudier har
K. allerede for tusen aar siden naaet en frihed og
inderlighed, som i nyere europæisk kunst i høiden gaar et par
aarhundreder tilbage. I de senere aar har K.s malerkunst
(væsentlig indirekte gjennem japansk kunst) sterkt
paavirket den moderne europæiske, saaledes i de lyse
farvetoner, eiendommelig komposition og de sarte, antydende
linjer. Blandt de mange grene af kunsthaandverket,
hvori K. udmerker sig, kan særlig nævnes broncearbeider
(støbt à cire perdue), emaljearbeider, glas (væsentlig
skaaret) og vævede og broderede silkestoffe af stor
skjøn-hed. Den kinesiske ornamentik, hvormed disse gjenstande
dekoreres, er udpræget symmetrisk, i modsætning til den
japanske. Blandt K.s rige kunstindustri er det
berømteste og ypperste produkt porcellænet, hvis opfindelse
henlægges til Han-dynastiet (221 f. Kr.—221 e. Kr.).
paaskynde, fremme ; skrue (prisen)
op ; forfølge, trænge ind paa, plage ;
skyde; udstøde; høvle. p. au
large sætte fra, staa udover, p.
au noir blive sort, mørk. se p.
de l’air fordufte, pigge af. se p.
de nourriture forspise sig.
poussette ® f, spil med naaler.
poussier (f) m, (kul)støv, smuld,
affald; seng.
poussière (D f, støv. p.
fécondante blomsterstøv.
poussieren (t) skubbe frem;
gjøre kur til.
poussiéreux © (til)støvet.
poussif ® trangbrystet (om
dyr).
poussin ® m, (liden) kylling,
poussinière (f) f, kyllingbur,
la p. syvstjernen.
poussoir ® m, trykker (paa
repeter ur).
pout @ bredsnudet torsk ;
amerikansk ferskvandsfisk af velsernes
familie; jerpe; furting; gjæp; sætte
trut, surmule, se surt.
pout @ (skotsk) fugleunge ; skyde
ungfugl.
pout (e) surmule.
pouting (e) surmuleri, furting.
poutrage (f) m, bjelkeverk.
poutre (D f, bjelke,
poutrelle (f) f, liden bjelke,
pouture (f) f, grop.
pouvoir ® kunne; formaa;
magte, greie ; (muligvis) kunne,
være mulig = se p.
pouvoir (D m, magt; kraft,
herredømme, indflydelse,
pouzzolane ® f, puzzolanjord.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
