Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kirschner ... - Ordbøgerne: P - preface ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
prefigurement—preîswert(h)
1147
Kirwan
Ord, som ikke findes
den moderne operative k. store krav med hensyn til
lokaler, udstyr og teknik. — Af nyere vigtige fremskridt
kan nævnes den lokale bedøvelse, som nu har en
udstrakt anvendelse, og brugen af røntgenstraalerne med
særlig betydning for bensystemets sygdomme. Under et
intenst forskningsarbeide og stadig forbedring af teknik
og hjælpemidler fortsætter k. sin raske udvikling. Inden
det store omraade, som k. omspænder, har der
efter-haanden udviklet sig mange specialiteter.
Kirwan, se Kairvan.
Kis, betegnelse for endel sprøde svovl- eller arsenertser
af forholdsvis lys farve, mest graa eller gule. Eks.:
svovl-k., kobber-k., magnet-k., arsen-k. o. s. v.
Kis, ungarsk ord, liden ; almindelig i stedsnavne.
Kisbér, ungarsk statsstutteri (hesteavlsgaard) i
nærheden af Komorn, grundlagt 1853. Der drives avl af
engelsk fuldblod og halvblod (se Husdyravl).
Kisel, se Silicium.
Kiselalger (diatomaceæ), se Alger.
Kiselgühr, se Infusoriej ord (jfr. Forkisling).
Kiseljord, se Kiselsyre.
Kiselsvatnpe, se Svampe.
Kiselsyre er en kemisk forbindelse af vandstof,
silicium og surstof. Almindeligvis skrives formelen derfor
H^SiO^ el. Si(0H)4, men da den vanskelig kan
fremstilles af konstant sammensætning, idet mere el. mindre
vand afgives ved tørring, kan man snarere skrive mSi(0H)4
-f-nHgO. Ved glødning fjernes alt vandet, og man faar
k.-anhydrid, SiO^, idet Si(OH)^ — 2H2O = SiO^. Dette
sidste, der i daglig tale oftest kaldes k. (ogsaa kiseljord),
findes i stor mængde og i mange forskjellige former i
naturen, saaledes krystallinsk som bergkrystal, kvarts,
ametyst, jaspis o. fl.; endvidere findes det som sand og
sandsten og i amorf tilstand som flint, kaiedon, agat o. fl.
K.-anhydrid er i krystallinsk tilstand meget haardt og
har egenvegt 2.6; det er uopløseligt i almindelige syrer
og syreblandinger, naar undtages flussyre, hvoraf det
opløses under dannelse af fluorsiliciumvandstof (flus-k.),
SiOg + 6HF= H^SiFø + 2H2O. Det amorfe k.-anhydrid
opløses ved kogning med kalium- el. natriumhydroksyd,
under dannelse af kali- el. natron-vandglas, f. eks. Si02
+ 4iNaOH = Na^^SiO^^ + 2H2O. K.-anhydrid er meget
tungtsmelteligt, men kan dog smeltes i
knaldgasflammen; det danner da et fuldstændig gjennemsigtigt glas,
der i den nyere tid har faaet større og større
anvendelse, efterat de tekniske vanskeligheder ved
fabrikationen er overvundet. Dette kvartsglas, der fremstilles
ved smeltning i den elektriske ovn, udmerker sig ganske
særlig ved sin store modstandsdygtighed overfor de mest
yderliggaaende temperaturforandringer; saaledes kan man
f. eks. rødgløde en kvartsdigel og umiddelbart derefter
anbringe den i flydende luft, uden at den springer;
kvartsglas har nemlig en meget ringe
udvidelseskoeffi-cient, kun ca. ^17 af platinaets. — Den egentlige k. kan
faaes ved at sætte en syre, f. eks. saltsyre, til en
opløsning af vandglas, Na^SiO^ -f 4HG1 == H^SiO^ + 4NaCL
K. udskilles da som et hvidt, klumpet bundfald, der er
næsten uopløseligt i vand. Er vandglasopløsningen
fortyndet, kommer der ikke straks bundfald, men efter
nogen tids forløb bliver det hele til en geléagtig masse.
K.s salte kaldes silikater.
—Kismaju 1148
nder K, maa søges under C.
Kiselzinkerts (hemimorfit), rombisk hemimorft
krystalliserende mineral, som kemisk er et zinksilikat
(H2Zn2SiOrJ med 44 pet. zink. K. er farveløs med svag
diamantglans, har en haardhed = 5 og er sterkt
pyro-elektrisk. Den forekommer oftest i kalksten ledsaget af
zinkspat og findes paa adskillige steder som f. eks. ved
Raibl og Bleiberg i Kärnthen, i Sibiren, Nordamerika
m. V.
Kisfaludy /7fï’s/a/wc(/7. 1. Sandor K. (1772—1844),
berømt ung. digter; deltog som officer i kampene i
Italien, Schweiz og Tyskland, blev senere adjutant hos
erkehertugpalatinen, siden 1830 medlem af det ungarske
akademi. K., der har havt stor betydning for udviklingen
af sit lands sprog og litteratur, vandt sit ry ved den
lyriske digtsamling «Himfys kjærlighedssange» (1807)^
som udmerker sig ved vakkert sprog og varm følelse»
Har senere bl. a. skrevet «Sagn fra Ungarns fortid»,
eposet «Gyulas kjærlighed» og en del dramaer. Samlede
verker udkom 1847 og 1892. — 2. Kåroly K. (1788—
1830), ung. dramatiker, foreg.s broder; deltog i felttogene
1805—09 i Italien og Tyskland. Vandt stor popularitet
ved sine historiske sørgespil, saasom «Tatarerne i Ungarn»,
«Uka», « Stibor » o. a., og sine lystspil med emner fra
det ungarske folkeliv. Samlede verker i 6 bind 1893.
Til erindring om brødrene K. stiftedes 1836 K.-selskabet^
som uddeler aarlige prisbelønninger, udgiver aarbøger,
overs, af mesterverker og samlinger af folkeviser etc.
Kisil Irmak (Kysyl Irmak, «den røde elv»), den største
elv i Lilleasien, 1000 km. lang, de gamles Halys (s. d.).
Falder ud i Sortehavet 80 km. øst for Sinope.
Kisilkutn (Kysylkum, «rød sand»), stor sandørken i
Vest-Turkestan, mellem Sir Darja, Aralsjøen, Amu Darja
og fjeldene i øst, gammel sjøbund med store sandklitter»
Kisjinev, by i det sydvestlige Rusland, guv.
Bessara-bien, ved Byk; 125 787 indb. (1901). Byen bestaar af
en gammel del og en 140 m. høiere liggende ny del, har
to gymnasier, realskole, geistligt seminar, botanisk have,
teater, vin-, plomme- og tobaksdyrkning, bi- og
silkeormavl. K. er sædet for guvernøren over Bessarabie»
og for en erkebiskop. K. kom 1812 under Rusland. I
K. forefaldt 1904 og 1905 en række af den russiske
revolutions fr^^gteligste jødemyrderier.
Kisjm el. T a v i 1 a h, 0 ved indgangen til den Persiske
bugt paa nordsiden af Ormusstrædet, ved en smal kanal
skilt fra Persiens fastland, 1330 km.’ med 15 000 indb.,
svovlgruber, koral- og perlefiskeri.
Kis-Kulesse (Pigetaarnet, Leandertaarnet), fyrtaarn i
Bosporus ved Skutari.
Kis-Körös (Lille-K.), landsby i Ungarn, komitat Pest;
9271 indb. (1901). K. driver kvægavl. I K. er den
ungarske digter Petöfi født.
Kislar Agassi (tyrk. Kizlar Aga), sultanens sorte
overeunuk, overopsynsmand i haremet; havde tidligere stor
indflydelse og rang foran storveziren.
Kislev, maaned i det jødiske aar, fra midten af nov»
til midten af dec.
Kislja’r, by i Rusland, Kaukasien, nord for fjeldene
ved begyndelsen af elven Tereks delta, omkr. 7 000 indb.
Kismaju, britisk Øst-Afrika, kystby og hovedstad i
distriktet K. i prov. Jubaland, nær grænsen af italiensk
Somaliland; ca. 4000 indb.
prefigurement @ (forbilledlig)
betegnelse, forbillede.
préfinir ® fastsæUe, beramme,
prefix @ sætte foran (i); (gram.)
præfigere; præfiks ^^ préfixe (î) m.
préfix ® berammet, fastsat.
prefixion@ anbringelse foran (i ).
préfixion" ® f, berammelse,
fastsættelse.
pregnable © indtagelig.
pregnancy (g) svangerskab,
drægtighed; rigdom (paa indliold),
frugtbarhed.
pregnant (e) frugtsommelig,
svanger; drægtig; (fig.) vegtig,
betydningsfuld.
pregustation (e) forsmag,
prehensible @ som kan gribes,
prehensile @ gribende, gribe-,
prehension (e), préhension
® f, griben. instrument of p.
organe (m) de p. (?)
griberedskab.
prehistoric©, préhistorique
(î) forhistorisk,
preien ® praie.
Preis (D m, pris; værdi;
belønning, hædersløn ; ros,
berømmelse ; perle, den bedste ;
snøre-baand, linning.
Preisanstellung (t) f,
prisnotering.
Preisaufschlag ® m,
pris-forhøielse.
preisen (t) prise, bei-ømme, rose,
preisgeben ® give til pris.
preiskrönen (t) prisbelønne,
preislich ® priselig.
Preisseibeere ® f, tyttebær.
preiswert(h), -würdig ®
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
