- Project Runeberg -  Illustreret norsk konversationsleksikon / Bind IV : Hellige kjortel-Lassalle (Ordbøgerne: Modpart-Reproductibilité) /
1153-1154

(1907-1913)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kiviksmonumentet ... - Ordbøgerne: P - préluder ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

1153

Kivîksmonumentet—Kiörboe

1154

Ord, som ikke findes under K, rna

øges under C.

préluder—premierløitnant

Kiviksmonumentet er en berømt broncealdersgrav,
fundet 1750, ved Kivik i Skåne. Graven bestod af 10
flade sidestene og overligger, med indhugne figurer af
helleristningstype paa stenenes indside ; enkelte af stenene
er nu forsvundet, men kjendes fra ældre afbildninger.
Tidligere har mange hypoteser været fremsat om den
kultur, som frembragte k., saaledes har det været sat i
forbindelse med fønikernes reiser, men det tilhører den
alm. broncealderskultur.

Kivlemøerne, et af den norske folkemusiks ypperste
verker,, bestaar af tre (efter andre to) slaatter, som tre
(to) gjæterjenter blæste paa horn (eller lur) fra fjeldet,
og hvis toner forstyrrede gudstjenesten, saa presten stødte
møerne i sten. Sagnet henlægger begivenheden til
Kivle-dalen i Telemarken, men emnet er et vandresagn, og det
er sandsynligt, at de i Sætersdalen bekjendte
«Skjoldmø-slaatter» er tilsvarende til K.-sagnet, der er en poetisk
formning af brydningen mellem hedenskab og
kristendom; er oftere behandlet af digterne, saaledes af
Wel-haven, L. Dietrichson, Olaf Sveinsson, Jørund Telnes o. fl.

Kivu, Central-Afrika, fjeldsjø i den central-afrikanske
gravsænkning 1455 m. o. h. mellem belgisk Kongo og
tysk Øst-Afrika. K. er dyb med uregelmæssige bredder
og mange øer (den største Kwidjwi). Omgives i nord af
Virungavulkanerne og har i syd afløb til Tanganjikasjø
gjennem Rusisi. Opdaget af v. Götzen 1894.

Kiwîslegten (aptéryx), siegt af strudsefugle (s. d.).
Reduktionen af forlemmerne har her naaet sin ydergrænse.
Vingerne er helt rudimentære og skjules af de lange,
smale, haarlignende fjær. Halen mangler ogsaa. Nebbet
er meget langt, tyndt og bøiet nedad med næseborene i
spidsen. Halsen er middelslang, benene tykke og sterke,
de tre fortær med skarpe klør, tilpasset til gravning; en
liden bagtaa findes. De lever af smaadyr, som hentes
op fra dynd eller blød jord ved hjælp af det lange,
følsomme neb; sandsynligvis veiledes de af lugten. Deres
hjem er Ny Seeland, hvor de før var almindelige, men
nu er temmelig sjeldne. I jordhuller, gravet af dem selv,
lægges deres to forholdsvis særdeles store eg, som ruges
af hannen, der er den mindste og svageste. Om natten
kommer de frem af sine huller og løber omkring i
bregnekrattet, hvorfra deres skarpe skrig høres vidt om. Man
kjender 4—5 arter, hvoraf den største, a. australis^ er af
størrelse som en røi, den mindste, a. oweni, ca. 45 cm.
lang. Begge lever paa sydøen.

Kiær, Anders Fer r and (1825—98), n.
foregangsmand paa trælastindustriens omraade. Student 1844.
Efter en del aars ophold i udlandet indtraadte han i sin
faders trælastforretning i Drammen, hvor han fortsatte den
indtil 1855, da han overflyttede den til Fredrikstad.
Her grundlagde han 1861, sammen med to brødre og
svogeren Solberg, det store trælastfirma And.H. Kiær & co.,
som efterhaanden blev en af landets største forretninger
i sit slags. Deltog tillige i andre foretagender, ogsaa
udenfor sin by, var saaledes med at anlægge Kra.s første sporvei.

Kiær, A n d e r s N i c o 1 a i (1838—), n. statistiker. Har
gjennem et langt arbeidsliv været knyttet til den
administrative statistik og hævet den norske statistik til
international rang. Ansat 1861 som kopist i tabelkontoret
under indredepartementet har han været leder af denne
administration fra 1 jan. 1867, først som bureauchef

for nævnte kontor, fra 1877 som direktør for det
nyoprettede Statistiske centralbureau. En mængde
oversigter og bearbeidelser, som findes i de statistiske
publikationer, særlig af demografisk natur, skyldes K. Af hans
øvrige verker nævnes «Om seddelbanker» (1877), «Bidrag til
belysningen af skibsfartens økonomiske forhold» (1877),
«En fare for den norske skibsfart» («Statistisk tidsskrift»
1899), «Indtægts- og formuesforhold i Norge» (1892—93),
«Smaalenenes amt» af «Norges land og folk», «Stat. Beitr.
zur Beleuchtung der ehelichen Fruchtbarkeit» (1903—05),
en indgaaende undersøgelse angaaende indtægtsforholdene
i Norge for folkeforsikringskomitéen (1910), efter
internationalt opdrag «Navigation
maritime» med
internationale oversigter over
skibsfartsstatistik, paa
hvilket felt han er
an-seet som autoritet. Hans
hovedinteresse har været
behandlingen af statistisk
materiale paa
demografiens og næringslivets
omraade. Af
metodologisk natur er «Den
repræsentative undersøgelsesmetode» (1897). Hans
arbeidskraft har været
nyttiggjort i en række
kommisioner, han har
taget aktiv del i en lang
række statistiske og andre
kongresser, særlig ogsaa i
de konferencer mellem
cheferne for de tre
skandinaviske landes statistik,

som kom istand 1888 efter hans forslag og har til maal
at tilveiebringe større ensartethed. Desuden har han viet
religiøse, etiske og socialhumanitære formaal og
bestræbelser megen interesse.

Kiær, Frantz Casper (1835—93), n. læge, cand.med.
1863, praktiserede som læge i Kristiania, var senere
overlæge ved Diakonisseanstalten 1868—81 og blev 1872 ansat
i indredepartementets medicinalkontor. K. var en flittig
forfatter inden medicinens og botanikens omraader.
Særlig er han kjendt som udgiver af den udmerkede og
paalidelige biografiske haandbog «Norges læger i det
19 aarhundrede» (2 udg. 1888—90, 2 bd.).

Kiær, Johan Aschehoug (1869—), n. geolog og
palæontolog, født i Drammen. Studerede først zoologi,
men gik snart over til palæontologien, opholdt sig 1893
—96 i München, hvor han studerede under prof. Zittel og
tog den filosofiske doktorgrad paa afhandlingen
«Faunistische Übersicht der Etage 5 des norw. Silursystems»
(Vidensk. selsk. skr. 1897). Universitetsstipendiat 1901,
professor i palæontologi og historisk geologi 1909. Har
skrevet en række betydelige arbeider om den norske silur;
hovedarbeide det overordentlig vigtige «Das Obersilur im
Kristianiagebiete», som tildeltes Nansenprisen for 1906.

Kiörboe, Karl Fredrik (1799-1876), sv. maler,
oprindelig kavaleriofficer, levede fra 1840 hovedsagelig i
Frankrige, vandt sit ry væsentlig som dyremaler, men

(Fot. af L. Forbech.)
Anders Nicolai Kiær.

ledning; @ ogs. indlede; være
(tjene som) forspil, indledning (til);
udføre et forspil.

préluder ® præludere, p. à
qc forberede sig til; indlede.

prelusive (e) indledende,
præluderende.

premature prématuré (?)
(for) tidlig (moden, fremkommet,

udviklet); overilet, forhastet,
for-haandS".

prématurité ® f,
prematurity (g) for tidlig modenhed;
tidlig udvikling; forhastethed.

premeditate préméditer

® overveie, overlægge paa
forhaand; © ogs. (abs.) overlægge
sagen.

premeditation ©, prémédi-

tation ® f, overveielse, overlæg;
forsæt(lighed). vilje.

prémédité ® overlagt;
forsætlig.

prémices ® f pl, førstegrøde ;
de første frugter, ytringer (af noget);
begyndelse (til).

premier © første, fornemste;
statsminister, førsteminister.

premier (|) første; fornemste;
m, anden etage.

premiere — (t) Erstvorstellung f
— © premiere, first night — ®
première f.

première © f, loge, plads i
første rad; førsteforestilling; øverste
klasse; (de change) primaveksel,
premièrement (^ for det første,
premierløitnant — (t) Pre-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Nov 20 23:13:09 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/ink/4/0635.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free