Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kjelderfossen ... - Ordbøgerne: P - preneur ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ord, som ikke findes under K,
1159
preordination—preponderance
utbildning i Sveriges historia» (1895), « Stormagterna»
(1905) samt en del afhandlinger i «Historisk tidskrift».
Kjellerup, voksende kjøbstadagtig landsby i Viborg
amt, midt imellem Viborg og Silkeborg; 1122 indb.
Kjellman, Frans Reinhold (1846—1907), sv.
botaniker, tog doktorgraden 1872 og blev 1883
ekstraordinær professor i botanik i Upsala. K. var deltager i
Nordenskjolds polarekspeditioner, 1872—73 til
Spitsbergen, 1875 til Novaja Semlja og Sibirien og fulgte 1876
med til Finmarken. I 1878—80 deltog han i
Vega-ekspeditionen. Under disse reiser samlede han et rigt
materiale særlig til udforskningen af de arktiske haves
algevegetation. Han er den første, som har paavist og
nærmere beskrevet havets forskjellige plantesamfund og
de ydre livsvilkaars indflydelse paa disse («Ueber
Algen-regionen und Algenformationen im östlichen Skagerak»,
1878) og ansees som en af de betydeligste
saltvands-algologer.
Kjelsberg, B etzy (1866—), den første norske
kvindelige fabriktilsynskvinde, fra 1886 bosat i Drammen, hvor
hun 1896 stiftede Kvindesagsforeningen, hvis formand
hun var indtil 1909. Oprettede 1899 en
husholdningsskole, som var Norges første fagskole i huslig økonomi.
Har desuden stiftet Drammens kvinderaad, Drammens
og oplands husflidsforening og Drammens kvindelige
handelsforening. Var en aarrække medlem af Drammens
kommunestyre. Beskikkedes 2 dec. 1909 som
fabrikinspektør. Har studeret fabrikforhold og kvindelige
arbeideres kaar i England, Tyskland, Sverige og Finland.
Kjelvik, herred i Finmarkens amt, nordøst for
Hammerfest, ca. 585 km.^ (kun en del af herredet er nøiagtig
kartlag) med 1504 indb.; 2.5 pr. km.^ Ved folketællingen
i 1900 var der tilstede 2001 mennesker, heraf var 336
kvæner og 167 finner. Herredet, der er et kystdistrikt
omfattende omtrent halvparten af Magerøen og en del
af det søndenfor liggende fastland, svarer til K. sogn af
Maasøy prestegjeld. Af arealet er 0.0 km.^ aker, 0.9 km.^
eng og 0.0 km.^ skog. Som man ser, er herredet
skog-bart og med et ganske lidet areal eng. Det er da ogsaa et
af landets nordligste herreder med Nordkap som
grænsepunkt mod Maasøy i vest. Herredet bestaar af den østre
del (204 km.^) af Magerøen med en del mindre øer og
fastlandet omkring den ytre del af den brede, mægtige
Porsangerfjord. Magerøen er indskaaret af mange tildels
noksaa dybe fjorde, medens fastlandets kyst er forholdsvis
jevn. Fjeldene hæver sig steilt op fra kysten og naar
i Honningsvaagfjeld paa Magerøen 389 m. og i
Sinkelvik-fjeld paa fastlandet 569 m. Terrænet, særlig paa
Magerøen, er sterkt kuperet. Den vigtigste næringsvei er fiskeri.
Inden herredet ligger flere af F’inmarkens største fiskevær
(Honningsvaagene, Kjelvik, Opnan, Kamøvær og Heines,
s. d.) med tilsammen 943 hjemmehørende indbyggere i
1900. Det samlede udbytte opgives for 1900 til 669 533
kr., i 1908 520 800 kr. Inden herredet er flere
tran-damperier. Der er flere steder gode torv- og multemyrer.
En del faar, jeter og kjør holdes. Der er gjort en del
oldfund. Antagen formue 1908 261 500 kr., indtægt
383150 kr. Herredet staar i dampskibsforbindelse med
Hammerfest.
Kjelvik, fiskevær paa sydøstsiden af Magerøen ved
indløbet til Porsangerfjorden, Kjelvik herred. Finmarkens
Kjellerup—Kjerne
1160
øges under G.
amt. I fiskeværet, hvor der bor 114 mennesker i 32
huse, er der post, telegraf og dampskibsanløb. I 1907
opfiskedes der i K. 870 000 stykker skrei af 630 fiskere.
Kjelzy, se Kiel ce.
Kjendalsbræen, særdeles vakker arm af
Jostedals-bræen ved bunden af Loenvand i Nordfjord. K. er
indrammet mod øst og vest af stupbratte fjeldvægge. Ved
den 1827 m. høie skarpe ryg Kjendalskrona er
denne bræ skilt fra den østenfor liggende Kronebræ. Fra
bunden af Loenvand fører turistvei opover den flade
Kj en d al til bræen.
Kjendelse bruges i civilprocessen væsentlig om
af-gjørelser af formel eller foreløbig art under sagens gang.
Et andet udtryk herfor er e r a g t n i n g. I
straffeprocessen betegnes kun en del af disse afgjørelser som
kjen-delser, de øvrige som beslutninger, men paa den anden
side betegnes som kjendelser ogsaa saadanne afsluttende
afgjørelser, som ikke gaar ud paa straffældelse eller
frifindelse (lov af 1 juli 1887 § 167). Jfr. Dom 2.
Kjending (mil.), se Føling.
Kjendtmænd er private lodser, som ledsager ikke
lodspligtige skibe langs den norske kyst eller i bestemte
ruter. Efter lov af 15 aug. 1908 faar k., paa grundlag
af attester for normalt syn og hørsel, kjendskab til det
farvand, hvortil autorisation begjæres, kjendskab til
styringsregler m. m., af forsvarsdepartementet bevilling.
K. har tilladelse til at føre et særeget flag paa det skib,
hvorpaa de er ombord.
Kjennerud, Hans Konrad (1837—), n. skolemand.
Udeksamineret fra Asker lærerseminar 1856 og senere i
skolens tjeneste, indtil han aug. 1909 tog afsked efter at
have været bestyrer af Fredrikshalds folkeskole siden
1874. Tog artium 1863, andeneksamen 1870. K. har
været en foregangsmand for sløidsagen, teoretisk ved en
række udmerkede lærebøger samt ved propagandaskrifter
og presseindlæg, praktisk som inspektør siden 1876 ved
Fredrikshalds sløidskole, siden 1882 ved de af ham
istand-bragte offentlige sløidlærerkurser og siden 1885 som
kirkedepartementets konsulent og tilsynsmand for landets
sløidundervisning. Har ogsaa skrevet flere meget udbredte
lærebøger i regning og konstruktionstegning. Fremragende
pædagog paa sit omraade.
Kjenning kaldes i oldnorsk poesi den digteriske
omskrivning. Forekommer simplest i eddadigtningen, langt
mere indviklet, ofte flerleddet, hos skaldene, f. eks.
Gand-viks skotlændere, d. e. jetterne, idet Gandvik (Hvidehavet)
betegner troldenes hjem, og skotlændere er brugt for
mænd. K. føles i den klassiske skaldepoesi i regelen
som et naturlig element i hele digtets struktur, hvorimod
de hos de senere skalde oftest bliver stereotype eller saa
skruede, at deres tolkning er den rene gaadegjetning.
Kjerne er det redskab, som bruges ved kjerning af
fløde (melk) til smør. Fløden sættes i sterkt rystende
bevægelse, hvorved de flydende fedtkugler gaar over i
fast form, klæber sig sammen og danner smørkorn. K.
kan deles i to grupper, nemlig k., hvori flødens rystning
iverksættes ved bevægelse af selve beholderen (vugge-k.,
rulle-k., roterende k. etc.), og k., hvor beholderen er
forsynet med et røreapparat af forskjellig form (stampe-k.,
vinde-k., dansk k. etc.). Der er konstrueret en mængde
forskjellige former af k., men kun faa har været anvendt
® bestemme, anordne i forveien;
forudbestemme.
preordination
préordina-tion (?) f, forudbestemmelse.
prepaid @ forudbetalt,
prepalatal (e) hørende til
ganens fremste del; fremganelyd.
préparable ® som kan
forberedes.
«réparateur ® m, præparator,
laborator.
préparatifs (f) m pl,
forberedelser; anstalter; rustninger.
preparation préparation
® f, forberedelse ; tilberedelse,
til-lagning; præparat; © spec,
udrustning (af tropper), (pl)
rustninger.
preparative (g) forberedende.
préparatoire (f),
preparatory @ forberedende, indledende,
foreløbig.
preparator, preparer (g
forbereder, tilbereder.
prepare préparer (f)
forberede (sig paa, til); stelle i stand;
tilberede, tillage; nedlægge,
præparere; (e) spec, (ud)ruste. p.
himself se p. © belave, be-
rede sig; gjøre sig klar, i stand til,
træffe sine forholdsregler, se p.
® forberedes, være i’ gjerde,
an-marsch.
preparedness (e) beredthed,
beredskab (is. til kamp),
prepay (e) forudbetale,
prepayment (é) forudbetaling,
prepense (ej overlagt, forsætlig,
preponderance prépon-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
