Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kjerne ... - Ordbøgerne: P - preponderant ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1161 Kjerne—Kjerringøy
Ord, som ikke findes under K, maa søges under C.
1162
preponderant—prerequisite
i Norge. I ældre tid har stampe-k. overalt været den
almindelige. Den bestaar af et hølt og smalt stavkar,
hvori kjerningen udføres med en k.-stav, paa hvis nedre
ende der er anbragt et kors eller en gjennemhullet
træ-brikke. I midten af forrige aarh. afløstes den i mange
bygder af vind e-k., en liggende hel- el. halvcylindrisk
beholder med laag, indvendig forsynet med et k.-ris fæstet
til en horisontal aksel med haandsveiv. I den nyeste
tid benyttes til gaardsbrug meget roterende haand-k.
Vindekjeme.
Dansk kjerne.
noterende kjerne.
Stampekjerne.
Kjerne-elter.
De bestaar af en konisk beholder af fortinnet staalblik,
som ved sveiv og tandhjulsudveksling sættes i bevægelse
om en vertikal aksel. Til akselen er inde i k. fæstet et
k.-ris af forskjellig form. I meierierne benyttes fra
1870-aarene omtrent udelukkende den holstenske el. danske
k. Denne bestaar af et svagt konisk kar af eketræ
ophængt i et stativ af jern. K. er bødkret af brede staver,
hvoraf tre er sværere og danner de saakaldte slagtrær.
Den har et todelt laag og et k.-ris bestaaende af en lodret
aksel med en firkantet ramme roterende paa et spor i
k.s hund og oventil forbundet med en
transmissions-anordning for maskinkraft. I meierier med store
fløde-mængder bruges nu k.-eltere, d. e. kombinerede k. og
eltemaskiner. De er store tøndeformede k., der roterer
om sin akse og som indvendig har eltevalser, der ved
særlige anordninger kan sættes i samtidig og uafhængig
bevægelse af k. Ved kjerningen følger disse helt k.s
bevægelser, senere eltes smørret i kjernen ved valserne.
Af en god k. kræves, at den ved en temperatur, som er
heldig for smørrets beskaffenhet, kan give smør i 25—40
minutter. Den skal være varig, let at behandle, let at
gjøre ren og dens konstruktion slik, at smørret, naar det
er udskilt, bliver mindst mulig utsat for overarbeldning.
Kjerne. 1. (Biol.). Se Celle. — 2. (Bot.). Se Frø.
— 3. (Befæstn.). Se Donjon. — 4. (Tekn.). En formdel,
som indsættes for under støbningen eller presningen af
et arbeidsstykke at frembringe et hulrum i samme (se
Formning). K. betegner den indre del af et
arbeidsstykke, særlig naar k. er af andet materiel end det øvrige,
f. eks. jern-k. — 5. (Varek.). Se Huder.
Kjernefoss, vandfald (12 m.) i Nisser(Nid)elven, kort
efter udløbet af Nisser vand, Nissedal herred, Bratsberg
amt. K. opgives for tiden (1910) at repræsentere 720
hk., der ved udbygning vil kunne bringes op i 3120.
Kjernefrugtfamilien, d. for æblefamilien.
Kjernemelk, den vædske, der bliver tilbage, naar
fløden kjernes og smørret udtages (se nærmere Smør).
Kjernemelken indeholder lidt fedt, en del af melkens salte
og en del melkesukker samt lidt eggehvide. K. («saup»)
er meget letfordøielig og anvendes i husholdningen til
grød og som drik, baade som «sødt saup» og «surt saup».
K.-k u r bestaar i, at patienten (afmagrede personer) drikker
indtil flere liter k. om dagen, en slags fedekur.
Kjerneskimmel, se Frugt, sygdomme hos.
Kjerneved kaldes i træstammen den ældre del af
vedlegemet. K. er traadt ud af funktion som vandledende
væv, indeholder derfor mindre vand, er haardere og
tættere end den yngre ved, splinten, og er teknisk
værdifuldere end denne; ofte udmerker k. sig ogsaa ved
sin farve, saaledes hos ibenholt, palisander, teak o. m. a.
Se Farvetræ.
Kjerrat, fra tysk (KehrradJ overført betegnelse for et
mekanisk drevet spil med omsætningshjul og et
kjetting-hjul eller en kjettingnød, hvorover er lagt en endeløs
kjetting, hvormed en gjenstand kan bevæges langs en
horisontal eller skraatliggende bane. K. anvendes særlig
ved sagbrug til at trække tømmeret op fra elven til det
høitliggende gulv i saghuset. K.-kjettingen er da
forbundet med smaa tverstykker, hvorpaa tømmerstokken
hviler, og som har to hjul, der ruller paa skinner.
Kjerringris (hot.), n. dialektnavn for dvergbirk, se B i r k.
Kjerringrok, n. dialektnavn for snelder (equisetum).
Kjerringøy, herred i Nordlands amt, straks nord for
Bodø, 174.21 km.^ med 896 indb.; 5.2 pr. km.^ Herredet,
der svarer til K. prestegjeld og sogn, er et kystdistrikt
ved mundingen af Folla (Foldenfjord). Af arealet opgives
11.2 km.^ at være øer i et antal af 400. Karlsøen, der
er den største, er 1.4 km.^ Langs kysten, omkring K.
kirkested, er der et fladt myrland. Udenfor dette
forland paa sydsiden af Folla ligger flere grupper smaaøer.
dérance (f) f, overvegt; © (spee.)
bagvegt; ® (flg.) overveiende
indflydelse.
preponderant ©,
prépondérant ® overvegtig ; overveiende,
a fgj ørende.
preponderate © overveie,
gjøre udslaget (tiave, faa
over-vegten) over.
preponderation @ overvegt.
préposé (?) m, forstander;
opsynsmand. p. comptable
regnskabsfører.
préposer ® sætte i spidsen,
give tilsynet.
prépositif (î), prepositive ©
foranstillet; ©ogs. foranstillet ord.
preposition ©, préposition
® f, forholdsord, præposition.
prepositional
prépositionnel (^ præpositionel.
prepositure (e)
borgermester-embede ; rektorat (ved
universitetet).
prepossess (e) tage i besiddelse
først; (forud) indtage; paavirke.
prepossessing © indtagende,
vindende.
prepossession (e) tidligere ta-
gen i besiddelse ; forudindtagethed,
forudfattet mening, indtryk.
preposterous @ bagvendt,
urimelig, forkjert; rent bort i
natten.
prepuce (e), prépuce (D m,
forhud.
preputial @ forhuds-,
prerequire (e) kræve først,
prerequisite (e) (først) paa-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
