Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kjerne ... - Ordbøgerne: P - preponderant ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
prerogative—presbytery
1163 Kjerschow—Kjerulf
Ord, som ikke findes under K, maa søges
1164
Forøvrigt er herredet opfyldt af høie alpeformede fjelde,
hvoriblandt merkes Sjunktind (1078 m.), Kjerringtind
(966 m.), Eidstind (1023 m.) m. fl., og opskaaret ved dybt
indtrængende tjorde (Folla og Mistfjorden). Af arealet
opgives 2.7 km.^ at være aker og eng, 20 km.^ skog
(væsentlig løvskog), resten er udmark, snaufjeld, myr og
vand (ferskvand ialt 8.3 km.^). Der er gode fjeldbeiter
og tilstrækkelige hjemmehavnegange. Adskillig til
dyrkning skikket jord (specielt myr). Paa øerne er der eg- og
dunvær. Den vigtigste næringsvei ved siden af jordbruget
er fiskeri. I 1907 var udbyttet i K. sammen med
Nordfold og Sørfold 75 130 kr., for 1908 opgives udbyttet for
K. alene til 6490 kr., hvoraf 3990 kr. falder paa torskefisket.
Antagen formue 1908 240 700 kr., indtægt 93 520 kr.
Kjerschow, Peder (1857—), n. jurist; cand. jur.
1880, høiesteretsadvokat og konstitueret stiftamtmand i
Tromsø 1890, lagmand siden 1891, fra 1902 i Eidsiva og
Frostating. Siden 1905 desuden ekstraordinær assessor
i høiesteret. 1907—09 medlem af den fælles norske og
svenske renbeitekommission, fra 1 mai 1909 sagkyndig
ved voldgiftsdomstolen i anledning af sagen om de svenske
fl^^tlappers bestridte ret til renbeite i Norge. Anseet,
kundskabsrig dommer og kriminalist. Udgav bl. a. med
henv. o. s.v. «Lov ang. forbrydelser af 20 aug. 1842» (1896)
og «Lov om rettergangsmaaden i straffesager etc.» (1897).
Kjertel kaldes et organ, som danner visse for
livsprocessen (f. eks. fordøielsen, blodets sammensætning)
nødvendige stoffe eller for forplantningen nødvendige
celler («sædlegemer»; egceller), eller som udskiller
livsprocessernes endeprodukter (som nyrerne). De forskjellige
k. har en forskjellig bygning. Man har f. eks. saakaldte
aabne k., som gjennem en udførselsgang aabner sig paa
huden eller en slimhinde (f. eks. sved-k. ; mavesækkens
talrige k. ; leveren, bugspyt-k., nyrerne). Disse k.s
vigtigste bestanddele bestaar af epitelceller af forskjelligt
udseende. Paa den anden side har man saakaldte lukkede
k., som ingen udførselsgang har. Ogsaa af disse bestaar
nogle væsentlig af epitel; til disse, der oprindelig hos
fostret danner sig som indkrængninger fra den ydre hud
eller en slimhinde, hører f. eks. testiklerne og
eggestok-kene samt skjoldbrusk-k. og binyrerne. De to sidste k.
udskiller stoffe, som er nødvendige for blodets normale
sammensætning. Dette gjælder vistnok ogsaa de saakaldte
lymfe-k. Ogsaa disse er «lukkede» k., men bestaar
iste-detfor af epitel af et «netformigt> bindevæv med
tætpakkede hvide blodlegemer. De er hist og her, tildels
(f. eks. paa halsen, i lyskerne og i underlivet) i stort
antal indskudt i lymfebanernes forløb.
Kjertel (bot.) kaldes hos planterne saadanne organer,
som tjener til at udskille forskjellige slags stoffe (sukker,
æteriske oljer, harpiks etc.). K. kan findes paa plantens
overflade^ «ydre k., k.-haar» (de er beskrevet i art. Haar),
eller de forekommer i de indre væv, «indre k.». Et godt
eks. paa disse sidste har vi hos perikum, hvor k. i
gjennemfaldende lys kan sees som smaa klare prikker
i bladene; de er her ligesom hos myrt o. m. a. fra først
af opstaaet af intercellularrum, og de vokser derved, at
de omgivende celler deler sig; det inderste lag i k.
bestaar af tyndvæggede celler, som udskiller æterisk olje,
der saa samler sig i hulrummet. Hos citrus o. a., hvor k.
ligesom hos foregaaende udsender æterisk olje, er disse
imidlertid ikke saa smukt og regelmæssig begrænset fra
de omgivende cellevæv, hvilket kommer af, at de opstaar
og vokser ved destruktion af cellegrupper.
Kjertelsyge (skrofulose) ytrer sig egentlig ved en
kronisk (d. e. langvarig) betændelse med hævelse af
lymfe-kjertlerne paa halsen, stundom ogsaa paa andre steder
af legemet. Hævelsen kan tildels gaa tilbage af sig selv;
men ikke sjelden danner der sig tilslut en byld, som pleier
at efterlade et iøinefaldende ar. Optræder i almindelighed
hos børn og yngre individer. Til disse kjertelhævelser
slutter sig videre stundom langvarige betændelser i og
om leddene, f. eks. knæ- el. haandleddene, der ligeledes
forløber som ovenfor nævnt. Endelig plages ikke faa
slige børn af ekzemer, især i ansigtet; eller de har røde,
betændte øine, idet de f. eks. hyppig frembyder smaa
betændte knuder (saakaldt flyktæner) paa hornhinden.
Selv om disse led- og øienlidelser o. s. v. ikke ledsages af
nogen tydelig hævelse af kjertierne, er det alm. at betegne
ogsaa dem som k. K. pleier at skyldes tuberkulose.
Kjerteminde, fynsk kjøbstad, sydligst paa Hindsholm,
ved Kertinge fjords munding, hvorover fører Langebro
og en jernbanebro; udenfor den havnen (5 m. dyb) med
lange moloer. I 16 og 17 aarh. var K. vigtig som Odenses
havneby. Kirke fra slutn. af middelalderen. 2499 indb.
Kjertesvend, se Hird.
Kjerulf, Halfdan (1815—68), n. komponist, hørte
til en anseet embedsslegt og viste allerede tidlig
musikalske anlæg. Han fik pianoundervisning af Kra.s bedste
lærer Wetterstrand og
studerede harmonilære
hos Roverud, tog
eksamen artium og studerede
retsvidenskab, men slog
ved faderens død 1840
helt over til musiken.
Arnold blev hans lærer,
men især var et aars
studieophold i Leipzig
sterkt udviklende for
ham. Her fik han af
Richter det teoretiske
grundlag, som han
tidligere havde savnet, og
modnedes under
indflydelse af det rigt bevægede
tyske musikliv. I Kra.
blev han paa grund af
sin svagelige helbred
væsentlig kun henvist
til lærergjerningen. I
selve det praktiske musikliv kunde han kun deltage
lidet, undtagen forsaavidt han sammen med Conradi
i 1857 stiftede abonnementskoncerterne, som med et
godt orkester og udsøgt program øvede en gavnlig
virksomhed, men ikke kunde holdes oppe mere end
i et par aar. Som komponist skabte K. den norske
romance. Han byggede ikke op nye former, men brugte
dem, som var lagt tilrette af Schubert, Schumann og
Mendelssohn. Dem fyldte han med sine fine, klart
flydende melodier, skjære og rene lyriske og erotiske
stemninger og en sterkt gribende elegi. Gjennem det
Halfdan Kjerulf.
krævet, nødvendig; betingelse,
(nødvendig) forudsætning.
prerogative (e), prérogative
® f, (for)ret(tighed), fortrin,
præ-rogativ.
pres — (t) Druck m — (e)
pressure ; strain, stress — ® pression f.
près ® nær(ved), i nærheden,
à beaucoup p. paa langt nær.
à cela p. ellers, for resten, de
p. paa nært tiold; nøie. tenir
q de près holde en strengt,
tondu de p. snauklippet. au
plus p. tæt til vinden, bidevind,
p. de ogs. henved, næsten ; (med
inf.) nær ved; i sammenligning med.
presage présage (g m,
(for)varsel, forbud, tegn.
presage (e), présager ® varsle
(om), bebude.
présalé (Î) m, sau fra salteng.
presbyope @ langsynt,
presbyopy (§) langsynthed.
presbyte (e) & (f) m, langsynt
person.
presbyter @ presbyter,
menig-hedsældste; prest af anden rang i
den engelske kirke.
presbytéral ©prestelig; preste-.
presbytère (f) f, prestegaard’
-bolig.
presbyterian (e),
presbytérien (f) (m), presbyterianer ;
presbyteriansk.
presbyterianism (§),
presbytérianisme (f) m, presbyteriansk
kirke, lære, presbytérianisme.
presbytery @ de ældste ;
kirke-raad; presbyterianisme ; sakristi.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
