Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kjæmpevise ... - Ordbøgerne: P - preservation ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1171
présomptueux—presse-étoupe
Kjærlighedsæbler—Kjøbenhavn
Ord, som ikke findes under K, maa søges under C.
1172
driften til sin forudsætning, men dog, i hvert fald paa
sit første stadium, kan optræde uden bevidst kjønsligt
begjær. Medens kjønsdriften ogsaa kan gjøre sig
gjæl-dende uden at være rettet mod et enkelt bestemt
individ, er den kjønslige k. individualiseret, d. e. forbundet
med sympati og beundring (venskab) for et bestemt
individ, hvis legemlige og sjælelige egenskaber har særlig
tiltrækning foren. Ifølge Schopenhauer er det et
instinktmæssigt valg (parringsvalg), der i forelskelsen bringer
en til at udvælge et individ, der netop besidder
egenskaber, som man ikke selv er istand til at give det
eventuelle afkom i arv. [Litt.: A. Schopenhauer, «Om
elskov eller k.s metafysik», oversat af dr. Seth (2 opl.
Kbh. 1886); Sibbern, «Om elskov» (1819); V. Drewsen,
«En livsanskuelse, grundet paa elskov» (1881); samme
forf., «Forholdet mellem mand og kvinde» (1884).]
Kjærlighedsæbler kaldes de helt modne gule eller
røde frugter at tomatplanten.
Kjærrhøg, se Sumphøgslegten.
Kjærringknob, -knude (sjøudtr.), en knude, som
let glider og gaar op;s^Raabandsknob,
Kjæverne dannes hos mennesket for det første af
de to uregelmæssig formede og indbyrdes fast forenede
overkjæveben, hvoraf ét paa hver side af midtlinjen; i
hvert af dem findes et hulrum, det saakaldte antrum
highmori, som stundom bliver sædet for smertefulde
ansamlinger af materie paa grund af forplantede
betændelser fra næsehulen eller fra syge tandrødder. Hertil
kommer for det andet underkjæven, som dannes af ét
vinkelformet ben; den øverste ende af vinkelens ene
(lodrette) ben er konveks og staar i ledforbindelse med
en tilsvarende konkav ledskaal paa tindingbenet foran
den ydre øregang. Om tænderne se under disse.
Kjævepose, en dyb og meget udvidelig fold i
mundens slimhinde, i alm. beliggende paa den ydre side af
underkjæven, nær dennes vinkelbøiede del. Ned i denne
pose kan vedkommende dyr presse betydelige kvanta af
utygget eller halvtygget føde, som det i øieblikket ikke
passer at nedsvelge eller som skal opbevares som foder
for ungerne. Forekommer eksempelvis hos enkelte aber
(marekatterne og bavianerne). Kan let iagttages paa
saa-danne dyr i menagerier.
Kjø, alm. benævnelse paa smaaørret. Anvendes i det
vestenfjeldske tildels ogsaa om udvokset ørret. I enkelte
distrikter siges kjøe (to stavelser).
Kjøbekontrakt, se Kjøb og salg. K. om fast
eiendom maa, naar man vil have den tinglæst, stemples,
hvorefter skjøde kan udstedes paa ustemplet papir.
Kjøbenhavn (København), Danmarks hovedstad og
største by, ligger ved Øresund, dels paa Sjællands fastland,
dels paa øen Amager. Terrænet er fladt; arealet ca. 23 km.^
Folkemængden var 1906 426 540 og ansloges 1909 til
448000. Medregnes den af K. helt indesluttede kommune
Frederiksberg og de nordlige forstæder Hellerup, Gentofte
m. m , er tallet ca. 570 000 (1901 var ca. 2000 indb. norske
af fødsel). K.s oprindelse skyldes biskop Absalon, som
her anlagde en befæstet borg 1167. Den ypperlig
beliggende by blomstrede op og blev i de følgende aarh. et
stridens æble mellem roskildebispen, kongen og hansaen ;
i 15 aarh. var den en af rigets største stæder og blev
hoved- og residensstad. Kristian IV smykkede byen
med en række pragtbygninger og udvidede og befæstede
den. Borgernes tapre forsvar mod svenskerne 1659
skaffede byen privilegier. Udviklingen fortsattes raskt
under enevældet indtil bombardementet 1807 og de
følgende nedgangsaar stansede veksten. Fra tiden omkr.
1850 daterer den nye opgang sig, der har ført K. op i
række med de europæiske storbyer. K. med forstæder
rummer over en femtedel af Danmarks befolkning, og
den er saaledes Europas relativt største hovedstad. I
merkantil, videnskabelig og kunstnerisk henseende er
den landets absolute centrum i en grad som neppe nogen
anden hovedstad, bortseet fra Paris. Trods sin alder
har K. ikke noget gammelt præg. Tre store ildebrande
1728, 1795 og 1807 har ødelagt det meste af, hvad der
var levnet fra ældre tid. De dele af den gamle by, der
er reist efter de nævnte brande, er gjennemgaaende lidet
prunkende, og adskillige forstadskvarterer fra det sidste
halve aarh. er stenørkener uden stil og luft. Derimod
findes en del værdifulde kgl. renaissancebygverker fra
17 aarh. og en række huse i klassicerende stil fra sidst
i 18 aarh., og endelig er der i de sidste 20 aar opført
mange arkitektonisk fremragende bygninger. K. falder
i tre dele, den gamle by, indenfor de efter 1869
nedrevne volde, med det paa Amager liggende Kristianshavn,
voldkvartererne mellem voldene og de tre paa byens
terræn liggende sjøer, endelig forstadskvartererne udenfor
sjøerne, Vester-, Nørre- og Østerbro, hvortil slutter sig
de 1901—02 indlemmede bydele Valby-Vigerslev,
Brøns-høi og Sundbyerne. Byens tidligere centrum var det
store Kongens nytorv, hvorfra en række snævre
hovedgader, «strøget», med rigt handels- og folkeliv fører ud
til Raadhuspladsen med det prægtige, 1905 indviede
raadhus (arkitekt M. Nyrop). I de senere aar har centrum
stadig forrykket sig mod vest, og byens midtpunkt maa
nu siges at være Raadhuspladsen nær den gamle og nye
hovedbanegaard, omgivet af hoteller og
forlystelses-anstalter. I den indre by merkes iøvrigt Slotsholmen med
Kristiansborg slot, nu (1910) under gjenopbyggelse efter
en brand 1884 (arkitekt Th. Jørgensen); endvidere børsen,
en herlig renaissancebygning fra 1619—40, det kgl.
bibliotek (Nordens største med ca. 730 000 bind og 20 000
haandskrifter), rigsarkivet, tøihuset m. m. Nordenfor
den ældste by ligger kvartererne om Rosenborg (med
«kongens have»), nu museum, og Amalienborg (fire palæer
fra 18 aarh.), nu kongens vinterresidens, i dette sidste
aristokratiske kvarter bl. a. den interimistiske
rigsdags-bygning. Endnu længere nord findes den store, 1894
aabnede frihavn, langs hvilken den pragtfulde promenade
Langelinje. I voldkvartererne merkes bl. a. en række
smukke parker, Ørstedsparken m. fl.; en halvkreds af
brede boulevarder begrænser denne bydel mod den ældste
by. — Af K.s ca. 65 kirker og kapeller (heraf seks rom.-kat.,
en græsk-kat., en anglikansk, to reformerte) merkes Frue
kirke (1811—29) med Thorvaldsens Kristus og apostler.
Frederikskirken (1749—1894), | delvis bygget af norsk
marmor. Trinitatis med Rundetaarn (1637—56),
Hellig-aands-, Holmens kirke med Tordenskjolds grav,
Kristus-kirken o. fl. Af palæer foruden de nævnte: Charlottenborg
med det kgl. kunstakademi s lokaler. K. har Danmarks
eneste universitet (opr. 1497, ca. 100 professorer og docenter
samt 2000 studerende); endvidere polyteknisk læreanstalt.
formening, formodning ;
anmasselse, formastelse; indbildskhed.
présomptueux (g anmassende,
formastelig; indbildsk, selvgod.
prespinal @ som ligger foran
rygraden.
presque (f) næsten,
presqu’île (f) f, halvø,
press ® tæt ind til, klos ind
paa.
press (e) trænge ; trykke, presse ;
pressere; (sb) presse; perse;
(klæ-des)skab; fremtrængen ; trængsel,
stimmel; pres.
pressage (f) m, (ud)presning,
trykning.
pressant (f) indtrængende,
paa-trængende ; presserende.
press-clipping, -cutting ©
avisudklip.
presse ~ ® Presse f - (e) press
— (D presse f.
presse vb — ® pressen; drücken
— © press, force; (ud af) extort,
(penge) blackmail (one) — (f)
presser; serrer; (ud af) til’er, arracher
qc à q, extorquer (de l’argent) à q.
Presse (D f, presse; perse;
bremseapparat ; appretur ; pres,
tryk. in der P. sein være i knipe.
presse ® f, presse; klemme,
knipe; presning (af matroser);
trængsel; indti-ængenhed; hastverk;
(slags) fersken.
presse-bouchons (f) m,
kor-kingsmaskine.
presse-citrons (?) m,
citronpresser.
presse-étoupe (f) m, pak-
(daase)dæksel.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
