Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kjødmeise ... - Ordbøgerne: P - preste ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1179
prestevælde-presumptive ord, som ikke findes un
adskilt og afsidesliggende plads. I smaahaver dyrkes
kjøkkenveksterne paa de længst fra bygningen liggende
« plæner», som langs gangene er tilsaaet med græs eller
beplantet med bærbusker. I det store dyrkes
grøntsagerne paa åkeren. Jorden i k. bør helst have en svag
heldning mod syd, være kraftig, dyb og muldrig, mere
let end tung samt vel afgrøftet og ugræsfri. Let adgang
til vand er paakrævet. K. inddeles i tre afdelinger,
hvoraf en gjødsles hvert aar i rækkefølge. Paa den
ny-gjødslede dyrkes bladvekster (kaal, salat- spinat), selleri
og purre, aaret efter dyrkes rodvekster og tredje aar
bønner og erter. Oftest haves ogsaa en fjerde afdeling
for fleraarige planter, asparges, rabarber og jordbær.
Kjøkkenmøddinger, ogsaa affaldsdynger eller
skaldynger, kaldes de store ophobninger af
maaltids-levninger (som muslingskaller og dyreknokler) ved det
primitive stenaldersfolks bopladse, oftest liggende nær
stranden. Indleiret i dyngen findes undertiden ildsteder,
gruer af sammenlagte stene, med brudstykker af kogekar
af brændt 1er, og talrige redskaber af sten, ben og horn,
bortkastede eller tabte sager. K. vidner om et meget
primitivt kulturtrin, da mennesket levede af jagt og
tiskeri og kun havde et eneste husdyr, hunden. De
danske k. opdagedes og undersøgtes først ved midten af
19 aarh., senere er i andre lande gjort ganske tilsvarende
fund, og ogsaa i Norge er flere steder paa kysten (Viste
paa Jæderen, Stenkjær) lignende affaldsdynger. Foruden
om kulturforholdene i ældre stenalder oplyser k. om
datidens dyreliv, som viser sig noget forskjelligt fra
nutidens, idet en høiere gjennemsnitstemperatur har betinget
et rigere dyreliv dengang. [Litt.: Sophus Müller o. fl.,
«Affaldsdynger fra stenalderen i Danmark» (Kbh. 1900).]
Kjøkkenvogn, feltkjøkken, militært kjøretøi, indrettet
for tilberedelse af varm mad for en afdeling, uden at
marsch afbrydes. Medens soldaten før selv tillavede sin
mad, mere eller mindre vellykket, opnaar man ved k.,
at maden blir vel tillavet, at dens næringsværdi udnyttes,
at soldaten spares for kogningen, hvorved han faar mere
tid til hvile, og endelig at maden kan uddeles færdig
straks ved marschens ophør. Rusland var det, som først
indførte k. for sine afdelinger; efter erfaringerne fra
Mandsjuriet følger nu andre lande efter. Hos os haves
ikke k. ; forsøg har istedet været afholdt med
høkoge-kasser, som falder langt billigere, men ikke er
tilnærmelsesvis saa praktiske som k.
Kjøl (sjøudtr.), svær bjelke langs midten af et skibs
bund; tømmerne (spanterne) er fæstet til k. ved svære
bolte, som gaar tvers igjennem baade tømmerne og k.
og k.-svinet, en svær bjelke som ligger ovenpaa
tømmerne, parallelt med k. Dampskibe af moderne
bygning har ingen k. midtskibs, men ofte en liden k. paa
hver side af den flade bund. — K.-gang kaldes den
plankerad i et træfartøi, som ligger nærmest kjølen. —
K.-hale et skib er ved sterke taljer, fæstet i land,
at hive skibet over, saa bunden paa den ene side
kommer over vandet, saa at man kan reparere og stoffe den.
K.-haling kaldtes i gamle dage en straffemaade, der
bestod i at hale en mand under vandet fra den ene side
af skibet til den anden. — K.-sprængt kaldes et skib,
som med alderen har mistet sin form, saa at midten
bliver høiere end stævnene.
Kjøkkenmøddinger—Kjølemaskiner
1180
r K, maa søges under C.
Kjølberg, n. herregaard i Onsø herred, Smaalenenes
amt, af en nuværende skyld af ca. 50 skyldmark.
Gaarden eiedes fra 15 aarh. og opover af en række norske
adelsmænd, som hr. Knut Alvssøn (Tre Roser), Peder
Iversen Jernskjeg m. fl., og kom ved Sophie Puetz
egte-skab med generalløitnant Henrik Jørgen Huitfeldt til
Sanne (d. 1751) i denne slegts eie. Huitfeldt’erne eiede
den til 1780, da den ved salg gik over til siegten
Werenskiold, som beholdt eiendommen til ned i 1890-aarene,
da den solgtes til den nuværende eier, verkseier G. A.
Forsberg. Ved K. bro stod 14 aug. 1814, samme dag, som
Mossekonventionen afsluttedes, et slag mellem svenskerne
og nordmændene under general Arenfeldt.
Kjøle- el. kuldemaskiner. Ved de første maskiner
til at frembringe afkjøling (s. d.) eller for ved den
frembragte af kjøling at fremstille is (se Ismaskiner) blev
benyttet vanddamp som kuldeoverfører, men der
opnaae-des med disse ikke tilfredsstillende resultater. I 1860
opfandt Garré at benytte vandets absorberende evne
lige-overfor enkelte gasarter (ammoniak) ved k. Hans k.
vakte stor opsigt paa udstillingen i Paris 1867 og er senere
forbedret af Kropff som saakaldt absorption s-k.
Først efterat professor Linde 1875 havde konstrueret en
saakaldt kompression s-k., hvori en gasart (ammoniak)
Ammoniak-kompressions-kjølemaskine. (Myrens verksted.)
komprimeres til vædske, som ved sin fordampning
frembringer afkjøling, blev k. almindelige særlig i
bryggerier. Istedetfor ammoniak har man ogsaa anvendt
kulsyre, der er lugtfri, men denne trænger et sterkere tr^^k
for at kondenseres. Baade ved absorptions- og
kompres-sionsmaskiner bringes kuldeoverføreren til at udføre et
kredsløb, idet den, efter under fordampningen at have
optaget varme fra sin omgivelse og derved virket
afkjø-lende, føres tilbage til vædskebeholderen ved en
kom-pressionspumpe. Ved hjælp af k. afkjøles i almindelighed
en vædske, som gjennem rørledninger ledes til det sted,
hvor afkjølingen skal benyttes. Foråt denne kjølevædske
ikke skal fryse, anvendes hertil sedvanlig en
saltopløsning, som først fryser ved -i-17° G. Hos os anvendes
mest ammoniak-kompressions-k. En tredje sort k.^ er
de saakaldte k o 1 d 1 u f t-k., hvor luft komprimeres under
afkjøling i en cylinder og derefter overføres i en anden,
hvor den faar anledning til at udvide sig, hvorunder
dens temperatur synker betydelig, og saa endelig ledes
til det rum, som skal afkjøles. Disse k. anvendtes
tidligere meget, særlig i England.
prestevælde — (t) Priester ,
Pfaffenherrschaft, Hierarchie f
-hierarchy — ® domination (f)
des prêtres; cléricalisme m.
prestidigitateur®m,
prestidigitator © fingerkunstner,
taskenspiller, troldmand.
prestidigitation @ & ® f,
fingerfærdighed,
taskenspillerkun-st(er).
prestige (e) & ® m, anseelse,
indflydelse, glans, prestige ; ® spec,
kogleri, blendverk, trylleri.
prestigieux ® koglende,
blendende ; (for)tryllende.
prestimonie ® f, prestefond.
prest-money © haandpenge,
hvervepenge.
presto © hurtig, pludselig,
presto ® (m), (mus.) presto.
prestolet ® m, daarlîg prest,
presultor @ fordanser,
presumable©, présumable
® antagelig, formentlig; rimelig,
sandsynlig.
presume©, presumer®an
tage, mene, formode ; forudsætte ;
tro, tænke; © ogs. gaa for vidt;
tage sig friheder; være indbildsk,
p. on ©, p. (trop) de ® stole
(for meget) paa, have for høie
tanker om; overvurdere.
presumer (© indbildsk person,
presuming (^ anmassende,
indbildsk; overmodig.
presumption © antagelse,
formodning; anmasselse, indbildskhed;
drisUghed.
presumptive © antagen,
forudsat, antagelig, præsumptiv.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
